Juleudfordring: Status på 1. uge

december 10, 2018 at 10:29

Shoppefund, Barcelona, Nike, sportstøj, træningstøj, Pull & Bear

Så gik første uge af min juleudfordring til mig selv og det er faktisk gået rigtig godt, den ros må jeg give mig selv. Allerede lørdag, da kalenderen skrev d. 1. december og dermed første dag i min udfordring, var jeg lidt tung i måsen og havde en smule svært ved at komme afsted. Jeg var oppe hos mine forældre til julehygge, så jeg skulle lige finde et hul i dagen og få det overstået. Men da jeg først var afsted og skud udfordringen officielt igang, så gik det hele nemmere.
 
Da jeg kom til torsdag troede jeg slet ikke, at jeg ville få brug for min ‘fridag’ eller erstatningsdag med lang gåtur i stedet, men så vågnede jeg op fredag morgen med en historisk grim hovedpine. Jeg kunne næsten ikke være i min krop, for slet ikke at tale om mit hoved, så jeg tog en beslutning om at holde helt træningsfri.
 
Overachieveren i mig var en smule skuffet, jeg ville gerne have lavet en homerun med 7 ud af 7 træningsdage, men jeg valgte at lytte til min krop. Jeg havde det simpelthen for skidt til at presse mig selv yderligere. Og så havde jeg lige et bryllup lørdag, som jeg gerne skulle være frisk til.
 
Sådan forløb min træningsuge sig:

Lørdag d. 1. december: 30 min. cross / 30 min. løb

Søndag d. 2. december: 1 times BodyFlow

Mandag d. 3. december: 30 min. step / 30 min. løb

Tirsdag d. 4. december: 1 times Pilates

Onsdag d. 5. december: 1 times FlowYoga

Torsdag d. 6. december: 1 times Stram Op

Fredag d. 7. december: Træningsfri