Se min gallerivæg – 2 år senere

April 3, 2017 at 07:38

Gallerivæg, gallery wall

Gallerivæg, gallery wall

Velkommen ind i min stue – 2 år senere!

 

Da jeg overtog mine knap 60 kvm på Vesterbro tilbage i april 2015 drømte jeg om rå murstensvæg, der hvor min sofa står. Det gør jeg som sådan egentlig stadigvæk, men efter at have haft en murer på besøg for at give et tilbud og han forklarede, at du aldrig ved, hvad der gemmer sig deromme, så turde jeg ikke alligevel ofre så mange penge uden at være sikker på, at det ville ende som jeg havde forestillet mig.

 

I stedet besluttede jeg mig for, at jeg kunne udleve en anden boligdrøm, nemlig en gallerivæg. Jeg havde en minivariant, da jeg boede på Nørrebro, men i sidste øjeblik lod jeg mig overtale til at lave den kvadratisk og det fortrød jeg med det samme. Da skæbnen ville, at jeg pludselig skulle bo alene, så skulle det være. Jeg skulle have mig en gallerivæg – uden kompromiser og kun med billeder jeg selv synes var fede!

 

Så gik tiden og, ahem, knap 2 år senere blev den en realitet, haha!

 

Jeg er simpelthen så glad for resultatet, selvom min far gav mig stress i mellemtiden, da han seriøst 5 ud af 8 gange præsterede at bore for højt eller for lavt. Jesus! Heldigvis blev der ingen synlige huller i væggen og alle billederne kom op.

Gallerivæg. gallery wall

Gallerivæg. gallery wall, Frida Kahlo, Juniqe

Gallerivæg, gallery wall

Den største og sværeste opgave i hele processen var at finde og købe de billeder jeg gerne ville have med. Det første billede jeg købte var det med pigen med fuglen i hånden, som i lang tid stod i min vindueskarm. Derefter kom pigen med den gule nederdel og så billedet i vindueskarmen. Der tegnede sig et billede af at temaet for min billedvæg skulle være piger. Til jul købte jeg danseren under vand til min mor og kom i samme ombæring til at klikke en med til mig selv også.

 

Så faldt jeg over nok den bedste samling plakater på siden Juniqe, hvor jeg endte med at købe de tre sidste billeder til at fuldende gallerivæggen; Det sort/hvide billede af en kvinde i snevejr, kaktussen med den lyserøde baggrund og Frida Kahlo.

 

Jeg var lidt nervøs for, om jeg kunne få de ret forskellige billeder til at spille sammen. Jeg havde startet med at købe lidt ‘sikkert’ med sort/hvid/grå, men vidste også, at jeg rigtig gerne ville have lidt farve i mit hjem og det ikke måtte blive for pænt eller ligne alle andres gallerivægge, så med hvert nyt billede gik jeg efter, at en farve eller tema gik igen. Jeg er heldigvis blevet så tilfreds med resultatet. Desværre kunne jeg ikke få den fine akvarel-pige til at passe til opsætning, så for nu står hun i min vindueskarm og pynter.

 

Foruden sort/hvide-nuancer, går gul, grøn og lyserød igen i flere af billederne og binder dem sammen. For at undgå at det blev for pænt eller kedeligt, valgte jeg to af rammerne i hvid i stedet for sort, som bryder med opsætning og gør den lidt mere interessant.

 

Pige med gul nederdel // Sort/hvid pige // Danser under vandet // Pige med fugl

Stillet* // Tivoli // Kaktus // Frida Kahlo

 

*Stilletten har jeg lavet på et tegnekursus på Louisiana for nogle år siden, hvor vi lærte om Andy Warhols tidlige værker og ‘blotted line’-teknik.

Gallerivæg, gallery wall

Kaktus

Gallerivæg. gallery wall

Gallerivæg. gallery wall, light box

Gallerivæg. gallery wall, Vogue

Gallerivæg. gallery wall

Lightbox købt på ASOS // Æsker fra Søstrene Grene // Diptyque duftlys ‘Figuier’ // Vintage guldtelefon // Mini-højtaler JBL Pulse // En stak Vogue-blade fra mine rejser

Plakat af Ekaterina Koroleva

Gallerivæg, gallery wall

Reol købt i DANSK // 3-personers sofa fra Sofakompaniet // Sofaborde + puder fra Søstrene Grene // Lyserød lampe fra Present Time // Billede i vindueskarmen ‘Jouer’ er af Ekaterina Koroleva // Porcelænshund fundet i vintagebutikken Affär

Gallerivæg, gallery wall

P.S. Du kan se, hvordan min stue så ud tidligere her. Den er ret anderledes, synes jeg, selvom alle de store ting, på nær reolen, er de samme.

Min lejlighed: Stuen

December 4, 2015 at 08:26

Indretningsdetaljer stue

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

Velkommen ind i min stue!

 

Jeg har desværre ikke rigtig nogle gode før-billeder af stuen, men du kan se rummet tomt her. Min stue var det rum der var allermest kaos i længst tid, fordi så snart mit skab og seng blev samlet, så blev stuen et opbevaringsrum for alle møbler og ting der ikke havde en plads endnu, f.eks. kabinet til rundt om mit køleskab stod og optog plads i lang tid.

 

Det faktum, at min sofa først kom i slut august hjalp heller ikke på sagen. I stedet for en sofa havde jeg to af mine gamle lænestole stående indtil den kom og mit gamle spisebord som var alt for stort til det lille rum.

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

Min sofa ankom efter mange ugers ventetid endelig i slut august, og jeg er ovenud begejstret for den. Den er så flot, man sidder rigtig godt i den og (måske allervigtigst) man ligger også dejligt i den.

 

Sofaen er købt i Sofakompagniet og modellen hedder Herman og er i en 3-personers variant. Farven på stoffet hedder Fleur antracit og benene er i smoked oak. Da jeg ikke valgte den i en af de to standardfarver/typerstof, så skulle den specialfremstilles og levering tog derfor op mod 16 uger. Men nu Herman er kommet hjem synes han den lange ventetid værd.

 

Mine sofaborde og sofapuder er fra Søstrene Grene (af alle steder) fra den nyeste kollektion, så de er stadig at finde i butikkerne. Jeg ønsker mig det her sofabord i grøn marmor, men indtil jeg finder en bunke penge jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med, synes jeg faktisk, at mine to nuværende borde fungerer rigtig godt til rummet. Og så er det smart at have to borde, så man kan sætte sin kop eller tallerken fra sig i hver ende af sofaen, hvis man er flere.

Indretning stuen, vindueskarm, gammel symaskine, planter

Stue, rensdyrmassagedimmer

Indretning stuen, planter, Royal Copenhagen

Jeg elsker min dejlig brede vindueskram og store vinduesparti, som giver et godt lys i min stuelejlighed. Lige nu står der nogle planter, min gamle symaskine, nogle forskellige billeder, heriblandt et billede fra Frank, som egentlig er et gavekort på pasning fra hans plejemor og en gennemsigtig ramme fra Moebe med tørrede blomster i.

Indretning stuen, panasonic fladskærm 46'', gammel kommode, grå træstol

Stue, guld telefon, guld spejl, lilla lampeskærm, Lonely Planet

Stuen efter, sofakompagniet, herman, søstrene grene sofabord

Indretning stuen, Argon DAB radio, rød radio, gammel malerstige, lyskæde fra DORA

Stuen efter, spisebord

Stuen efter, sofakompagniet, herman, søstrene grene sofabord

Udover sofaen, så indeholder min stue et lille, fint spisebord, som jeg fandt på Bornholm, en gammel kommode jeg har købt på et loppemarked i Helsingør, en gammel malerstige jeg købte i sommer på et loppemarked ved Skydebanen og en gammel reol, som jeg købte for en del år siden i en genbrugsforretning.

Stue, franske døre, panasonic fladskærm, gammel malerstige, rød DAB radio

Stue, franske døre, panasonic fladskærm, gammel malerstige, rød DAB radio

Og ja, min fjernsyn er stort. Jeg skulle have været en dreng, når det kommer til elektronik. Men det er altså stadig væsentligt mindre end det jeg havde før, hvilket er heldigt, for det ville ikke kunne have passet på den væg, hvis det havde været bare nummeret større.

Indretning stuen, reol, guld telefon, guld spejl, postkort København

Stue, grå stol, tern, loppefund

Indretningsdetaljer, postkort København, guld spejl

Indretning stuen, reol, guld telefon, guld spejl, postkort København

Selvom stuen endelig har taget form mangler jeg stadig nogle småting, inden jeg er helt tilfreds. Jeg pønser blandt andet på en gallerivæg over sofaen og så ønsker jeg mig små fine detaljer som en lækkert, hvidt lammeskind til min spisebordstol og en fin plaid.

 

Planen var egentlig også at lave en reol af kasser, men indtil videre er den plan sat på hold. Jeg er faktisk endt med at være godt tilfreds med min gamle brune reol, som fungerer som skoreol i min gamle lejlighed. Måske maler jeg den en dag, hvis malerlysten skulle komme over mig igen.

Indretningsdetaljer fra den gamle station

November 5, 2015 at 18:38

Indretningsinspiration

Planter

Indretningsinspiration, planter

Jeg har tidligere vist jer glimt fra den gamle station på Sydfyn, hvor min tante og onkel bor (her og her). Jeg synes, at det virkelig er et hjem der emmer af personlighed og hygge, så da jeg var på efterårsvisit for en lille månedstid, greb jeg muligheden for lige at forevige et par nye detaljer, som inspirerede mig.

 

Jeg har (på ingen måde) grønne fingre, men alle de nye grønne planter i vindueskarmene og andre flader, har givet mig lyst til at tage på vildt indkøb i en af mine lokale fine blomsterforretninger og købe mig fattig i katusser og sulkulenter. Dem kan jeg for hulan ikke slå ihjel.

 

English: I’ve shown you glimpses from the former station at Southern Funen, where my aunt and uncle live, before (here and here). I think it’s such a personal and cozy home, so when I spend a few days visiting about a month ago I took the opportunity to capture a few new details, which inspired me. 

 

I don’t have a green tomb, but seeing all those green plants in the window stills, made me want to go on a shopping spree in one of my pretty local flower shops and buy lots of cactuses and succulents. Those I hopefully can’t kill. 

Indretningsinspiration, planter, vindueskarm

Indretningsinspiration, friske blomster, lys

Rundt omkring i køkkenet og stuerne var der også flere små buketter med vilde blomster fra haven og levende stearinlys, som små farverige og hyggelige stilleben. Blomster, særligt de hjemmeplukkede, og levende lys er små investeringer i dagligdagen, som alligevel kan gøre en stor forskel i et hjem.

 

Around the kitchen and in the living rooms there were several little bouquets of wild flowers from the garden and candles as part of little colorful and cozy stilleben or displays. Flowers, especially the ones you find in nature, and lit candles are small investments which can make a big impact. 

Indretningsinspiration

Indretningsinspiration

Indretningsinspiration

Indretningsinspiration, friske blomster, farver i hjemmet, lys

Indretningsinspiration

Skåle

Min tante M har en imponerende og misundelsesværdig samling af skåle i alverdens størrelser og farver. Og det bedste er, at hun rent faktisk bruger dem. Til næsten alle måltider vil der stå adskillige farverige skåle med lidt ekstra godt til maden. Jeg må virkelig til at få arbejdet på min skålesamling!

 

My aunt M has an impressive collection of bowls in very size and color. And the best part is that she actually uses them. For almost every meal there’ll be several colorful bowls with a little something extra for the food. I really need to get working on my bowl collection!

Indretningsinspiration

Indretningsinspiration, planter