Surfcamplivet: Tid og tempo

april 16, 2019 at 13:17

Okay, så gik der alligevel en rum tid inden jeg fik sat mig ned og samlet mine tanker her. Det er egentlig fjollet for jeg holder sådan af min lille virtuelle dagbog herinde, det er bare med at få det gjort. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det var tiden, der er knap. Faktisk tror jeg nærmere, at det er overfold af tid, der gør, at jeg ikke får noget gjort. Altså jeg har vagter i surfcampens reception 4 timer om dagen 5-6 dage om ugen, oftest fra kl. 17-21, så i praksis har jeg hele dagen fri.

 

Men så er der lige det der surfing, der tager utrolig meget tid, når jeg stadig tager med lektionerne og derfor ikke kan lægge min surfing frit der på dagen, hvor det passer mig bedst. Det kan man i øvrigt heller ikke helt, for vind og vejr spiller en stor rolle i forhold til, hvilket tidspunkt særligt begyndere, som mig selv, bør bevæge sig ud. Derudover gør surfing mig træt som ikke anden sportsform. Jeg kan føle mig helt lam i hele kroppen efter et par dage med surf i streg. Virkelig, virkelig gennemtræt, men på den gode måde forståes.

 

Så manglende tid er ikke en undskyldning, men rettere følelsen af uendelig tid, gør, at jeg bare ikke får sat mig ned ved min computer. Det er seriøst 1,5 uge siden den sidst var tændt. (Godt køb i øvrigt…).

 

Men siden jeg sidst stak hovedet ind og delte en opdatering på surfcamplivet, er der sket meget og utrolig lidt. Jeg er faldet godt til, synes jeg. Jeg er omgivet af søde, sjove mennesker, hvilket jeg kan mærke giver mig masser af god energi og mod på en hel sæson i uvante rammer.

 

Jeg har brugt en del tid på at bekymre mig om jeg nu fik surfet nok i forhold til ikke rigtig at tjene nogle penge (læs. brænde min opsparing af) og bo på en værelse med delefaciliteter. Jeg nåede at nyde knap 3 uger alene på mit værelse, inden jeg fik en roommate. Hun er sød, der er slet ikke noget der, men jeg ville bestemt allerhelst have mit eget værelse. Jeg har bare ikke behov for en fremmed i samme rum, som mig når jeg skal sove, skifte tøj eller lade lidt op i fred. Jeg tænker, at jeg kommer til at skrive lidt mere om de tanker og overvejelser snarest.

 

Men altså jeg er overvejende meget glad for at være i Ericeira, jeg er så småt ved at have styr på en del af processerne og opgaverne i receptionen, på trods af utrolig spartansk oplæring, jeg gør fremskridt i min surfing, jeg har mødt en masse søde mennesker, haft nogle gode aftener ude og hjemme på campen og jeg trækker vejret dybt i maven hver dag og giver mig selv et mentalt klap på skulderen over, at jeg rent faktisk gjorde det.

 

Jeg er kommet helt ned i gear, og føler derfor også, at jeg nogle dage slet ikke kan svinge mig selv op til noget som helst. Min britiske kollega og jeg kojede forleden om, at hernede føles en tur til supermarkedet og et opkald hjem til, som et fuldt legitimt dagsprogram. Men i dag har jeg besluttet mig for, at jeg skal have ordnet lidt life admin – rette i min forskudsopgørelse, svare på nogle mails, betale en regning, ringe tilbage til nogle mennesker derhjemme og skrive det her indlæg færdigt, hvilket sjovt nok var den ‘opgave’ jeg gik i gang med først.

 

Nu er der ikke mere for denne gang, de mere kedelige to-dos kalder og dernæst en surflektion (yay!). Forhåbentlig går der ikke lige så lang tid, inden mit næste indlæg.