Dagens outfit: Wax coated jeans

september 21, 2012 at 10:50

 

Bluse Vila // Jeans Zara // Shoes S/Bar // Halskæde Cathrine Saks // Clutch Accessorize // Armbånd Hjerteforeningen og Pico

 

Mine nye wax coated jeans var jeg lidt usikker på, hvor meget jeg ville få brugt, da jeg købte dem, men jeg bliver mere og mere begejstret for dem. Det hjælper selvfølgelig også, at jeg er besat af bordeaux for tiden.

Hjerteforeningsarmbåndet bliver forhandlet i Føtex og Matas i både brodeaux, grå og sort. Og for symbolske 35 kr. for man lov til at støtte en god sag samtidig. Det lille sorte perlearmbånd er fra Pico. Både Cathrine Saks halskæden og clutchen er begge fødselsdagsgaver, som jeg er så glade for.

English: I was a little unsure of how much I would actually wear my new wax coated jeans, but I’m increasingly getting more and more excited about them. Of course it helps that I’m obsessed with burgundy at the moment. The necklace from Cathrine Saks and the clutch are both birthday present that already are becoming favorites of mine. 

Farvede lokker

september 20, 2012 at 15:07

Da jeg først så billeder af de nye hårtendenser med pastelfarvet hår, havde jeg bestemt mine forbehold, men nu er det ligesom om idéen er vokset lidt på mig. Altså jeg går nok ikke ud og får mit hår afbleget for at få det farvet lavendel eller lyserødt, men jeg har forelsket mig lidt i de farvede spidser. Jeg har samlet lidt billeder fra en side der hedder “Pastel Look” på Tumblr. Billederne skulle eftersigende være billedmanipulation, men ikke desto mindre viser de stadig den nye trend.

 

Hvis man føler sig inspireret, kan man jo prøve med en mindre permanent version til at starte med, som f.eks. med farvet kridt. Det er jeg nødt til at forsøge mig med en dag!

 

Høstfest på Skt. Hans Torv

september 19, 2012 at 20:53

I den seneste tid har jeg været rigtig dårlig til at udnytte alle de sjove/spændende/anderledes/inspirerende events rundt omkring i København. Det har jeg egentlig været rigtig ærgerlig over, så da jeg i går læste om et høstfest-arrangement på Skt. Hans Torv, hvor elever fra Suhrs Madakademiet ville hylde æblet med forskellige små retter, fik jeg hurtigt skrevet til min gode veninde Anso for at høre om hun tilfældigvis havde fri fra arbejde. Det havde hun, og sammen med hendes lille hund Ally, fik vi besøgt det meget beskedne, men alligevel rigtig hyggelige arrangement.

 

Der var tre forskellige små retter og de var alle lavet på danske økologiske æbler. Vi skulle naturligvis prøve dem alle; perlespelt med røget makrel, æble, purløg og tranebær, æbleflæsk med rugbrød og naturligvis æblekage med lidt krokant knas. Det kostede 5 kr. per ret, og de var alle tre super lækre. Dog var jeg helt klart gladest for æblekagen. Den var simpelthen så lækker! Det skal jeg helt sikkert prøve igen en anden gang. Og i fremtiden skal jeg ud og opleve nogle flere af Københavns tilbud!

 

Ally ville også gerne smage! Men senere på Laundromat til en “uh, det er pludselig blevet koldt”-latte kedede hun sig altså lidt :)