Sådan kommer du i gang med en Bullet Journal

februar 18, 2019 at 14:15
Bullet Journal, BuJo, Flying Tiger
Januar, Bullet Journal, kalender, BuJo, Monthly log
Tombow Twintone dual brush, tusser, markers, Bullet journal

I starten af januar fik jeg en såkaldt Bullet Journal af min mor. I alt sin enkelthed er det en notesbog med prikker i stedet for linjer eller tern. En Bullet Journal er egentlig bare en tom kalender/dagbog – og alt andet du har lyst til at samle et sted: Aftaler, planer, tanker, inspiration – you name it. Min mor tænkte, at det ville være noget for mig – jeg elsker at organisere, måle, lave lister og at tegne – og hvor havde hun ret. Jeg elsker min Bullet Journal. Virkelig elsker!

 

MEN da jeg skulle i gang, skete der det der altid sker når et stykke tom papir ligger foran mig; jeg bliver handlingslammet af frygten for at lave en fejl. Hvor i alverden starter man, når man selv skal designe sin egen kalender?

 

At placere den sorte kuglepen og begynde at skrive på en blanke, fine side krævede lidt tilløb. Jeg er senere hen begyndt at skitsere skrift og små tegninger med blyant, men det udelukker ikke muligheden for fejl. Faktisk laver jeg en del fejl; staver forkert, tegner for langt, skriver grimt.

 

Jomfruen i mig vil have det perfekt og i begyndelsen af februar overvejede jeg meget seriøst at købe en ny Bullet Journal og starte forefra. Et var så skønhedsfejl her og der, de bliver så godt som mulige at undgå, men jeg har indset løbende ting jeg gerne ville have gjort anderledes i forhold til selve opsætningen.

 

Jeg er kun små to måneder inden i min Bullet Journal-karriere, men jeg har allerede set et utal af YouTube-videoer om alt fra opsætning, skrifttyper og diverse illustrationer og lavet et alenlangt board med inspiration på Pinterest. Så hvis du sidder derude og gerne vil i gang med at bullet journale, så har jeg erfaret mig et par fif, som jeg gerne ville have vidst, inden jeg selv gik i gang.

1 – Start med at gøre klart for dig selv, hvad du gerne vil med din Bullet Journal. Vil du gerne organisere dit liv nemmere eller vil du gerne have et kreativt outlet – eller måske en kombination? Det har en helt del at sige for, hvordan du bedst opsætter de forskellige dele af din Bullet Journal.

 

2 – Inden du starter, så se dig omkring for inspiration til, hvordan du bedst opsætter din Bullet Journal. Alt lingo omkring konceptet var en by i Rusland for mig, men YouTube har hjulpet mig til at forstå idéerne bag future, monthly, weekly og daily logs plus alt fra health, exercise, mood og expense trackers. Jeg har fået så meget inspiration af blandt andet denne video.

Når jeg skal skal sætte en ny Bullet Journal op, vil jeg gerne lave startsiderne mere minimalistiske og inkludere flere typer overblik, inden jeg starter på den første måned. Til inspiration har jeg samlet en liste over, hvilke elementer du kan indlede din Bullet Journal med, når du starter på en frisk. Jeg har selv blevet nødsaget til at komme nogle af de sider ind mellem ugeoversigter, fordi jeg ikke var klar over, at det var smart at lave den i starten af ens Bullet Journal.

 

Elementer i starten af din Bullet Journal:

  • Indexside med sidetal
  • En nøgle over symboler (Key)
  • 2020 overblik med alle måneder og dage på én samlet side
  • En oversigt over forskellige mål du kan referere tilbage til (Grid spacing cheatsheet)
  • En fremtidsmånedslog (Future Monthly Log) til at notere fremtidige events, inden den måned er opsat
  • 2020 nytårsforsæt
  • Oversigt over rejsedestinationer (Travel tracker)
  • Oversigt over bøger du har læst/vil læse (Book tracker)
  • Oversigt over film og/eller serie du vil/har se(t) (Movie & TV show tracker)
  • Anbefalingsside til film, serier, musik + bøger du har fået anbefalet
  • Opskriftsside med to-go retter
  • En side dedikeret til Bullet Journal temaidéer
  • Evt. citatsider

3 – En anden erfaring jeg hurtigt gjorde mig, var ikke at lave for langt forud. Konceptet er, at du hele tiden kan tilpasse dit månedlige og ugentlige setup alt efter behov. Nogle uger har du måske brug for meget plads per dag, andre ikke. Ved at lade plads være fri til at designe din kalender præcis, som den passer dig bedst, undgår du at ærger dig over, at du var for hurtig på aftrækkeren og fik lavet marts, april og maj klar i et hug.

 

4 – Find frem til, hvilke trackers, eller målere om du vil, der passer til dig og dine behov. Jeg elsker at måle og holde styr på målsætninger og fremskridt, så jeg er naturligvis også stor fan af diverse måle-setup bullet journaling lægger op til.

 

Forskellige månedlige tracker-idéer:

  • Habit tracker
  • Mood tracker
  • Expense tracker
  • Minde- eller taknemmelighedsside (til at skrive en god ting per dag)
Bullet Journal, BuJo, Habit Tracker, God vaner-måler

5 – Bullet journaling bør være praktisk og også gerne sjovt, så sæt dit ambitionsniveau derefter. Hvis du ikke er naturlig god til at tegne, men elsker at organisere og lave lister, så lav mere minimalistiske designs med klare funktioner. Hvis du derimod er typen, der elsker at lave masser af små tegninger eller kreative spreads, så giv los og dims løs. Din Bullet Journal skal fungere for dig og ingen andre, så gør det der gør dig glad.

 

6 – Selvom jeg ovenstående rådede til at søge inspiration på nettet inden du går i gang, føler jeg mig også nødsaget til at give det modsatte råd. Inspiration er dejligt, men volumen af tilsyneladende perfekte Bullet Journals med utallige kreative idéer, kan virke handlingslammende. Da jeg fablede om at starte forfra med en ny Bullet Journal efter en måned, foreslog min kollega sødt, at jeg så det som en læringskurve og at det uden tvivl vil blive sjovt at se tilbage på min personlige udvikling om et år. Jeg øver mig selv i at indse, at perfektion ikke er målet, men at hygge mig med projektet.