En juleaften uden julegaver

december 30, 2018 at 10:46
Julegaveindpakning, inspiration

Jeg tog som bekendt en beslutning om, at jeg gerne ville prøve at fejre juleaften uden at give eller modtage gaver. En kontroversiel beslutning skal jeg hilse at sige, nogle følte nærmest, at jeg havde aflyst julen og mange kom til forslag til, hvordan jeg kunne give (og få) lidt julegaver med forskellige ordninger. Men ingen idéer, som jeg også selv havde overvejet, ville give helt mening i min skilsmissefamilie.

 

Kun søskende? Hvad med deres kærester? Og børn (et barn indtil videre)?

 

Kun forældre og søskende? Det ville være 8 personer, plus kærester og baby, 11 personer. Det er alligevel stadig en del.

 

Kun dem jeg holder jul med? Jamen det ville altid ekskludere min mor, stedfar, bror og søster, som jeg ikke holder jul med, fordi jeg holder normalt juleaften med min far og min stedmors familie. Det ville jeg synes var underligt.

 

Kun til børnene? Jamen det efterlader reelt set tre fætre (som er mellem 12-16 år) og min lille niece på 5 mdr. Det ville heller ikke give mening for mig.

 

Så beslutningen faldt på ingen julegaver. Og det overholdte jeg. Eller det vil sige, det er løgn. Jeg lavede en lille bordkalender med billeder af hundene, som er en fast tradition, til min stedmor og pakkede den ind fra Frank og Ludwig. Derudover købte jeg et styks juletræpynt til min anpartsbaby og niece, som er en tradition. Gaverne blev dog pakket ind i ikke-julepapir og givet inden jul, så det var ikke julegaver, ha!

 

Hvordan gik det så med en juleaften uden julegaver? Overraskende smertefrit kan jeg afsløre. Min onkel og tante havde ikke fået min mail om mit julegaveønske, så de havde en lille gaveæske med og min farmor et sæt håndklæder, men i øvrigt havde alle accepteret min beslutning. Det føltes på ingen måder tomt eller kedeligt, at der ikke var julegaver til mig. Det var nærmere dejligt afslappende, som jeg kunne se, at den mindste i selskabet ikke kunne vente med at fortsætte gaveuddelingen, i håbet på at støde på en til sig selv, og gaverne derfor hobede sig op på de voksnes skød og måtte åbnes hurtigere og hurtigere. Normalt er det mig der sidder med en kæmpe bunke til sidst og febrilsk må åbne dem.

 

Jeg tror, at jeg tager et år til uden gaver. Jeg savnede det ikke spor.

 

Mit håb var, at min december skulle være dejlig afstressende med masser af tid til julerier nu der ikke var 35 plus gaver, der skulle købes og fordeles, men sådan gik det ikke helt. To snarlige flytninger, den ene umiddelbart efter nytår, og derefter en til udlandet, har gjort min to-do liste uendelig lang, så afslappende synes jeg ikke helt måneden har været. Til gengæld håber jeg, at det bliver det hele værd, når jeg kan indløse den største gave jeg nogensinde har givet mig selv; et (næsten helt) voksensabbatår til surfing og eventyr. Se, det er da en julegave, der er til at føle på!