Juleudfordring: Status på uge 3 1/2

januar 4, 2019 at 16:21
Træningssko, Nike, Min Franko

Du havde ikke troet, at jeg har glemt det vel? Jeg mangler den sidste opdatering på den jule/træningsudfordring jeg gav mig selv. Der var som bekendt komplet radiostilhed herinde i dagene op til jul og mellem jul og nytår, men træningstematikken passer måske egentlig også bedre til januar end til jul.

 

Lykkedes det så at få trænet 21 gange inden juleaften? Det virkede lidt som en dødmission at sætte sådan en målsætning for sig selv i decembermåned. Her er en oversigt over, hvordan det gik i den sidste 3,5 uge af udfordringen.

 

Sådan forløb uge 3,5 sig:

Lørdag d. 15: Erstatningsdag – 9,3 km /14.254 skridt

Søndag d. 16: 1 times BodyFlow

Mandag d. 17: 1 times LatinMix

Tirsdag d. 18: 1 times Stram Op

Onsdag d. 19: 1 times Flow Yoga

Torsdag d. 20: 1 times Stram Op

Fredag d. 21: Erstatningsdag (12,5 km / 16.774 skridt)

Lørdag d. 22: 1 times Stram Op

Søndag d. 23: Erstatningsdag (11,1 km / 17.638 skridt)

Mandag d. 24: Træne selv – 1,5 times styrketræning

 

HURRA! Jeg nåede mit mål med at træne 21 gange mellem d. 1. og d. 24. december. 14 hold, 4 gange træn selv, 4 erstatningsdage med min. 15.000 skridt og 2 træningsfrie dage. 22 gange med træning eller fysisk aktivitet i de ellers notoriske svære juledage. Jeg er stolt!

 

Det viser bare, hvor motiveret jeg kan blive af en lille konkurrence – også selvom jeg er den eneste deltager, ha!

 

En anden indsigt har været, hvor rart det føles at prioritere min træning i december. Det gør det nu altid, men i en måned, hvor det føles som en lang børnefødselsdag med æbleskriver, julesmåkager og slik i lange baner, så føltes det ekstra godt at tænke på, at selvom julen er sød, behøver jeg ikke at gøre en dyd ud af, at mine jeans skal stramme ubehageligt, når kalenderen skriver januar og kalorier på magiskvis feder igen.

 

Udover mine træningsmål, så lavede jeg også en regel, der hed ingen sukker eller snacks mandag til torsdag, men i weekenden var det okay at sige ja tak til hjemmebagte vaniljekranse eller købe en julebolle fra Lagkagehuset (de er så gode jo!).

 

Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at fortsætte med. for selvom jeg i sommer fandt ud af, at jeg sagtens kan undgå sukker fuldstændigt, så har det aldrig været mit mål aldrig at spise silk eller is igen, men rettere spise det, når jeg har lyst og aktivt vælger det til, fremfor jeg er småafhængig af sukker og mine impulser og dårlige vaner styrer showet.

 

I forhold til min træning, så var det virkelig sjovt at udfordre mig selv og få sat min træning højt på min prioriteringsliste igen. Jeg kommer nok ikke til at træne fast 6 gange om ugen, men 4-5 gange vil jeg gerne. Og så i øvrigt huske at alt bevægelse tæller; en ekstra lang tur med Frank, udstrækning foran fjernsynet eller bare at hæve skrivebordet og arbejde stående.

 

Inspirerer denne her slags indlæg dig? Får du blod på tanden eller får du mest af alt lyst til at gå ud og købe bland-selv-slik i trods?