Tomatboller med basilikum og oregano

September 14, 2012 at 13:18

Jeg fik det fine blå lerfad af en veninde i fødselsdagsgave, og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at få det afprøvet. Så jeg har eksperimenteret med nogle tomatboller med tørret basilikum og oregano, som jeg købte, da jeg var i Athen tidligere på året.

Krydderierne smager af meget mere end dem jeg normalt køber herhjemme i de danske supermarkeder, og de giver bollerne en dejlig smag. Det ekstra kick fra den stærke chilisauce er også med til at bringe smagen af tomat frem, og jeg er sikker på, at de hurtigt skal få ben at gå på.

 

Tomatboller med basilikum og oregano 

(18-20 stk.)

 

50 g. gær
1 del. mælk
20 g. sukker
1 tsk. fint salt
90 g. olie
100 g. hvedemel
100 g. fuldkornsdurummel
300 g. grahamsspeltmel
1 dåse flåede tomater
2 spsk. stærk chilisauce
2 spsk. basilikum
2 spsk. oregano

 

Lun mælken i en gryde.
Opløs gæren i sukker og salt, og tilsæt herefter den lune mælk. Tilføj olie, flåede tomater, chilisauce, basilikum, oregano og lidt peber. Herefter blandes alt melen i.
Ælt dejen godt og lad den hæve 30-60 min.
Form bollerne og lad den hæve igen. Jo længere tid, jo bedre. Jeg lod mine efterhæve i to timer denne gang, men det afhænger normalt af hvor meget tid jeg har.
Bag bollerne i ca. 25 min. på 200 grader.

 

English: I got the lovely blue bowl from a girlfriend for my birthday, and of course I couldn’t wait to test it. So I experimented with some tomato rolls with dried basil and oregano, which I bought when I was in Athens earlier this year. The spices taste of so much more than the ones I usually buy in the Danish supermarkets, and they give the rolls a really nice favor. The extra kick from the hot chili sauce also helps bring out the favor of tomato, and I’m sure they will be gone before I know it. 

Dagens outfit: B-day girl

September 14, 2012 at 10:14

Jakke Only // Halstørklæde købt i Athen // Top Vero Moda // Jeans Zara // Støvler Mentor // Taske Filippa K

 

Jeg havde som nævnt fødselsdag tidligere på ugen – og i den anledning havde jeg dette outfit på. Læg mærke til min fine nye Jane Kønig halskæde :)

 

Mine elskede Mentor støvler gør sig ikke helt så godt her på deres debut på bloggen, men jeg er sikker på, at jeg nok skal få vist dem frem igen ved lejlighed. Det er nemlig et par af mine absolut favorit sko!

 

English: As mentioned before, I had my birthday earlier this week and on that occasion I wore this outfit. Notice my lovely new Jane Kønig necklace :) My beloved Mentor boots don’t look as good as they normally do here on their debut on the blog, but I’m sure that I’ll show them again on another occasion. 

Skinny Chicken and Broccoli Alfredo

September 13, 2012 at 10:42

Jeg er besat af Pininterest og forleden faldt jeg over en opskrift på “Skinny Chicken and Broccoli Alfredo”, som jeg bare måtte prøve. Jeg elsker kylling og broccoli. Det var simpelthen så nemt (efter jeg nogenlunde havde udregnet mængde forskellene i den amerikanske version), og jeg blev meget tilfreds med retten. Dog har jeg nogle småjusteringer til næste gang jeg skal lave den, som jeg har rettet til i opskriften.

 

Skinny Chicken and Broccoli Alfredo

500 g. kyllingefilet
To broccolihoveder
250 g. fuldkornsspaghetti
2 spsk. olie
2 tsk. presset hvidløg
2 spsk. mel
1,5 del. kyllingfond eller bouillon opløst i vand
1,5 del. græsk yogurt (2%)
1,5 del. mælk
1 del. parmasanost
Peber
Muskatnød

Kog spaghettien som anvist på pakken. Hæld vandet fra og lad stå med låg på.

 

Skær kyllingsfilerne ud i små stykker og steg dem.

 

Blancher broccolihovederne hver for sig i kogende vand, og skær dem efterfølgende ud i små mundrette bider. Put dem tilbage i gyden og sæt låget på igen, så de ikke bliver kolde, mens du laver saucen.

 

Put olie og hvidløg i en medium størrelse pande og lad hvidløget stege til det er gyldent (ca. 1-2 min.).

 

Put melet i og rør godt rundt indtil pandens indhold er jævn. Put herefter lidt efter lidt kyllingefond, græsk yogurt, mælk, peber og muskatnød i. Lad det koge op, mens du konstant rører rundt.

 

Sæt varmen ned og lad det simre ca. 3 min. til konsistensen bliver tyk. Tilføj parmasanen.

 

Til sidst tilføjer du kylling, broccoli og spaghetti. Så er du klar til at servere!

 

Server evt. med ekstra parmasan ved siden af for en lidt mindre ‘skinny’ version ;)

 

Den originale opskrift uden mine justeringer findes her.

 

English: I’m obsessed with Pinterst and the other day I fell over a recipe for Skinny Chicken and Broccoli Alfredo I just had to try! I love chicken and broccoli. It was super easy to make (once I had calculated the measurements in kilograms), and I was very happy with the result.