Klimapli: Balancen mellem at opfordre og belære

februar 14, 2019 at 15:44

Der er nogle dage jeg tager det bedre end andre. Nogle dage tænker jeg ‘mange bække små’ og andre dage har jeg lyst til at råbe folk i hovedet, der gør eller siger noget miljømæssigt uansvarligt og uanstændigt. Nogle dage er jeg fortrøstningsfuld og andre har jeg lyst til at sætte mig ned og græde. Som i dag, hvor jeg så denne video med desperate isbjørne, der er nødsaget til at rykke tættere og tættere på byer, fordi deres hjem, og muligheden for at finde føde, bogstavligt talt smelter væk foran øjnene på dem.

 

Jeg får ondt helt ind i hjertekuglen, når jeg ser videoer og billeder af udsultede isbjørne, der lider så tydeligt under menneskeskabte klimaforandringer. Jeg bliver ked af det – og så bliver jeg vred.

 

Vred fordi, at vi kan gøre noget. Fordi vi skal gøre noget. Fordi nogle mennesker er uvillige til at lave de (nogle gange små) ændringer, der vil være med til at gøre den store forskel. Fordi nogle mennesker tror, at hvis de ikke forholder sig til det, så forsvinder det. Fordi ‘ude af øje, ude af sind-mentaliteten’ lever i bedste velgående. Og så er der dem, der slet ikke tror på, at klimaforandringerne er rigtige. De mennesker ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige om.

 

Hvordan balancerer man på den fine linje mellem at inspirere andre til at tage stilling og ændre vaner og belære folk om, hvordan de skal agere i deres privatliv?

 

Det nytter sjældent at blive vred, men der er dage, hvor det er svært at lade være. Jeg forsøger ellers at operere med en vis portion klimapli. Jeg mener jo som udgangspunkt ikke, at jeg (eller andre) kan udtale sig om, hvordan andre skal leve deres liv – købe ind, tage på ferie, sortere deres skrald, vælge økologi, tage cyklen fremfor bil eller købe to-go kaffe. Men der er tider, hvor det er vanskeligt. For hvad gør man, når ens hjerte banker for en sag, der påvirker os alle sammen, både indirekte og direkte, men kan ikke altid kan tillade sig at belære andre? Hvordan balancerer man på den fine linje mellem at inspirere andre til at tage stilling og ændre vaner og belære folk om, hvordan de skal agere i deres privatliv?

 

Det er skide svært.

 

Jeg vil så gerne passe bedre på vores lille blå planet. Og jeg ville så gerne, at vi alle hjalp til. Men i stedet for at blive sur og hidse mig op og råbe af klimaforandringsfornægtere eller ignoranter af en hver af, så vil jeg forsøge at inspirere.

 

At ændre gamle vaner og tage mere klimavenlige valg kræver, at vi bliver ved med at snakke om, hvad der skal gøres og hvordan vi kan komme i gang.

 

Om du gerne vil blive lidt klogere på vores udfordringer, implementere en ny, klimavenlig vane eller på anden vis forsøge at leve mere bæredygtigt, så vil jeg gerne hjælpe med inspiration. At ændre gamle vaner og tage mere klimavenlige valg kræver, at vi bliver ved med at snakke om, hvad der skal gøres og hvordan vi kan komme i gang.

 

Jeg har tidligere delt mine grønne nytårsforsæt, måske der er inspiration at hente til små hverdagsaktiviteter du kan gøre på en lidt anden, mere miljøvenlig måde?

 

Jeg bliver selv konstant opmærksom på diverse små områder, hvor vi kan stoppe op og tænke over, hvorfor x/y/z ikke gøres mere bæredygtigt. For eksempel så jeg fornyligt denne video om papæsken rundt om en tube tandpasta – for ja, hvorfor i alverden findes den overhovedet?! Skal vi måske aftale, at vi som forbrugere bruger den magt vi trods alt har og lægger vores penge der, hvor tandpastaen ikke kommer i en æske?

 

Forleden så jeg også denne fine norsk producerede video om plastik i havet og de her unge fyres idé om at tænke over vores fodaftryk, men ligeså meget over vores håndaftryk. I stedet for kun at tale om, hvordan vi mennesker sviner og ødelægger jorden og dens have, så bør vi også fokusere på, hvad vi selv kan gøre. ‘Mange bække små’ apropos.

 

En sidste inspirationskilde jeg vil efterlade dig med i dag er World Economic Forum på Facebook. Hop ind og følg dem med det samme. Jeg elsker deres velproducerede videoindhold, som dækker alt fra klimaløsninger til andre sociale og politiske tiltag eller problemstillinger hele verden over. Jeg får dagligt materiale til at tænke over nye, innovative metoder til at gøre tingene lidt smartere.

 

For selvom der stadig vil være dage, hvor jeg har lyst til at græde over sultende isbjørne og råbe af dem der ikke vil tage nogle former for medansvar (selvom jeg i hemmelighed håber, at de bliver spist af en sulten isbjørn), så vælger jeg at kanalisere min energi, hvor jeg tror slutresultatet er bedst. Jeg vil dele, opmuntre og inspirere – efter bedste evne – til at du og jeg kigger vores vaner igennem og retter ind, der hvor vi kan.

 

Og jeg håber, at du vil gøre det samme. Del, opmuntr og inspirer!

 

Image: REUTERS/Mathieu Belanger