Kulturnatten 2014

October 15, 2014 at 23:01

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Sømodsbolcher

Skt. Petri Kirke på Kulturnatten 2014

Skt. Petri Kirke på Kulturnatten 2014

Skt. Petri Kirke på Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Nytorvs fængsel på Kulturnatten 2014

Nytorvs fængsel på Kulturnatten 2014

Københavns fængsler på Kulturnatten 2014

Kulturnatten 2014

Rundetårn på Kulturnatten 2014

Grød i Torvehallerne

Grød i Torvehallerne

Botanisk Have på Kulturnatten 2014

Palmehuset på Kulturnatten 2014

Mit forhold til Kulturnatten har forandret sig en del gennem årene. Som barn synes jeg det var sjovt og spændende sådan at komme på udfulgt til København om natten. For alt over kl. 21 i mørke er nat, når man er omkring de 9-10 år. Som teenager mistede jeg lidt interessen for konceptet, i hvert fald min mors udvalg af steder vi skulle besøge og i mange år tog jeg slet ikke til Kulturnat.

 

Sidste år spurgte min kusine A mig om jeg ikke ville med, hun havde en masse ting hun gerne ville, og selvom jeg havde mine betænkeligheder ved at skulle ud på skuespillerskolen, hvor jeg var overbevist om, at jeg ville blive hevet op på en scene og bedt om at danse farven blå (lidt fordomsfuldt måske), så endte det med at være den skønneste Kulturnat. Jeg blev (heldigvis) ikke bedt om at danse farven blå, selvom jeg kom ind i et lille helt sortmalet rum, hvor en unge pige i en blå kjole fremførte en dans. Og jeg var vidne til det vildeste skuespil jeg nogensiden har set i et andet, dog lidt større, helt sortmalet rum.

 

Så da det igen blev den første fredag i efterårsferien (for dem har nyder godt at den slags luksus), tog jeg min veninde under armen til et kulturelt gå-maraton rundt i København. Og det var et hit! Aftenens højdepunkter var en tur rundt på Nytorvs fængsel, hvor vi mødte en sød narkohund og fik den grusomme historie om babymorderen Dagmar Overbye nede i fængslet kælder, og en gåtur rundt i Botanisk Have, mens et band spillede rar musik ved søen under piletræets lange grene, som i aftenens festlige anledning var oplyst i blålilla nuancer. Det var helt fortryllende at stå der og nyde musikken, den lune efterårsaften og stemning i den lille københavnske oase.

 

Hvad jeg har lært til næste års Kulturnat: 1) Forberedelse betaler sig, udvælg steder/oplevelser på forhånd, 2) download app’en til at holde styr på tidspunkter og steder, 3) køb Kulturpasset dagen i forvejen og undgå at spilde tid på det om aftenen, 4) hvis du vil ind i Nytorvs fængsel, så kom lige når de åbner (vi stod i kø i over 1,5 time). 5) Hvis du alligevel skal med toget fra Nørreport hjem, så gå forbi Botanisk Have inden.

 

English: My relationship with the annual event Culture Night in Copenhagen have changed through the years. As a child I thought it was fun and exciting to walk around Copenhagen at night. Everything past 9 PM in the dark is night, when you’re around 9-10 years old. As a teenager I lost interest in the concept, at least for my mother’s selection  of places to visit and for many years I didn’t attend the event.

 

Last year my cousin A asked me if I wanted to go, she has lots of things she wanted to try, and although I had my doubts about visiting the Danish National School of Theatre and Contemporary Dance, where I was convinced that I’d be dragged on to scene to dance the color blue (a tad prejudiced perhaps), it ended up being the loveliest Culture Night ever. I (fortunately) weren’t asked to dance the color blue, although I came into a small, completely black-painted room, where a young girl in a blue dress performed a dance. And I witness the craziest play I’ve ever seen in another, slightly larger, black-painted room. 

 

So when again became the first Friday of the fall break (for those who enjoy that kind of luxury) I took my girlfriend under the arm for a cultural walk-a-thon around Copenhagen. And it was a hit! The highlights of the night were a tour around Nytorv’s prison, where we met a sweet narcotics dog and heard the terrible story of the baby serial killer Dagmar Overbye down in the basement of the prison, and a walk around the botanical garden, while a band played lovely tunes by the lake under the willow tree’s long branches, which were lit with blue and purple colors for the occasion. It was so magical standing there, just enjoying the music, the warm fall night and the atmosphere in the little Copenhagen-oasis. 

 

Things I’ve learned for next year’s Culture Night: 1) Come prepared and choose places/events beforehand, 2) download the app to keep track of times and locations, 3) buy the Culture Pas the day in advance and avoid wasting time, 4) If you want to experience the Nytorv prison come as soon as the open (we stood in line for an hour and a half). 5) If you are taking the train from Nørreport station allow yourself to end the night with a walk around the botanical garden before heading home. 

Copenhagen Dining Week: Sticks’n’Sushi

February 22, 2014 at 10:50

 Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

 Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Det er næppe gået mange fordi, at sidste uge var Copenhagen Dining Week. Jeg havde købt billetter til en tur på Sticks’n’Sushi sammen med min veninde Julie og til Nimb Vinotek sammen med drengen. Begge steder bød på rigtig lækre mad- og vinoplevelser, men da var simpelthen så mørkt i Nimb Vinotek, at jeg opgav at forevige den middag. Uden tvivl til drengens store glæde, som hader at skulle vente på at måtte spise sin mad til jeg liiige har taget et til billede af vores mad. I stedet blev Julie offer for mine evindelige kamera-knipserier og retten på tallerkener og glas.

 

Faktisk var besøget mit første på Sticks’n’Sushi, hvilket jeg hurtigt skulle lære var en stor fejl. Alt var virkelig lækkert, betjeningen var sød og opmærksom og vi gik derfra med meget meget fyldte maver. Menuen bestod af nogle forskellige forreter: Forskellige grønsager og noget dip, ceviche med laks toppet med ørredrogn og verdens lækreste små ebi hapsere med miso-aioli og chili (dem vil jeg seriøst leve af resten af livet!). Fordi det nu var tirsdag og sådan startede vi med at glas champagne. Bedst som vi sad og smovsede, så kom der en kæmpe fad ind fyldt med masser af forskellige inside-out maki og nigiri samt lækre rispapirsruller med and. Under hovedretten gik vi videre til et glas Riesling, som var vidunderlig frisk sammen med alt den lækre sushi. Da vi næsten ikke kunne rulle med øjene, kom vores tjener med vores sticks. Den grillede tun med chili dip var klart min favorit.

 

Sikke et måltid. Vi måtte desværre give op med stadig både lidt forret, sushi og sticks tilbage, men er du vimmer, det hele var lækkert. Den aften cyklede jeg hjem til Nørrebro, småfuld og med maven fyldt af skønne madminder.

 

It has hardly gone many of you by that last week was Copenhagen Dining Week. I’d bought tickets for Sticks’n’Sushi with my friend Julie and Nimb Vinotek with the boy. Both places offered really delicious food and wine experiences, but it was just so dark in Nimb Vinotek, that I gave up documenting the dinner. Without a doubt to the boy’s delight, who hates having to wait until I’ve taken just one more photo of our food. Instead Julie became the victim of my perpetual camera-snapping and reorganizing plates and glasses. 

 

Actually this was my first visit to Sticks’n’Sushi, which I quickly learned was a big mistake. Everything was so delicious, the waiters were friendly and attentive and we left with very very filled stomachs. The menu consisted of different starters: different vegetables and some dip, ceviche with salmon topped with trout roe and the world’s most delicious little tempura shrimp bits with miso-aioli and chili (I only want to eat them for the rest of my life!) Because it was Tuesday and all we started off with a glass of champagne. Just as we were sitting there stuffing our faces, a massive tray of various inside-out maki and nigiri a long with rice paper rolls with duck. During the main course we went on to a glass of Riesling, which was wonderfully fresh together with all the amazing sushi. When we almost couldn’t roll our eyes anymore, our waiter brought out our sticks. The grilled tuna with chili dip was definitely my favorite.

 

What a feast. Unfortunately, we had to give in with still some of the starters, sushi and sticks left, but definitely not because everything wasn’t amazing. That night I biked home to Nørrebro slight buzzed and the a stomach filled with lovely food memories. 

Tip: Kate’s Joint

January 28, 2014 at 21:57

Kate's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

Katie's Joint

For et par uger siden gad hverken drengen eller jeg rigtig lave mad en søndag aften, så vi bevægede os ud i kulden uden en egentlig destination. Heldigvis kom én af os i tanke om, at vi flere gange havde snakket om at få prøvet Kate’s Joint i Blågårdsgade, som ligger ret tæt på os, men af en eller anden grund er det aldrig blevet til noget. Typisk os, vi er simpelthen så dårlige til at prøve nye steder. Jeg må tilføje det til min ikke-eksisterende liste over nytårsfortsæt: Prøv flere nye steder i København.

 

Den lille marokkanske/indiske restaurant har dybe okkergule vægge, farverige malerier og jazz i højtalerne. Der var mange fristende retter på menuen for en pige som mig, der elsker etnisk mad. Jeg endte med at vælge en marokkansk ret med lam, kikærter, citron, tørrede frugter og couscous. Til maden bestilte vi en mangojuice og en mangolassi, samt lidt lækkert brød og tzatziki. Vi fik begge serveret store portioner, nok til en sulten mand. Det smagte herligt og det var en kærkommen forandring fra vores sædvanlige burger/thai/pizza, som vi normalt tyr til, når ingen gider lave mad. Det bliver ikke vores sidste visit.

 

Det var en stille aften i forholdt til de mange gange vi er gået forbi restauranten tidligere. Måske fordi det var lidt tidligt på aftenen. Ikke desto mindre er der normalt mange mennesker og det er værd at notere sig, at der er ikke er nogen borde til to, så vær forberedt på at dele bord med andre. Hvis du befinder dig på Nørrebro en kedelig og kold vinteraften, så er jeg sikker på at et besøg på Kate’s Joint vil give dine smagsløg en tur til varmere himmelstrøg for en tid.

 

English: A few weeks back neither the boy or I could be bothered cooking dinner one Sunday night, so we wandered out in the cold without a specific destination in mind. Luckily one of us remembered that we several time had talked about trying Kate’s Joint in Blågårdsgade, which is quite close to us, but for some reason never got around to it. Typically us, we’re just so bad at trying new places. I’ll add it to my non-exciting list of New Year’s resolutions: Try more new places in Copenhagen.  

 

The little Moroccan/Indian has deep ochre-yellow walls, colorful paintings and smooth jazz filling the room. There were many tempting dishes on the menu for a girl like me, who loves ethnic food. I ended up choosing a Moroccan lamb tagine with chickpeas, lemon, dried fruits and couscous. A long with our dishes we order a mango juice and a mango lassi as well as some delicious bread and tzatziki. We both got huge portions, enough for a hungry man. It tasted wonderful and it was such a welcomed change from our usual burger/Thai/pizza choices that we normally go for when none of us want to cook. It won’t be our last visit. 

 

It was a quiet night compared with the many times we’ve walked past the restaurant earlier. Maybe it was because it was relatively early in the evening. Nevertheless, it’s usually busy and it’s worth noting that there aren’t any tables for two, so be prepared to share a table with others. If you find yourself in Nørrebro on a boring and cold winter night I’m sure that a visit to Kate’s Joint will bring your tastebuds to warmer distant skies for a while.