En slags ønskeseddel til mig selv

november 27, 2018 at 21:39

Ønsker efterår 2018, Mejuri, øreringe, hoops, MacBook Pro, Mom jeans, Everlane Renew puffer jacket, Timberland vinterstøvler, Adidas Falcon White sneakers, søhest, Sony Alpha 7ii

Nu er der jo ingen grund til at lave en ønskeseddel til Julemanden i år, eftersom jeg har besluttet mig for at hverken give eller modtage julegaver i år. En beslutning jeg stadig har det rigtig godt med i øvrigt.

 

Det her er altså ikke mine juleønsker, selvom det kunne det nu også have været, men nærmere den liste jeg talte om, at jeg ville lave med de ting jeg virkelig mangler/ønsker mig. Okay, der er måske mere ønsker end reelle mangler. En slags ønskeseddel til mig selv. Jeg kommer til at mangle en ny computer fra marts, når jeg stopper på mit job, og eftersom jeg regner med at kunne lave noget freelancearbejde fra Portugal kræver det en computer. Den er nok det eneste mangler/mangler. Jo jeans, jeg mangler virkelig jeans.

 

1. Jeg har desværre mega nikkelallergi i mine øre og kan kun tåle ægte guld. Forgyldt er ikke engang nok, desværre. Det betyder også, at jeg aldrig har øreringe i, fordi jeg ikke ejer nogle hverdagsegnede øreringe, og desuden kun et enkelt par til festligere brug, som jeg har arvet. Derfor har jeg længe sukket efter et par enkelt øreringe, som jeg altid kan have i. Det her fine topaz bar studs fra Mejuri er helt perfekte til formålet.

 

2. Oveni ikke rigtig at eje nogle øreringe jeg kan tåle, så har jeg ironisk nok en drøm om at få flere huller i mine øre, da jeg elsker looket med flere hoops i forskellige størrelser. Her er de amerikanske smykke webshop Mejuri igen leveringsdygtige på klassiske hoops i 14 karat til billigere penge end jeg har kunne finde herhjemme. Jeg har forelsket mig i mini og små hoops fra Mejuri.

 

3. Jeg har som bekendt sagt mit op job, og det betyder også, at jeg skal levere min MacBook tilbage inden jeg går i slutningen af marts. En computer kommer jeg ikke til at kunne leve uden, og jeg håber lidt på at kunne finde en MacBook Pro på januarudsalg.

 

4. På trods af alt jeg elsker at gå i jeans, ejer jeg nærmest ingen jeg kan tillade mig at gå i længere. Jeg skambruger derfor de to par jeg har, men det er altså på høje tid med nogle nye. Jeg hader dog at shoppe efter jeans, derfor vil jeg gå efter denne model af højtaljede mom jeans fra ASOS, som jeg ved fungerer til mig og min krop.

 

5. Det er blevet koldt og jeg kan godt mærke, at min uldfrakke der mangler adskillige knapper ikke helt holder kulden ude. Særligt på den sene aftentur med dyret. Jeg har kigget efter en god, varm vinterjakke og er landet på denne armygrønne vinterjakke fra Everlane, som lavet af genbrugte plastikflasker. Bæredygtig, pæn og praktisk.

 

6. Jeg hader at købe vinterstøvler. Jeg synes, at de er dyre og kedelige, men jeg mangler virkelig et par, der kan tåle sne og slud og en tur i skoven med Frank. Jeg er lidt lun på de her Timberland vinterstøvler, som jeg tænker vil kunne holde mine små fusser varme og tørre igennem de kolde vintermåneder i Danmark.

 

7. Tanken var ikke lige en søhest, selvom den nu også er rigtig fin, men jeg pønser på at få en tatovering. Endeligt motiv og placering vil jeg gerne holde for mig selv, men jeg satser på, at nu skal det være.

 

8. Jeg er en sneakerspige, men desværre har jeg flere fejlkøb, der enten ikke sidder godt på min fod eller lige er for små eller for store. Jeg mangler simpelthen et par jeg kan gå godt i og længe uden at få vabler eller ondt. Af den grund og den simple grund, at jeg synes, at de er vildt seje, gad jeg godt have et par Adidas Falcon White sneakers.

 

9. Mit elskede Sony a6000-kamera har snart udtjent sin værnepligt. Det kan næsten ikke mere, det tager en krig at tænde, slukke og ikke mindst fokusere. Hold nu op, hvor har jeg også bare brugt det meget. Nu er planen jo, at næste år byder på en masse nye eventyr, som jeg gerne ville forevige med et Sony Alpha 7ii, så jeg kunne have nogle knivskarpe minder med hjem også.

En shopaholics forsøg på at ændre sit forbrug

november 23, 2018 at 18:29

Vintagekjole, Amsterdam, Episode

Vintagekjole og -taske købt i Amsterdam

 

Altså – jeg har jo besluttet mig for at ændre mine forbrugsvaner 1) fordi jeg simpelthen føler, at alt for mange penge, når til udefinerbare ting og forsvinder ud i den blå luft, 2) fordi jeg som bekendt snart ikke har noget arbejde og dermed ingen indtægt og 3) fordi jeg er træt af, at jeg altid føler jeg har mangler/må eje et eller andet, det er aldrig nok.

 

Jeg har ærlig talt sat mig selv noget på prøve med det her projekt. Jeg har ikke talt på, hvor mange gange jeg har tænkt noget a la ‘Men jeg har jo ønsket mig X længe’ eller ‘Jeg mangler rent faktisk X/Y/Z’. Vi snakker nok i tusinderne. Det er sitme svært at ændre ens vaner. Men det skal jeg altså. Ændre mine vaner, jeg skal købe langt mindre spontant og generelt. For jeg har ikke brug for det og Moder Jord har ikke brug for det.

 

Det bringer mig til fjerde grund til, at jeg skal ændre mine købsmønstre 4) fordi jeg vil gerne gøre en aktiv indsats for at mindske mit CO2-aftryk. Der bliver produceret, købt og smidt alt for meget ud. Jeg kommer aldrig til at stoppe med at drømme om og købe nyt, men jeg vil gerne være mere bevidst omkring, hvad jeg køber. Jeg vil gerne købe mere genbrug – både til min garderobe og mit hjem. Allervigtigst vil jeg gerne købe mindre, men godt. Færre ting i en god kvalitet og allerhelst lavet på bæredygtigvis.

 

En ting jeg vil forsøge mig med er en ønskeseddel af en art, hvor jeg samler alle de ting, som jeg virkelig ønsker mig eller har brug for (‘har brug for’ er naturligvis ikke livstruende defineret). Jeg håber, at øvelsen med at lave en liste eller collage vil kunne sætte nogle tanker igang omkring, hvad jeg gerne vil bruge mine penge på og hvad der ikke er så vigtigt. Mit mål er stadig at spare mest muligt sammen inden mit portugisiske eventyr, så det skal ikke være en indkøbsseddel, men en påmindelse om, hvad jeg hellere vil købe end hvad end en fristelse, der er foran mig, i butikken eller i webshoppen.

 

En anden ting jeg ved virker for mig er at sige mine mål højt, eller i det her tilfælde skrive dem ned og dele dem herinde, så derfor vil jeg hver måned dele, hvad jeg købte. Jeg håber, at det ville kunne tvinge mig til at tænke mine køb igennem en ekstra gang, nu jeg ikke kun skal retfærdiggøre dem overfor min materialistiske hjerne, men også overfor andre. Det vil blive en slags shopaholics bekendelser.

 

Nu fanger bordet – wish me luck!

Undskyld jeg ikke har lyst til kød

juli 13, 2018 at 08:36

Burger på Mad & Kaffe

Jeg har længe tumlet med det her indlæg – eller rettere alle tankerne bag det. Som jeg fortalte i det her indlæg, som i øvrigt er en slags forhistorie for dette, så er jeg fleksitar. Jeg spiser sjældent kød, men har ikke skåret det fuldkommen ud af min diæt. (Endnu kunne jeg fristes til at sige).

 

Når det er sagt, så er sidste gang jeg spiste kød, da jeg var ude med en veninde på Spaghettaria og fik en fast menu tilbage i maj, inden da var det to gange i januar, i tacos til en fest og shawarma dagen derpå. Jeg ved præcis, hvornår jeg har spist kød og hvad det var.

 

Som barn elskede jeg kød og min mor fortæller gerne, hvordan jeg forlangte mere ‘kyyyyd!’ ved middagsbordet, men i mit voksenliv er det en anden snak. Alt sammen kan du læse i føromtalte indlæg om, hvordan/hvorfor jeg er fleksitar.

 

Det her indlæg er så utrolig svært for mig at skrive, fordi jeg i virkeligheden befinder mig et sted mellem to stole. Både i forhold til min kost, men også mine tanker og følelser omkring min kost. Jeg synes nemlig, at det er ret svært til tider at spise som jeg gør. Når jeg er hjemme og laver mad til mig selv, skænker jeg det ikke mange tanker. Jeg spiser hovedsagelig plantebaseret og laver aldrig retter med kød herhjemme. En sjælden gang i mellem steger jeg nogle fiskefrikadeller eller et stykke laks eller bikser en lille tunsalat sammen, men 19 ud af 20 måltider er 100% vegetariske.

Maoz Vegetarian, falafel, pita, Amsterdam

Der hvor det bliver svært er tre steder (inddelt efter sværhedsgrad): 1) Når jeg spiser sammen med andre hjemme hos mig selv, 2) når jeg er ude og spise på restaurant og 3) når jeg skal spise hjemme hos folk.

 

Når jeg har gæster til spisning, føler jeg ofte et behov for at ‘undskylde’ for, at jeg serverer en vegetarisk ret for dem. Det er fjollet, det ved jeg. Dem der spiser hos mig er fuldkommen ligeglade om der er kød i maden, men jeg føler alligevel et behov for at komme kritik i forkøbet ved at forklare eller undskylde mit fravalg af kød.

 

Når jeg går ud og spiser oplever jeg samme udfordring med et twist. Jeg bliver lidt irriteret på mig selv over at sætte restriktioner på, hvor vi kan spise, fordi jeg gerne vil have en vegetarisk mulighed, så jeg føler igen et behov for at undskylde og forklare. Jeg er bange for at folk bliver træt af mig og kommer til konklusionen, at jeg er for besværlig at gå ud og spise med. Derudover bliver jeg irriteret på mig selv, fordi jeg som sådan ikke har besluttet mig for aldrig at spise kød igen, men samtidig også har besluttet mig for, at jeg kun vil købe økologiske animalske produkter, for at sikre et vist niveau af dyrevelfærd, så derfor har jeg svært ved at nyde kød, når jeg er ude, fordi jeg ved, at medmindre det står med fed, så er kødet sgu nok konventionelt opdrættet, da det er en del billigere.

 

En anden udfordring ved at spise ude, er ikke kun kød vs. vegetar, men også, at jeg er begyndt at have svært ved andre animalske produkter, som ikke er økologiske, såsom ost, mælk, fløde etc., fordi det ville jeg aldrig købe selv og min klare holdning er, at dyrene skal have det godt. Hvordan forener jeg det med ikke at ville være veganer og skære alle animalske fødevarer ud ad min kost, hverken hjemme eller ude? (Jeg har ikke svaret).

 

Men den allersværeste er, når jeg skal spise hjemme hos andre og de laver mad, fordi jeg føler ikke, at jeg kan sætte krav til menuvalg eller spørge om kød (og/eller andet) er økologisk. Det er her, mit manglende valg om at være fuldtidsvegetar gør livet svært for mig. Hvis jeg var vegetar, så ville jeg aldrig skulle forholde mig til et stykke kød eller en ret med kød, fordi folk omkring mig ville vide, at det spiser jeg aldrig. Men i det sidste mange måneder til et år, har jeg befundet mig i en underlig gråzone.

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

Jeg har endnu ikke lyst til at afskrive muligheden for at spise kød, hvis jeg virkelig har lyst, men omvendt er det efterhånden også utroligt sjældent, at selvom jeg synes, at burgeren med oksekød dufter fantastisk, jeg alligevel ikke ender med at vælge vegetarvarianten.

 

Jeg er splittet mellem, at jeg ikke gider være irriterende og/eller begrænsende for andres madvalg, men at jeg samtidig heller ikke føler, at det er rigtig, at jeg skal gå på kompromis med, hvad jeg har lyst til at spise og i sidste ende mine værdier og holdninger. Jeg synes, at det er svært.