De 10 mest populære indlæg i 2018

januar 9, 2019 at 16:18
Surfing, Ericeira, Portugal

Årets mest læste indlæg: Jeg har taget en stor beslutning!

 

En nytårstradition jeg holder af, foruden den obligatoriske morgenmadspizza d. 1. januar og nye afsnit af Modern Family, er at se, hvilke indlæg fra det forgangne år, der endte som de mest læste.

 

Som ofte bliver jeg overrasket over, hvad flest har klikket sig ind på og læst. I 2018 mange af jer læst min store guide til Bali (og hvad jeg købte med hjem fra øen), det er jeg virkelig glad for. Det er et kæmpe stykke arbejde at lave en fyldstgørende guide med billeder, stednavne, adresser og anbefalinger, så at I gider læse dem, og forhåbentlig lade jer inspirere, betyder alverdens. Så tak for det!

 

Alt der rimer på baby er altid populært – også selvom ejeren af domænet ikke selv har frembragt egne arvinger endnu. I 2018 har I til gengæld fået lov til at se, hvor jeg arrangerede et lyserødt baby shower til en gymnasieveninde og nogle tips til, hvor man kan stable sådan et arrangement på benene.

 

Af de mere personlige indlæg har jeg delt min beslutning om at sige mit job op og flytte til Portugal (årets mest læste indlæg faktisk!), skrevet om, hvordan jeg er gået hen og har forelsket mig, fortalt om, hvordan en notorisk bangebuks og tryghedsnarkoman også kan være sej og delt mine tanker om, hvorfor jeg synes, at det er svært ikke at spise kød.

 

Læs eller genlæs de 10 mest populære indlæg i 2018.

Tegallalang-rismarker, rice terraces, Ubud, Bali

2. Bali guide: Seminyak, Canggu, Kerobokan & Ubud

Bali shopping, silkekimono, vandflaske, stråtaske, buksedragt, granola bits, castor olie, myggespray, krydderier

3. Hvad der kom med hjem fra Bali

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

4. Lyserødt baby shower

Burger på Mad & Kaffe

5. Undskyld jeg ikke har lyst til kød

Street art, Marrakech, Marokko, Morocco

6. Guide til Marrakech: Tips & gode råd

Ericeira, Portugal

7. Jeg er forelsket…

Morgenmad på Le Kaff, 10 gode morgenmadssteder i København, Halmtorvet, Vesterbro

8. 10 morgenmadssteder i København

Diving, dykke, dykning, Thailand

9. Jeg er sej, sgu!

High waisted bikini fra Weekday

10. Projekt ‘Glad og flad mave’: Tarmkuren

Lyserødt baby shower

juli 19, 2018 at 11:50

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Bland-selv-slik, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl, brunch

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl, brunch

Holdningerne til baby showers er mange; nogle synes, at det er noget amerikansk pjat, mens andre synes, at det er sjovt. Jeg hører selv til den gruppe, der egentlig synes, at det er lidt fjollet, men samtidig også synes, at vi bør fejre flere ting og derfor elsker enhver anledning til at pynte og bage. For mig at se, handler et hyggeligt baby shower ikke om gaver eller (klamme) lege, men om at skabe en mulighed for den kommende mor for at snakke uforstyrret med pigerne i hendes liv og forkæle hende lidt med en brunch, frokost eller eftermiddagskage.

 

Så da det blev klart, at min gymnasieveninde ventede sig en pige, skulle hun selvfølgelig også have et lyserødt baby shower. For at gøre det nemt for mig selv, blev indkøb og forberedelserne fordelt blandt alle pigerne, så alle tog noget med til brunchbordet. I sidste øjeblik tog jeg en beslutning om at holde det hos mine forældre, der alligevel ikke var hjemme, i stedet for at få hendes mand til at lokke hende ud ad huset, så jeg havde god tid til at gå og pynte op og gøre klar, inden alle pigerne kom og naturligvis dagens kommende-mama.

 

En anke jeg oftest hører ved baby showers er, at det hurtigt bliver et gaveræs, og jeg er så enig. Hvis du skal købe en gave når baby er kommet ud (måske endda til både mor og baby), give en dåbsgave og en til et baby shower, bliver det hurtigt dyrt at have veninder i den fødedygtige alder. Derfor er jeg fortaler for at skippe gaverne for det at holde et baby shower burde være gave nok i sig selv, og det tror jeg bestemt, at de fleste modtagere af sådan et event ville være enige i. I det her tilfælde besluttede vi os for at slå os sammen og købe en forkælelsesmassage til den kommende mor, så det var en gave til bare hende.

 

Vi legede også en enkelt lille leg, hvor alle havde taget et babybillede med af dem selv, som den kommende mor skulle placere hos alle pigerne for til sidst at få afsløret om hun havde gættet rigtigt. Der var et par enkelte ‘snydere’, hvor nogle havde taget et babybillede af deres barn med i stedet. Hun var faktisk overraskende god og fik placeret næsten alle rigtigt.

Cupcakes, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Det behøver hverken være dyrt eller uoverskueligt at holde et baby shower for en nær veninde, men for at gøre det endnu mere overskueligt, har jeg samlet, hvad vi købte og forberedte til min venindes baby shower.

 

Forslag til brunch/morgenmadselementer:

  • Hjemmebagte boller (+ evt. rugbrød)
  • Forskellige oste
  • Pølse
  • Smør
  • Marmelade
  • Amerikanske pandekager
  • Skåret frugt eller frugtspyd
  • Juice,
  • Te og kaffe (+ mælk til kaffen)
  • Noget sødt (vi serverede en kagepige af kanelsnegle og lyserøde cupcakes)

 

Forslag til pynt:

  • Balloner (både de alm. balloner og GIRL-ballonen er købt i Søstrene Grene)
  • Vimpler (købt i Søstrene Grene)
  • Lys (der kan stå direkte på et bord/dug) (de små hjertelys er købt i Tiger)
  • Paptallerkener, krus og servietter (købt i Søstrene Grene)
  • Farvet plastiskbestik (købt i SuperBrugsen)
  • DIY: Baby Shower-skilt

Frank og baby, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Frank forelskede sig hovedkults i min anden gymnasievenindes søde baby}

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Kagepige, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Jeg havde naturligvis bagt en lyserød kagepige}

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Frank og baby, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Frank ville bare være, hvor baby var}

Brunch, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Et styks meget overrasket højgravid, haha!}

Små ting

juni 18, 2018 at 15:42

Bland-selv-slik, baby shower

{Når din veninde venter sig en lille pige}

 

Mit mandagshumør har været usædvanligt højt i dag. Og det er til trods for, at den nye uge startede en del tidligere end normalt. Jeg har nemlig overnattet på Slottet og besluttede derfor køre med min stedmor, der arbejder på Frederiksberg, meget tidligt ind til byen og med metroen videre på job. Således endte jeg med at sidde klar med min kop kaffe allerede kl. 7.30. Det må være en form for rekord – altså for mig. Ikke kontorfolk i almindelighed, besvares.

 

Jeg ved ikke helt, hvad min mandagskækhed skyldes, men det føles rart og lovende at tage hul på en hel ny uge, som tegner til at blive en ekstra dejlig en af slagsen. Jeg har stornydt at vågne op til frisk luft og fuglekvidder hele weekenden, så jeg føler mig helt udhvilet og jeg har masser af gode aftaler i vente i den kommende uge. Så mangler vi bare, at sommeren kommer tilbage og så er der ikke et øje tørt.

 

Men indtil da må I have den allerskønneste mandag!

Neonskilt, Love is free

{Der er åbnet en sjov, ny neonskiltsbutik tæt på mig}

Min Franko

{Morgenputning på Slottet}

Baby shower, fotograf

{Typen der ikke er bleg for at stille sig op på en stol for et godt billede, haha!}

Baby Shower, brunch

{Surprise baby shower brunch for en sød veninde}

Baby shower, kagepige

{Inkl. lyserød kagepige, naturligvis (Find opskriften her)}

Min Franko

{Solskin og stort smil i min søsters nye, skønne have}

Kaffe

{Aftenkaffe med Bailey ude i haven, mens solen gik ned bag hækken}

Frederiksborg Slot

{Mit barndomsby er pænere end din. Særligt i solskinsvejr}

Min Franko

{Ham her har verdens største underholdningsværdi}