Undskyld (på vegne af Frank)

September 24, 2017 at 16:51

Frank, mops, pug

  • Undskyld til de børn Frank har jagtet, som de er kommet kørende forbi på skateboard eller løbehjul.
  • Særlig undskyld til dig, som flygtede til fods, mens Frank bare fortsatte efter dig.
  • Undskyld til de beboere, hvis dørtrin han har tisset op ad.
  • Undskyld til alle dem han nyset op i fjæset.
  • Undskyld til dem jeg har aflyst aftaler med, fordi det ikke passede med Franks skema.
  • Undskyld til dem han har gøet af en mørk aften på Vesterbro.
  • Undskyld til mine forældres naboer, hvis tilstedeværelse i deres egen have får mit dyr til at gø.
  • Undskyld til dig Frank tissede op ad på hundepladsen som hvalp.
  • Undskyld at han ikke gider hilse på dig, selvom du virkede sød og bare gerne ville sige hej.
  • Undskyld til de fodgængere Frank har lavet pludselig spærring for med sin fleksline.
  • Undskyld til de hunhundeejere Frank ikke har kunnet lade være i fred.
  • Undskyld til de hundeejere, hvis hunde Frank bare ikke kan lide.
  • Undskyld til dem han er hoppet op ad, fordi de havde hånden i lommen.
  • Undskyld til de naboer i min opgang, som Frank har gøet af bag døren.
  • Undskyld til vores overboer, hvis søde Golden Retriever Frank hader.
  • Undskyld til mine forældre for de gange Frank har taget deres sutsko med ud i haven.
  • Undskyld til dem Frank har sparket grus for at sprede sin (tis)duft.
  • Undskyld til dem, der har fået dillersnask på deres tøj efter en kælesession med Frank.
  • Undskyld til dem, der har fået en halv mopsepels med hjem efter at have klammet ham.
  • Undskyld til de forældre, hvis børn gerne ville klappe en hund, men Frank ikke gad.
  • Undskyld til dem, der har fået sand i hovedet, fordi Frank havde travlt med at grave hele stranden op.
  • Undskyld til mine kollegere, der har måtte høre på Frank piberi, fordi jeg er gået ud på toilettet.
  • Undskyld til de fyre Frank har ageret cockblocker overfor.
  • Undskyld til de hundepassere, der er blevet vækket eller holdt vågen af hans snorkeri.
  • Undskyld til dem i gården på job, hvis cykler Frank har tisset op ad.
  • Undskyld til dig Frank hader og derfor gør vanvittigt af, når du befinder dig i selvsamme gård.
  • Undskyld til dem, der har fået min yogamåtte efter mig, der på forunderlig vis altid er hundehår på.
  • Undskyld til min kusines roommates, hvor Frank valgte at markere sit territorium ved at strinte op ad reolen og humpe deres hanhund.
  • Undskyld til dem jeg har glemt.
  • Bare undskyld for hulan!

Siden jeg er blevet hundemor

September 15, 2017 at 11:06

Frank

  • har jeg skulle koordinere mit liv meget mere end før.
  • er jeg begyndt at regne en dag i intervaller af max. 6-8 timer.
  • har jeg takket nej til ting, fordi jeg hellere ville være hjemme hos min hund.
  • har jeg droppet idéen om, at min pæne mørkegrå sofaen er netop det; grå og pæn.
  • har jeg støvsuget med en helt ny frekvens.
  • har jeg erhvervet mig en god regnjakke.
  • har jeg spenderet meget mere tid udendørs.
  • har jeg også måtte købe nogle vandtætte og varme vinterstøvler.
  • er min garderobe i det hele taget blevet mere praktisk.
  • har jeg udvidet mit netværk med såkaldte hundevenner.
  • har jeg opgivet at lære hundeejernes navne, men jeg kan derimod alle hundenes.
  • har jeg haft lyst til at give en dame en lammer i ansigtet for at manhandle min hund.
  • er jeg blevet voldsomt fornærmet, når nogen har kaldt min hund grim eller tyk.
  • er jeg blevet væsentlig mindre sart; hundelort, diller- og øjensnask er ingenting.
  • har jeg opgivet at rulle hårene af mit tøj, de kommer alligevel på med det samme igen.
  • har jeg vænnet mig til at blive vækket min. én gang per nat.
  • har jeg lært at sætte en andens behov inden mine egne.
  • har jeg stået i min baggård i nattøj uden linser midt om natten.
  • har jeg væltet ud ad sengen, kun akkurat hoppet i tøjet for at komme ud på morgentur.
  • har jeg gået mange ture småfuld rundt om blokken kl. 2 om natten efter en aften ude.
  • har jeg aldrig følt så stor kærlighed til et andet væsen.
  • er jeg blevet ligedele mere tålmodig og afslappet og mere nervøs og bekymret anlagt.
  • har jeg grædt meget mere; af forskudssavn, bekymring og overvældende kærlighed.
  • er jeg blevet jaloux, når han har valgt en andens fodende/mave end min.
  • har jeg indset, at jeg kan klare meget mere end jeg tror selv.
  • har jeg lært, at jeg godt kan tackle en grim omgang influenza med hundeluft og indkøb.
  • har jeg forstået, hvorfor min ekskæreste ikke ville han en hund med mig, fordi han var bange for, at jeg ville elske den mere end ham.
  • er jeg begyndt at sætte fuldstændigt lighedtegn mellem hunde og småbørn.
  • har jeg lært, at det at være konsekvent er bedst, men det er svære end man tror.
  • har jeg været umenneskelig stolt over min hunds evner og tricks.
  • har jeg skulle styre mig selv for ikke at give nye hvalpeejere tusind (velmenende) råd.
  • har jeg sagt mere undskyld til fremmede: Undskyld min hund tissede op ad dig, gøede af dit barn på skateboard, gik ud foran dig etc.
  • har jeg købt utrolig mange ‘Tak fordi du passede min hund’-gaver.
  • er mit liv blevet 30% mere besværligt, men 70% bedre.
  • er mit hjerte vokset minimum to størrelser.

Et virkelig dårligt træk

October 25, 2016 at 20:00

Frank, seng

Jeg har gjort noget dumt.

 

Jeg besluttede faktisk inden jeg fik Frank, at han ikke skulle sove i sengen. Dels fordi jeg ikke gider hundehår og beskidte poter i min seng, dels fordi planen jo var, at der skulle være plads til en menneske-han deroppe.

 

Det har jeg overholdt. Jeg tog kampen fra starten og har fjernet han igen og igen fra min seng*, når han hoppede op. Jeg har nusset ham i søvn og sovet med armen nede i kurven det meste af natten. Jeg er blevet vækket gentagende gange i løbet af natten af en hund, der meget gerne ville op i sengen og peb og smågøede. Jeg fandt til sidst ud af, at det der fungerer mest for Frank (og min nattesøvn) er, at jeg spænder ham fast med en snor rundt om en skammel ved min seng.

 

Jo, han var da sovet enkelte gange i min seng sammen med mig. Fordi det er mega hyggeligt og han faktisk ikke rumstrerer rundt, men bare krøller sig helt sammen i mine knæhaser og sover sødt. Men altså, han skal ikke sove deroppe.

 

Så skete der det, at han forrige uge hoppede op i sengen, og efter at havde ham smidt ned tre gange og han bare hoppede direkte op igen (han var ikke spændt fast, fordi jeg ikke lige kunne lokalisere hans halsbånd), så jeg lod ham sove der. Det er jo hyggeligt.

 

Og så hoppede han op den følgende aften og så tænkte jeg, at sengetøjet jo alligevel skulle vaskes, så vi kunne lige så godt tage en nat til. Det blev til en uge, hvor jeg mere eller mindre stoppede med overhovedet at forsøge at smide ham ned og halsbåndet forblev forsvundet, så der var jo nærmest ingen grund til overhovedet at prøve.

 

I slutningen af sidste uge tog jeg mig så sammen, nu måtte det være slut. Han havde alt for hurtigt glemt alt om sin kurv og havde ikke engang taget en lur i den i flere dage. Hans halsbånd er stadig på mystisk vis ikke til at finde, så jeg gav ham sin gåsele på og spændte ham fast. Det plejer at betyde, at han måske hopper op af sengen og står med forpoterne på sengekanten og et forudrettet/sindssygt blik, men normalt altid overgiver sig efter et par (eller fem) forsøg, og herefter sover hele natten i sin kurv uden yderligere brok.

 

Sådan gik det ikke torsdag aften. Det tog over en time at få ham til at lægge sig til at sove i sin kurv. Han kunne slet ikke finde ro og synes den ‘nye’ sovesituation var dybt uretfærdig. Og det samme sket fredag, lørdag, søndag og mandag aften. Hver aften har været en kamp, han vækker mig flere gange hver nat (det er satme som at have en baby) og søndag vækkede han mig sågar ingen kl. 7, efter at have været vågen flere gange i løbet af natten, fordi han ville op i sengen og faldt først til ro igen kl. 8.30, som jeg havde opgivet om at få lov til at sove længe på en højhellig søndag.

 

Note til selv: Frank skal kun sove i sin kurv.

 

*Jeg fik som bekendt Frank hjem, da jeg endnu ikke var flyttet ind i min lejlighed og stadig boede hos mine forældre, hvor jeg sov på en sovesofa, som er ret lav, så derfor kunne selv en lille hvalp nemt hoppe derop. Han lærte dog utrolig hurtigt at hoppe op i min ret høje nuværende seng.