Et virkelig dårligt træk

October 25, 2016 at 20:00

Frank, seng

Jeg har gjort noget dumt.

 

Jeg besluttede faktisk inden jeg fik Frank, at han ikke skulle sove i sengen. Dels fordi jeg ikke gider hundehår og beskidte poter i min seng, dels fordi planen jo var, at der skulle være plads til en menneske-han deroppe.

 

Det har jeg overholdt. Jeg tog kampen fra starten og har fjernet han igen og igen fra min seng*, når han hoppede op. Jeg har nusset ham i søvn og sovet med armen nede i kurven det meste af natten. Jeg er blevet vækket gentagende gange i løbet af natten af en hund, der meget gerne ville op i sengen og peb og smågøede. Jeg fandt til sidst ud af, at det der fungerer mest for Frank (og min nattesøvn) er, at jeg spænder ham fast med en snor rundt om en skammel ved min seng.

 

Jo, han var da sovet enkelte gange i min seng sammen med mig. Fordi det er mega hyggeligt og han faktisk ikke rumstrerer rundt, men bare krøller sig helt sammen i mine knæhaser og sover sødt. Men altså, han skal ikke sove deroppe.

 

Så skete der det, at han forrige uge hoppede op i sengen, og efter at havde ham smidt ned tre gange og han bare hoppede direkte op igen (han var ikke spændt fast, fordi jeg ikke lige kunne lokalisere hans halsbånd), så jeg lod ham sove der. Det er jo hyggeligt.

 

Og så hoppede han op den følgende aften og så tænkte jeg, at sengetøjet jo alligevel skulle vaskes, så vi kunne lige så godt tage en nat til. Det blev til en uge, hvor jeg mere eller mindre stoppede med overhovedet at forsøge at smide ham ned og halsbåndet forblev forsvundet, så der var jo nærmest ingen grund til overhovedet at prøve.

 

I slutningen af sidste uge tog jeg mig så sammen, nu måtte det være slut. Han havde alt for hurtigt glemt alt om sin kurv og havde ikke engang taget en lur i den i flere dage. Hans halsbånd er stadig på mystisk vis ikke til at finde, så jeg gav ham sin gåsele på og spændte ham fast. Det plejer at betyde, at han måske hopper op af sengen og står med forpoterne på sengekanten og et forudrettet/sindssygt blik, men normalt altid overgiver sig efter et par (eller fem) forsøg, og herefter sover hele natten i sin kurv uden yderligere brok.

 

Sådan gik det ikke torsdag aften. Det tog over en time at få ham til at lægge sig til at sove i sin kurv. Han kunne slet ikke finde ro og synes den ‘nye’ sovesituation var dybt uretfærdig. Og det samme sket fredag, lørdag, søndag og mandag aften. Hver aften har været en kamp, han vækker mig flere gange hver nat (det er satme som at have en baby) og søndag vækkede han mig sågar ingen kl. 7, efter at have været vågen flere gange i løbet af natten, fordi han ville op i sengen og faldt først til ro igen kl. 8.30, som jeg havde opgivet om at få lov til at sove længe på en højhellig søndag.

 

Note til selv: Frank skal kun sove i sin kurv.

 

*Jeg fik som bekendt Frank hjem, da jeg endnu ikke var flyttet ind i min lejlighed og stadig boede hos mine forældre, hvor jeg sov på en sovesofa, som er ret lav, så derfor kunne selv en lille hvalp nemt hoppe derop. Han lærte dog utrolig hurtigt at hoppe op i min ret høje nuværende seng.

Franks ultimative elsker-liste

April 8, 2016 at 08:25

Frank

I tog så godt imod Franks ultimative hadeliste med ting der får det lille kræ helt oppe i det røde felt (cykler på fortorvet og børn på skateboard topper her) og de ting der får ham til at begynde på sit meget særprægende lydløse gø, hvor han åbner munden som om han vil gø og ser helt vild ud i ansigtet, men der kommer kun en åbne/lukke-lyd ud, lige indtil han var givet 4-5 advarelselser i form af det lydløse gø, så kommer der lyd på og det vilde ansigtsudtryk bliver endnu vildere og øjnene er lige ved at poppe ud af hovedet på ham (hvis jeg er i sengen med lyset tændt eller han bliver ignoreret).

 

Selvom han er en lille politihund, der nok skal gøre opmærksom på, hvis noget ikke er i orden ifølge ham, så er listen af ting han elsker mindst ligeså lang.

 

Frank elsker:

– mad. Han er altid sulten og vil gøre alt for en godbid, som faktisk bare er hans mad jeg kommer i tasken.

– at sutte på/spise hår. Gerne langt pigehår og jo mere, jo bedre.

– når man kommer hjem. Sjældent har jeg mødt en begejstring så stor, som når jeg går ind af min hoveddør.

– at ligge på min mave, næsten næse mod næse, mens vi ser Netflix.

– generelt at sidde eller ligge på skødet. Man er vel en skødehund.

brugte trusser

– andre fladtrynede hunde, særligt fladtrynede damer.

– sin storebror Ludwig. De to har et specielt forhold og kan gejle hinanden helt op og lege og lege og lege.

– nus. På maven, bag øret, ved halen.

– sin mopsemormor og min bonusmor, som Frank har et helt særligt kærlighedsforhold til, og den eneste jeg kunne være bekymret han ville vælge over mig.

– når der bliver skrællet gulerødder på kontoret, og særligt, hvis nogen ‘taber’ lidt til ham.

– gulerod generelt.

– at gå tur. Ordene ‘Skaaal vi gå tur?’ kan få ham fra 0 til 100 på et spiltsekund, hvilket er blevet dokumenteret på Snapchat flere gange.

– vores faste hundeplads, hvor vi kommer forbi mindst en gang dagligt for at lege med alle hundevennerne.

– sin onkels sure strømper og mobiltelefon (?!), som han stjæler jævntlig.

Franks ultimative hadeliste

March 10, 2016 at 09:16

Frank

– Folk der cykler på fortovet.

– Børn på skateboard, løbehjul, rulleskøjter eller lignende.

– Når hunde løber hurtigere end ham på hundepladsen.

– At få renset sin næsedelle med antibakterielle vådservietter.

– Børn der laver gadedrengehop.

– Unge drenge, der kommer ind i mine forældres hus uden at sige hej til ham.

– Generelt folk der ikke anerkender hans tilstedeværelse eller endnu værre ignorerer ham.

– Når jeg snakker i telefon og går rundt i lejligheden samtidigt.

– Hvis en anden hund har en pind eller bold.

– At få tørret poter efter gåtur.

– Hvis lyset er tændt og jeg læser i sengen, men Frank ikke er inviteret.

– Når han bliver bedt om at blive liggende på sit tæppe på sofaen.

– At komme i bad.

– Når vi holder for rødt lys på cykelstien i frost- eller blæsevejr.