3-årsdag

marts 27, 2018 at 16:20

Frank, mops, pug, nytår

Franks 3 års fødselsdag, pug, mops

Frank, akut seperationsangst, mops, pug

Frank, pug, mops

Min Franko, lyserød sweater

Min Franko, mops, pug

Min Franko, pug, mops

Frank i hængekøje

Min Franko, mops, pug

Frank, pug, mops

Frank, Social Foodies, is

Frank, julesnack, julestok

Franko

Frank, Ganni bikini, sommervejr

Frank, mops, pug

Præcis i dag er det 3 år siden, at verdens mest lille nuttede bælgøjede pelsklump kom hjem til mig at bo. Jeg har sagt det før, men jeg siger det altså igen, nogle gange er jeg helt på røven over, hvor meget jeg elsker det fjollede dyr. Dem af jer, der selv har hund forstår det nok, dem der tilmed har en mops, må give mig ret i, at man skal lede længe efter magen til loyal følgesvend. De er helt umulige ikke at holde af. Frank har unægteligt en kæmpemæssig plads i mit hjerte!

 

Fordi han er sød, sjov og mega nutti, så optræder Frank tit her på bloggen og i anledning af vores årsdag har jeg fundet lidt frem fra gemmerne.

 

Jeg har blandt andet fortalt om, hvordan i mit liv er anderledes siden jeg blev hundemor, om alle de gange jeg har skulle sige undskyld på vegne af Frank, spurgt mig selv om Frank er klar til at blive storebror, lavet Franks ultimative hade- og elsker-lister, været bekymret, når han har været syg og skrevet om vores akutte seperationsangst.

 

Franko, min Franko, du gør mit liv minimum 70% bedre?

Min Franko, mops, pug

Frank på stranden

Min Franko, mops, pug

Min Franko, træt

Min Franko

Julemøs, Frank, rensdyr, kys, møs

Frank og Ludwig

Frank, mops, pug

Om venskaber der holder

september 4, 2016 at 19:38

Kat og Stephie

Kat og Stephie

Nogle venskaber holder, mens andre ikke gør. Det betyder for sin vis ikke, at et er bedre eller mere betydningsfulde end andre, jeg har eksempelvis har adskillige kortvarige, men meget betydningsfulde venskaber, som bare gled ud i sandet, fordi omstændighederne ændrede sig. Ikke fordi vi stoppede med at være veninder.

 

Når det er sagt, så er der alligevel noget ganske særligt over at have kendt nogen og været en del af deres liv, og omvendt, gennem mange år. I år er det præcis 10 år (!) siden, at jeg for første gang mødte en af mine nu absolut bedste og tætteste veninder, Stephanie. Jeg var 20 og hun var 18 år, og vi havde begge forvildet os ind på engelsk og amerikanske studier på CBS. Vi blev ikke veninder den allerførste dag, men lærte nok først rigtigt hinanden at kende et par måneder inde i studiet.

 

Jeg var med på sidelinjen, da hun først mødte sin nu mand på første år på CBS, dengang der skulle kæmpes for kærligheden, dengang hun drog på udveksling i USA, da hun fik sin lille kollegielejlighed lige ved Solbjergplads, hvor mange onsdage blev tilbragt med det nyeste afsnit af Desperate Housewives, til kedelige morgentimer i et random ‘Økonomisk tekst i kontekst’-fag og spontante shoppeturer i Frederiksberg Centret i stedet for erhvervsøkonomi med Terje. Jeg var der da hun skulle flytte sammen med sin kæreste (og vores venskab blev langdistance), da studiejobs blev udskiftet med fuldtidsjob, da de købte et hus, da han friede, til bryllupsplanlægningen og selve brylluppet og nu venter jeg næsten lige så spændt på slut-september og Beber melder sin ankomst.

 

Og hun var været der gennem alt opslugende forelskelser og forhold, da jeg mødte min ekskæreste, da det gik godt og da det gik dårligt, da jeg tog på udveksling til Sydney, da jeg flyttede sammen med selvsamme kæreste, til sleepovers og filmhygge på den lilla flydersofa, og da vi gik fra hinanden og lejede hun verdens største trailer og hjalp mig videre. Både mine egendele og mit sind.

 

Hun er den typen der altid prioriterer og giver sig tid til at værne om sine venskaber – og præcis derfor har hun adskillige tætte veninder. Alligevel er hun typen der altid stiller op, tilbyder sin hjælp (og mener det!) og følger op. Altid.

 

Hun er en af de få jeg altid kan regne med, om det er stort eller småt. Oftest insisterer hun nærmest på at være med på besked-niveau, når vi eksempelvis snakker om drenge (som i dette eksempel). Jeg kan sende en sms til hende midt om natten og få svar som det første når hun vågner. Og hendes break-up-service er upåklagelig; hendes telefon var aldrig lydløs og jeg blev tilbudt midlertidigt husly på landet.

 

Nu har vi været veninder i 10 år og jeg tænker, at vi mindst tager 10 år til som kosmiske veninder!

Stephanie og Kathrine

Kathrine og Stephanie

Kat og Stephie

Stephie og Kat

Årsdag

marts 27, 2016 at 07:55

Frank sover, pug, mops, hvalp, mopsehvalp, pug puppy

Frank, kongestol

Frank, kajkage

Frank, mops, pug, puppy

Frank med ben i munden

Frank, mops, pug, puppy, pug puppies, hvalpe, mopsehvalpe

Frank og Kaj-bamsen

Frank, mops, pug, puppy

Frank med butterfly til nytår

Julehunde, Frank, Ludwig, mops, pug, labradoodle

Frank

I dag er det lige præcis et år siden, at jeg fik verdens mest nuttede lille mopsehvalp hjem til min dengang midlertidige bopæl på Slottet. Tiden op til havde været lidt tubulent på mit arbejde og jeg havde følt mig stresset på forhånd over ansvaret og logitikken i at skulle have sådan en lille bandit helt selv. For selvom jeg jo ikke boede alene, så var hvalpen og ansvaret mit. Jeg havde overvejet at få hund i mange år og pludselig synes tiden helt rigtig, omend det alligevel var lidt vildt at skulle være hundemor, og så endda alenehundemor og samtidig sætte en lejlighed i stand.

 

Der hersker vist ingen tvivl om, at jeg holder utroligt meget af min lille hund og der går ikke en dag, hvor han ikke får kys og kram og jeg fortæller ham, at han er verdens flotteste mopsebasse. På sin vis er han den baby jeg endnu ikke har fået og nogle dage tænker jeg også, at jeg er ikke mange skridt fra at give ham ble på og komme ham op i en barnevogn, haha! Dog ikke, bare rolig. Men jeg bliver tilstadighed overrasket over, hvor meget man dog kan holde af sådan et lille kræ. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke glæder mig over, at han kom ind i mit liv.

 

Til de hundeglade eller bare Franko-fans har jeg fundet lidt blogindlæg frem fra det sidste år:

 

Jeg har skrevet om stressen over at skulle være alene(hunde)mor, om min hundebaby og livet som nybagt hundemor, om mine overvejelser om, jeg skulle vælge en tæve eller en hanhund, om da jeg var verdens stolteste hundemor efter vi vandt afslutningsprøven på vores hvalpehold, om nye (hunde)venner og et godt tilbud, om mine bedste råd til kommende hundeejere, om dillersnask og lort på skoen, om den værste dag i 2015. Franks ultimative hadeliste, om Franks forkærlighed for brugte trusser og om det lede kvindemenneske der manhandlede Frank på hundepladsen.

 

Jeg glæder mig til mange flere år med verdens sødeste mops! ♡ Og jeg håber, at I gider læse med, når jeg går totalt hundemor i den og er nødt til at dele en ny historie om Frank ;)

Frank sover, pug, mops, hvalp, mopsehvalp, pug puppy

Frank

Frank the pug

Frank på Bormholm

Frank the pug

Frank, hvalp, pug, mops, puppy

Frank

Frank i kurven

Fødselsdagsvuf, Frank, birthday pug, birthday hat, fødselsdagshat, mops, pug

Frank, våd mops

Frank og Ludwig

Frank