Bali-bootcamp: Velvære

januar 18, 2018 at 15:34

Glad type, selfie, stort smil

Denne her bliver den sidste del af min Bali-bootcamp, ej der kommer nok også en sidste update, men det her er den sidste af de tre bootcamp-dele: Træning, kost og velvære. I dag handler det om velvære, den mest fluffy af dem. Velvære er selv sagt ikke det samme for mig, som det er for dig, men jeg vil alligevel give mine bud på, hvordan du kan skabe mere velvære i din krop og i dit hoved.

 

For mig starter velvære med at passe godt på mig selv; holde mig aktiv, spise det min krop har brug for (og mindre af det den ikke har brug for, bland-selv-slik jeg kigger på dig) og en god natssøvn.

Sovemaske

Sov godt

Jeg har sådan en smart alarm på min telefon, som kl. 22.15 på hverdagsaftener minder mig om, at det er på tide at gøre klar til at gå i seng og hvis dyret ikke er luftet endnu, så er det ved at være oppe over. Jeg vil nemlig allerhelst ligge i min seng kl. 22.45-23. På den måde får jeg 8 timer til når min alarm starter igen kl. 7. For jer med små børn er 8 timers sammenhængende søvn måske helt urealistisk, tro mig, jeg værdsætter det også virkelig meget. Når jeg er træt, kan det føles helt som tømmermænd og min krop craver alt muligt sødt, salt og usundt. En god nattesøvn sørger for, at jeg starter dagen rigtigt og nemmere kan foretage næste sunde valg.

 

Ro til hovedet

Jeg har en tendens til at lade tankerne spinne ud af kontrol til et punkt, hvor jeg pludselig bliver ramt af angst og føler mig overvældet. Som del af mit nytårsforsæt vil jeg gerne blive god til at få mediteret dagligt for at øve mig i at lukke det ude, der ikke gavner mig og tage det ind, der gør. I slutningen af sidste år begyndte jeg at bruge appen HeadSpace, med verdens mest behagelige britiske mand, som jeg havde stødt på flere gange. Jeg prøvede først den 10 dages gratis version, men inden nytår kom et års abonnement på tilbud, så jeg slog til med det samme.

 

Her op til min kommende surfferie er det tanker om kæmpe bølger, der skyller over mig, som jeg skal til at sove. Jeg er bange for at blive bange igen, så jeg forsøger at være ekstra opmærksom på at trække vejret dybt og visualisere mindre, sjove bølger – perfekte til mit mod og niveau. Det er min ferie og jeg kan gøre lige, hvad jeg vil. Hvis der er noget jeg ikke har lyst til eller føler mig tryg ved, så er der altid et alternativ.

 

Noget andet der hjælper mig til at få ro i hovedet er yoga. Jeg prøver at komme afsted en gang om ugen, det er fantastisk udstræk til ømme muskler, god styrke- og udholdenhedstræning og så er det rart for hovedet. Yoga er som meditation en god øvelse i at lukke lyde og indtryk ude og bare være i kroppen for en tid. Det er ikke for alle, men jeg elsker det.

Yogamåtte, Pineapple King, eco yoga mat

{MIN FINE YOGAMÅTTE ER FRA YOGI PEACE CLUB}

 

Vitamintilskud til skeptikeren 

Jeg tror meget på, at man skal spise sig til de vitaminer man har brug for (det er en, der deler vandene, det ved jeg). Jeg spiser normalt sundt og varieret med fokus på grønsager, så jeg er overbevist om, at jeg er godt dækket ind. Men jeg er blevet anbefalet af min reformerinstruktør i at tage calcium og magnesium, når jeg træner som jeg gør, så jeg har i den sidste månedstid suppleret med en vitamin med calcium og magnesium med D-vitamin fra Solaray og så tager jeg fiskeolie (jeg spiser den fra Eskimo-3). I sidste uge var jeg for første gang til osteopat og hun spurgte også til vitaminer og svarede, at det var de vigtigste jeg tog. Det er altid rart at få bekræftet, at man gør det rigtigt. Særligt når man er en vitamintilskudsskeptiker.

 

Den famøse balance

Det der med balance, den er altid svær for mig. Jeg er meget sort/hvid i min tankegang og jeg er enten med eller ude, begejstret eller uinteresseret, glad eller sur. Måske derfor er balance svært for mig og uden tvivl også grunden til, at sukkerfrieuger 0g træningsplaner virker for mig. Jeg elsker regler og finder altid på små konkurrencer eller udfordringer til mig selv.

 

Af samme årsag synes jeg, at det er træls, når tingene ikke går som planlagt eller jeg ikke kan overholde min udfordring/konkurrence. For eksempel irritererede det mig virkelig ikke at nå at træne alle seks gange i sidste uge, men kun fem. I det store hele er det jo fuldkommen ligegyldigt og jeg gjorde det der var bedst for min krop (og endda beordret af min osteopat), men alligevel føltes det som et nederlag. Derfor trænede jeg også selvom jeg vidste jeg havde feber. Så dumt, men endnu et godt eksempel på, at den der balance er svært. Det er svært for mig at vurdere, hvornår skal jeg presse på og hvornår skal jeg bare slappe af. Det er naturligvis svære nu, hvor jeg har en skarp bagkant, men den der famøse balance er generelt en svær disciplin for mig.

 

Prioriter professionel hjælp

Når man ikke fra naturens side er god til at søge balancen i tingene, er man ekstra udsat for skader. Jeg er i hvert fald. Jeg joker tit med, at min krop hader mig. Der går sjældent 14 dage, hvor jeg ikke oplever en ny (semi)akut smerte et eller andet sted i min krop. Nogle gange er det bare en sene der blev trukket for meget, en muskel der har arbejdet rigeligt hårdt, men ofte er det en tilbagevendende smerte. Siden midten af december har jeg døjet med en nakke, der var været dum, stiv og øm. Varmepude, smertestillende og massage tog toppen af smerten, men da den kom tilbage med fuldkraft i januar, vidste jeg, at jeg var nødt til at få professionel hjælp. Jeg gik derfor til en osteopat for første gang i mit liv. Hun gik grundigt tilværks, spurgte ind til alt fra min sengs hårdhed, hvilke sko jeg går i, om jeg bruge hæve/sænkebord, hvornår jeg fik tjekket mine linser, om jeg spiser sundt, hvor meget jeg træner og så videre. Derefter så kun på min krop, bag mig bukke mig for at se efter skævheder og gik derefter i gang med sin behandling. Min krop sagde de vildeste knæk og selvom ikke alt føltes rart, var intet ubehageligt.

 

Hun bad mig komme igen inden min afrejse og jeg håber sådan, at min nakke er på plads til en uges surf. Uanset hvad var det en kærkommen lejlighed at blive mindet om, at alle skader eller overbelastninger ikke bare går i sig selv og jeg er nødt til at prioritere hjælp til min krop, hvis jeg vil af med mine skavanker og skader. En osteopatbehandling er ikke billig, men til gengæld håber jeg, at resulteterne er længere end en afspændingsmassage her og der.

{BODYLOTION MED SELVBRUNER FRA DOVE // MICRO EXFOLIATING BALM FRA OSKIA // BODYSCRUB MED GRØNTE FRA MATAS // BODY HYDRATOR FRA TRINE’S WARDROBE}

 

Beauty prep

Der er ikke noget som en strandferie, der kan få en til at se sig en ekstra gang i spejlet. Her sidst i januar, hvor kroppen ikke har set en solstråle i månedsvis, virker tanken om at skulle stå i bikini om fire dage små absurdt. Derfor har jeg sat ind med beauty prep, i den sidste uges tid har jeg flittigt brugt min yndlings-bodyscrub og ansigtsscrub i badet og sprayet mig selv med en let bodylotion, når jeg er kommet ud af badet og fulgt op med en bodylotion med en smule selvbruner i. Nu ser min hud en helt del friskere ud med en lille smule glød og jeg føler bedre tilpas i mit januarhylster.

 

Derudover har jeg været en tur forbi Kenny Anker Brows, hvor en sød pige ved navn Cecilie gav både mine bryn og vipper lidt farve, så jeg ikke behøver tænke over noget løber, hvis jeg forsøger mig med lidt makeup i plus 30 graders varme. Det er så rart at vide, at jeg bare kan vælte ud af sengen og ud på surfbrættet uden at skulle tænke over min mascara, som er det eneste skønhedsprodukt jeg ikke kan leve uden. Jeg synes, at jeg ser helt forkert ud med lyse vipper, fordi mine øjne er så mørke, så det er rart, at det slet ikke er noget jeg behøver tænke på. Farvet bryn og vipper, Kenny Anker Brows

Petra elsker dig

I sidste ende handler velvære for mig at se om at have det godt – indefra og ud. Det er noget, der har optaget mig meget det sidste år. Hvis I ikke så med i ‘Petra elsker sig selv’, så er det en programserie, der følger DR3 værten Petra i jagten på at slutte fred med sin krop. Jeg elskede program og blev meget inspireret til også at være sødere ved min krops fejl og mangler. Jeg begyndte at sige ‘husk, at Petra elsker dig’, når folk var hårde ved dem selv. Det lyder fjollet, og det er det måske også, men var mere en reference til Petras mission. Det er en kærlig påmindelse om at være sød ved sig selv.

 

Jeg siger det dog ikke til mig selv (haha), men jeg gør en aktiv indsats for ikke at være streng og tarvelig ved mit eget spejlbillede. Jeg er opmærksom på at sige pæne ting til mig selv og ikke pille mig selv ned eller fokusere på mine fejl. Og ved I hvad, det virker. Jeg har lagt mærke til, at det sidste års tid er jeg blevet betydeligt gladere for mit eget spejlbillede og meget mere accepterende overfor de skønhedsfejl jeg nu ser. Det kan godt være at både maveskind og numse kunne være stramme, eller det kunne begge dele helt sikkert, men jeg lever sundt, passer godt på mig selv, træner regelmæssigt og jeg er sund og rask. Jeg har ikke rigtig noget at klage over, så jeg vælger at fokusere på, at man faktisk kan se antydningen af mavemuskler og mine ben er stærke fremfor alt det andet.

Små ting

januar 16, 2018 at 11:58

Nyhavn, København, Copenhagen

{Smukke, smukke København i solskinsvejr}

 

Sidste uge var et konstant skift mellem arbejde, hundeluftning (og forsøget på at komme op på de 10.000 skridt hver dag) og træning. Nååh ja, og en masse renden til dyrlægen. Frank havde sin sidste tid mandag, hvor han skulle til kontrol med sit øje. I weekenden havde han i mellemtiden fået det dårligt og nægtede at spise og den smule jeg fik ham ham røg retur. Dyrlægen sagde vi kunne starte med skånekost og det gjorde vi så efter øjet nu var good-to-go igen. Maven blev desværre ikke bedre i løbet af ugen og onsdag aften ringede jeg og fik en tid til torsdag morgen (og Franks 3 års fødselsdag). Det blev en beslutning om at tage en lorte dyr afførringsprøve (no pun intended) og behandle derefter. Fredag måtte jeg så forbi dyrlægen igen for alligevel at prøve noget antibiotika, fordi det lille dyrs mave bestemt ikke havde det godt (som i, virkelig, virkelig ikke godt…).

 

På trods af alt, nåede jeg alligevel at drikke lidt vino og spise aftensmad, da min veninde var i København for første gang i evigheder og dikke-dikke med sød baby en anden aften. Der var trods alt lidt andet end træning og dyrlæge på programmet. Lørdag var jeg tilmed til mexicansk fiesta på landet i anledning af selvsamme venindes 30 års fødselsdag. Lækre tacos fra Barburrito, utrolig meget dans og tilsynelandende alt for meget alkohol til min stakkels mave. Det var først sent søndag aften, at jeg følte livet var værd at leve igen. Ærgerligt for det var ellers sådan en god fest og når syrebalancen i min mave igen har stabiliseret sig, er jeg sikker på, at jeg også vil huske alt det sjove og ikke dens grumme afslutning.

Frank, pug, mops

{En semi-tålmodig type, der ventede (næsten) pænt på, at det blev sin tur til dyrlægen}

København, blå himmel, solskinsvejr

{Når København ser ekstra flot ud, så man er nødt til at stoppe på sin cykeltur for at forevige byen og dagen}

Grøn smoothie

{Vitaminboost i form af min allerbedste grønne smoothie}

Franks 3 års fødselsdag, pug, mops

{Torsdag fyldte denne her flotte fyr 3 år. Traditionen tro betød det fødselsdagsbutterfly, hat og fotoshoot}

Neighborhood, pizza

{En virkelig god vegetar (og low-carb!) pizza på Neighborhood på Istedgade}

FaceTime, Baby Julian, Frank

{Verdens mest nuttede FaceTime-hold – Baby Julian og Franko}

Verdens bedste Spotify playliste

{Verdens bedste playliste – 90s Smash Hits}

Tacos, mexicansk fiesta, 30 års fødselsdag

{Tacos – yndlingsspise}

Chips, konfetti

{Chili- og kaktuskonfetti}

Mexi-fiesta, mexicansk pynt

{Mexi-fiesta-oppyntning}

Bali-bootcamp: Update

januar 15, 2018 at 16:25

Roning, træning, fitten

Det er gået godt, synes jeg, men tiden begynder at være knap og det stresser mig lidt. Min nakke er fortsat stiv og øm, så i mandags bestilte jeg en tid hos en osteopat efter at have fået det anbefalet af flere. Det hjalp helt bestemt, men jeg kan godt mærke, at den endnu ikke har det 100 procent godt, så jeg har endnu en tid på torsdag. Jeg krydser alt, hvad jeg kan for, at det gør tricket.

 

Sidste uge nåede jeg ikke de seks gange træning, men kun fem. Jeg havde måske lige optimistisk nok planlagt at tage til Puls/Styrke efter min osteopati-behandling, men det syntes min osteopat var en rigtig dårlig idé. Hun advarerede mig om, at jeg nok ville opleve at have ondt og være øm samme aften og næste dag og derfor burde tage den med ro. Allerede den aften havde jeg det vildt i min krop, det var som om jeg havde en omvendt spændingshovedpine. Jeg tror, at alle affaldsstofferne, der var blevet frigivet, gjorde udslaget. Jeg havde ondt i hovedet, var overdrevet træt og øm i hele skroget. Jeg kunne dog ikke dy mig for at tage til pilates næste morgen.

 

Jeg trænede selv dagen efter igen, men jeg havde feber, hvilket jeg har læst mig til kan skyldes behandlingen, så jeg fik noget nær et hedeslag på crosseren. Det var nok ikke verdens smarteste idé at træne med feber, men jeg kunne omvendt ikke overskue endnu en dag uden træning.

 

Sådan har det sidste uges træning/aktivitet set ud:

Mandag: 30 min. cross, 15 min. step, 15 min. power walk + 15 min. styrketræning (9,5 km / 13.508 skridt)

Tirsdag: Beordret hviledag oven på osteopati (6,5 km / 9.805 skridt)

Onsdag: Pilates + 15 min. balancebræt (6,7 km / 10.539 skridt)

Torsdag: 30 min. cross, 15 min. step, 15 min. styrketræning + 5 min. balancebræt (8,5 km / 12.696 skridt)

Fredag: 30 min. cross, 15 min. power walk, 15 min. roning (9,2 km / 12.778 skridt)

Lørdag: Stram Op (8,1 km / 11.223 skridt)

Søndag: Hviledag (3,4 km / 5.051 skridt)

 

Madmæssigt har det også gået godt. Igen hjælper det jo klart, at jeg ikke følger en stringent madplan eller tæller kalorier. Jeg spiser helt som jeg plejer, men undgår sukker, alkohol og tomme kalorier. Dog var der lige nogle afvigelser fra grønsagernes smalle sti.

 

Tirsdag var jeg træt, øm og havde hovedpine, så jeg droppede træningen, som opfordret af osteopaten, og gik i stedet hjem og bagte fuldkornschiafrøboller og bananpandekager, og kaldte det aftenmad. Det var nemt, lækkert og jeg spiste kun et par små tykke pandekager og to boller, så følte egentlig at det var helt forsvarligt.

 

Onsdag var jeg ude og spise med en veninde, og det blev til tre glas hvidvin og en skøn vegetarisk low-carb pizza fra Neighborhood, som smagte så godt, at det var værd at afvige planen for.

 

Lørdag aften var jeg til selvsamme venindes 30 års fødselsdag, så jeg havde for længe planlagt den dag som en dag, hvor jeg måtte spise dessert og drikke alkohol, som ellers var to ud af de tre kostregler jeg følger, som led i min Bali-bootcamp. Af samme årsag var søndag stemplet som ugens hviledag. Jeg spiste kun den lille chokoladekage og sprang isen over, og så jeg sent på aften var ovre ved slikskålen og pludselig havde stoppet tre tivolistænger i munden på én gang, gik jeg over til skraldespanden og spyttede dem ud. Alkohol røg der til gengæld rigeligt ind af, og pludselig ville min krop ikke lege med mere. Kød, sukker og alkohol gav min stakkels mave et chok og alt kom retur. Det var først omkring kl. 12 dagen efter, at jeg kunne holde en kiks og lidt vand i mig.

 

Da jeg kom tilbage til byen, gjorde jeg det eneste rigtige og tog Frank med hen til min lokale kebabmand og bestilte en durum, pomfritter og en rigtig cola. Det tog fire timer at få det hele ned, men bagefter havde jeg det lysår bedre. Jeg drikker selvsagt aldrig igen.

 

På den mere sunde side, har jeg holdt mig til min sædvanelige morgenmad og frokost, og drukket masser af grønne smoothies og fyldt min aftensmad med grønsager. Og bortset fra min dessert lørdag, har jeg holdt 100% sukkerfri siden 2. januar. Alligevel er målsætningen for denne uge, at der ikke er ligeså mange afvigelser fra planen.

 

4 1/2 dage tilbage!