Undskyld jeg ikke har lyst til kød

juli 13, 2018 at 08:36

Burger på Mad & Kaffe

Jeg har længe tumlet med det her indlæg – eller rettere alle tankerne bag det. Som jeg fortalte i det her indlæg, som i øvrigt er en slags forhistorie for dette, så er jeg fleksitar. Jeg spiser sjældent kød, men har ikke skåret det fuldkommen ud af min diæt. (Endnu kunne jeg fristes til at sige).

 

Når det er sagt, så er sidste gang jeg spiste kød, da jeg var ude med en veninde på Spaghettaria og fik en fast menu tilbage i maj, inden da var det to gange i januar, i tacos til en fest og shawarma dagen derpå. Jeg ved præcis, hvornår jeg har spist kød og hvad det var.

 

Som barn elskede jeg kød og min mor fortæller gerne, hvordan jeg forlangte mere ‘kyyyyd!’ ved middagsbordet, men i mit voksenliv er det en anden snak. Alt sammen kan du læse i føromtalte indlæg om, hvordan/hvorfor jeg er fleksitar.

 

Det her indlæg er så utrolig svært for mig at skrive, fordi jeg i virkeligheden befinder mig et sted mellem to stole. Både i forhold til min kost, men også mine tanker og følelser omkring min kost. Jeg synes nemlig, at det er ret svært til tider at spise som jeg gør. Når jeg er hjemme og laver mad til mig selv, skænker jeg det ikke mange tanker. Jeg spiser hovedsagelig plantebaseret og laver aldrig retter med kød herhjemme. En sjælden gang i mellem steger jeg nogle fiskefrikadeller eller et stykke laks eller bikser en lille tunsalat sammen, men 19 ud af 20 måltider er 100% vegetariske.

Maoz Vegetarian, falafel, pita, Amsterdam

Der hvor det bliver svært er tre steder (inddelt efter sværhedsgrad): 1) Når jeg spiser sammen med andre hjemme hos mig selv, 2) når jeg er ude og spise på restaurant og 3) når jeg skal spise hjemme hos folk.

 

Når jeg har gæster til spisning, føler jeg ofte et behov for at ‘undskylde’ for, at jeg serverer en vegetarisk ret for dem. Det er fjollet, det ved jeg. Dem der spiser hos mig er fuldkommen ligeglade om der er kød i maden, men jeg føler alligevel et behov for at komme kritik i forkøbet ved at forklare eller undskylde mit fravalg af kød.

 

Når jeg går ud og spiser oplever jeg samme udfordring med et twist. Jeg bliver lidt irriteret på mig selv over at sætte restriktioner på, hvor vi kan spise, fordi jeg gerne vil have en vegetarisk mulighed, så jeg føler igen et behov for at undskylde og forklare. Jeg er bange for at folk bliver træt af mig og kommer til konklusionen, at jeg er for besværlig at gå ud og spise med. Derudover bliver jeg irriteret på mig selv, fordi jeg som sådan ikke har besluttet mig for aldrig at spise kød igen, men samtidig også har besluttet mig for, at jeg kun vil købe økologiske animalske produkter, for at sikre et vist niveau af dyrevelfærd, så derfor har jeg svært ved at nyde kød, når jeg er ude, fordi jeg ved, at medmindre det står med fed, så er kødet sgu nok konventionelt opdrættet, da det er en del billigere.

 

En anden udfordring ved at spise ude, er ikke kun kød vs. vegetar, men også, at jeg er begyndt at have svært ved andre animalske produkter, som ikke er økologiske, såsom ost, mælk, fløde etc., fordi det ville jeg aldrig købe selv og min klare holdning er, at dyrene skal have det godt. Hvordan forener jeg det med ikke at ville være veganer og skære alle animalske fødevarer ud ad min kost, hverken hjemme eller ude? (Jeg har ikke svaret).

 

Men den allersværeste er, når jeg skal spise hjemme hos andre og de laver mad, fordi jeg føler ikke, at jeg kan sætte krav til menuvalg eller spørge om kød (og/eller andet) er økologisk. Det er her, mit manglende valg om at være fuldtidsvegetar gør livet svært for mig. Hvis jeg var vegetar, så ville jeg aldrig skulle forholde mig til et stykke kød eller en ret med kød, fordi folk omkring mig ville vide, at det spiser jeg aldrig. Men i det sidste mange måneder til et år, har jeg befundet mig i en underlig gråzone.

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

Jeg har endnu ikke lyst til at afskrive muligheden for at spise kød, hvis jeg virkelig har lyst, men omvendt er det efterhånden også utroligt sjældent, at selvom jeg synes, at burgeren med oksekød dufter fantastisk, jeg alligevel ikke ender med at vælge vegetarvarianten.

 

Jeg er splittet mellem, at jeg ikke gider være irriterende og/eller begrænsende for andres madvalg, men at jeg samtidig heller ikke føler, at det er rigtig, at jeg skal gå på kompromis med, hvad jeg har lyst til at spise og i sidste ende mine værdier og holdninger. Jeg synes, at det er svært.

Mareridt der bliver siddende i kroppen

juli 12, 2018 at 08:28

Min Franko, lyserød sweater

Det har taget mig flere dage at få skrevet det her indlæg færdigt. Jeg har simpelthen haft en største klump i halsen og tårer til oppe over øjenkanten hver gang jeg har forsøgt.

 

Jeg vågnede til lyden af min egen stemme, der desperat fik klemt ordene ‘I er nødt til at hjælpe ham’ ud. Jeg ville græde, men jeg kunne ikke, hele min krop var i chok. Både i drømmen og i virkeligheden.

 

Jeg havde det mest forfærdelige mareridt. Den slags der er så livagtige og bunder ens værste vågne mareridt, at hjernen ikke formår at skelne, hvad der er ægte og hvad der var drøm, selv efter du er vågnet. Jeg drømte, at jeg befandt mig i en høj bygning i midten af rummet, da jeg pludselig ser Frank springe op i en vindueskarm. Inden jeg når at reagere, sætter han i endnu et spring videre ud ad vinduet. Selvom jeg ikke kan genkende, hvor vi befandt os i drømmen, så vidste jeg inden jeg nåede hen til vinduet, at vi var oppe på 5. sal. Jeg når kun akkurat at se Frank styrte mod jorden. Jeg holder vejret, mens jeg skriger af mine lungers fulde kraft. Den sensation, der kun kommer, når du er så bange, at du ikke kan få en lyd ud, men inden i dig skriger alle celler.

 

Han rammer jordet hårdt. En gruppe legende børn og forældre vender sig forstrækket om for at se, hvad det var og løber hen mod ham for at hjælpe ham. Hans øjne er åbne.

 

Tanken ‘hans øjne er åbne, så han kan ikke være død’ registerer jeg. Men kan man klare et fald fra 5. sal? Lider han? Er det bare et spørgsmål om tid?

 

Hvordan jeg kommer ned på græsset, husker jeg ikke. En dame har taget ham op i sin klapvogn, hvor han ligger radbrækket og forslået. Han løfter hovedet og ser på mig med sine store mopseøjne, da jeg siger hans navn. Jeg er helt ulykkelig og bliver ved med at gentage, at nogen må hjælpe ham, hjælpe mig, hjælpe os. Jeg føler mig så magtesløs. Tusind tanker flyver gennem mit hoved. Det er som om jeg ved, at han ikke vil kunne overleve det fald, men samtidig finder et spinkelt håb i, at han reagerer på, at jeg er der. Jeg græder og jeg græder.

 

Jeg hører en grådkvalt stemme sige: ‘I er nødt til at hjælpe ham’. Det er mig selv, men det tager noget tid førend jeg indser det. Jeg er ved at vågne, heldigvis. En knude på størrelse med en vandmelon sidder i mit bryst og jeg føler mig gennemulykkelig, selv flere timer efter jeg er helt vågen og min dag er i gang.

 

Frank elsker at springe op på store sten, træstammer etc. og er en rigtig lille parkour-mops. Jeg har flere gange oplevet ham springe op på noget højt for derefter at fortsætte endnu højere op og ud over kanten. Indtil videre har det ‘kun’ være på en parkbænk, hvor han har fejlkalkuret, at han ville kunne lade på det smalle ryglæn, og derfor fortsat ned på den anden side af bænken og jorden. Samme stunt har han lavet på en legeplads, hvor trinene blev højere og højere, og hvor jeg troede, at han ville stoppe på toppen, men hvor han lystigt sprang videre ud fra kanten og var ved at trække mig med i hvert fald 1,5-2 meter ned på jorden. Der er heldigvis ikke sket noget med ham, men han har tydeligvis forstrækket mig med sit overmod og manglende dødsangst.

 

Som mange andre både menneske- og hundeforældre, er jeg så bange for, at min uopmærksomhed eller dumhed vil føre til, at Frank kommer til skade – eller i værste tilfælde dør. At han bliver kørt over eller springer i døden ligger på toppen af min bekymringsliste.

 

Selvom det nu er flere dage siden jeg vågnede op efter mareridtet, sidder følelsen af skyld og sorg stadig i mig. Jeg prøver at gentage for mig selv, at det bare var en dårlig drøm, men det her mareridt sidder fast i kroppen.

Guide til Rotterdam: Bo, spis og oplev

juli 10, 2018 at 14:04

Hotel New York, Rotterdam

Rotterdam, Kubus-husene, Cube houses

Rotterdam, street art

Witte de Withstraat, Rotterdam

Witte de Withstraat, Rotterdam

Fenix Food Hall, Rotterdam

Rotterdam

INNTEL HOTELS ROTTERDAM CENTER

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Rotterdam

Rotterdam

Fenix Food Factory, Rotterdam, Holland, the Netherlands

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Fenix Food Factory, Rotterdam

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Da jeg var i Amsterdam tilbage i april, tog min veninde og jeg også lige et smut til Rotterdam for at få oplevet lidt mere af Holland. Det blev vi glade for at vi gjorde, for selvom vejret var gråt og regnfyldt, så overraskede Rotterdam positivt. Man kalder Rotterdam for Amsterdams seje lillesøster og det kan jeg sagtens se hvorfor. Rotterdam er Amsterdam i miniformat, men med langt færre turister og et lidt mere råt, industrielt look. Jeg forelskede mig virkelig i byen og vil meget gerne tilbage og gå mere på opdagelse. Vi havde kun en enkelt overnatning, men vi kunne snildt have taget en til, hvis ikke to.

 

Det er nemt at komme fra Amsterdam til Rotterdam med et direkte tog fra Amsterdam Centraal Station. Vi hoppede på et tog og var fremme på Rotterdam Centraal Station under en time senere. Du kan købe dine togbilletter her. Du kan naturligvis også køre, hvis du er i bil, men toget virker upåklageligt og Rotterdam Centraal Station ligger i gåafstand fra det hotel vi boede på.

 

Selvom vi ikke var der længe, er det alligevel lykkes mig at samle nogle tips til byen. Som altid er det mest mad, men der er også lidt tips til, hvad du skal se og opleve i den hollandske perle.

Rotterdam, Holland, the Netherlands, street art

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Rotterdam

Rotterdam, Holland, the Netherlands

Hotel, udsigt, Rotterdam

{Udsigten fra vores hotelværelse}

{BO} 

 

INNTEL HOTELS ROTTERDAM CENTER (Leuvenhaven 80) – Vi boede på det skønneste hotel super centralt placeret i Rotterdam tæt på den berømte Witte de Withstraat. Vi boede højt oppe og havde den vildeste udsigt ud over havnen, hvor vi kunne se de store fragtskibe og en del mindre sightseeingbåde sejle forbi og holde øje med trafikken på Erasmusbroen. Vi havde desuden et værelse med et badekar og en lille sauna, som var ret lækkert. Morgenmadsbuffeten havde et stort udvalg af gode ting. Jeg ville ikke tøve med at booke det hotel igen.

Rotterdam, Holland, the Netherlands, street art

Fenix Food Factory, Rotterdam

Fenix Food Factory, Rotterdam

Fenix Food Factory, Rotterdam

Markthal, Rotterdam

Kaffe og kage, Rotterdam

{Cortado og en lille kage i Markthal}

 

 

{SPIS} 

 

BAZAR (Witte de Withstraat 16) – Den mest eventyrlige mellemøstlige restaurant med en skøn 1000-og-en-nats-stemning.

 

NOC NOC (Botersloot 28) – Hyggelig lille kaffebar med god kaffe (nok den bedste vi fik i Rotterdam) og små serveringer.

 

FENIX FOOD FACTORY (Veerlaan 19D) – Som Papirøen i København ligger Fenix Food Factory ud til haven og har konverteret en af hallerne om til et madmarked fyldt med forskellige madboder. Vi delte seks meze med ekstra brød og drak myntete i Meneer Tanger, efterfulgt af en kaffe to-go og en enkelt chokolade med cookie dough (som var SYGT lækker) fra kaffebaren Stielman Koffiebranders.

 

MARKTHAL (Dominee Jan Scharpstraat 298) – Tænk Torvehallerne bare i mere pompøse klæder. Det indendørsmarked har alt fra boder med frugt, hollandske specialiteter, ost, is, kaffe til verdens små spisesteder og restauranter. Jeg var der alene og nåede både at prøvesmage tre forskellige traditionelle kager, drikke en cortado og en frisk kokosnød.

 

TINSAI RAMEN (Schiedamsedijk 1) – På en kold og kedelig eftermiddag trængte vi til noget varm og lækkert. Det fandt vi heldigvis i form af det her ramensted, som serverer et lille, men godt udvalg af den populære japanske suppe.

 

OP HET DAK (Schiekade 189) – Den lille restaurant med tilhørende fine tagterrasse havde desværre lukket, da vi ville forbi (og det regnede desuden også), men den er klart på min liste til næste besøg.

 

DE IJSSALON (Witte de Withstraat 7A) – Denne her lille isbar skulle eftersigende været stedet at få en lækker is i Rotterdam. Igen, det regnede en del, så is var ikke højest på listen.

Bazaar, Rotterdam

Bazar Rotterdam

{Tusind-og-en-nats-stemning i restaurant Bazar}

Fenix Food Factory, Rotterdam

Markthal, Rotterdam, frisk kokosnød

Steinman, kaffebar, Fenix Food Factory, Rotterdam

Kube-husene, cube houses, Rotterdam

Fenix Food Factory, Rotterdam

Rotterdam

Witte de Withstraat, Rotterdam

{Gaden i Rotterdam – Witte de Withstraat} 

 

{SE/OPLEV/SHOP} 

 

WITTE DE WITHSTRAAT – Witte de Withstraat er gaden i Rotterdam og det er ikke svært at se, hvorfor. Overalt vrimler det med alt fra hyggelige restauranter, små cool barer, vintagebutikker og design- og tøjbutikker.

 

KUBE-HUSENE – Nok Rotterdams mest berømte bygninger er de futuristiske, gule kube-huse. Hvis du på nogen måde er interesseret i arkitektur er de bestemt værd at se.

 

SWEET REBELS (Schiedamse Vest 89B) – En fin lille vintagebutik med det sødeste personale. Det var her jeg fandt to seje vintage badedragter til 3€ stykket.

 

KUNSTHAL (Westzeedijk 341) – Der var desværre lukket mandag, da vi ville derud, så den har vi stadig til gode.

 

ERASMUSBRUG – Gå en tur over den ikoniske bro fra centrum til Fenix Food Factory og nyd udsigten over den travle havn.

 

DELFSHAVEN – Det hyggelige havneområde er et af Rotterdams ældste områder og klart værd at tage en lille gåtur omkring.

Kube-husene, cube houses, Rotterdam

Rotterdam

{Witte de Withstraat by night} 

Rotterdam, street art

Vintage badedragt, Team USA, Rotterdam

{Den sejeste vintagebadedragt fra Sweet Rebels} 

Rotterdam Centraal Station

Rotterdam

Rotterdam

Rotterdam