Årets julevindue og noget om julehyggen, der forsvandt

december 14, 2018 at 19:41
Julepynt, Søstrene Grene, bil med juletræ
Julepynt, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Kalenderlys, jul
Julepynt, grenkogle, DIY, ugle
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde

Den havde egentlig godt fat i mig hen mod slutningen af november, julestemningen. Jeg så dårlige Hallmark-julefilm og spiste æbleskiver i skammelige mængder, mens jeg lå nedlagt af en grim forkølelsesvirus. 

Men så kom december og så synes jeg ligesom, at noget af den der juleglæde forsvandt lidt. Eller måske bare blev glemt. Forklaringen ligger nok i mit kommende flytteprojekt af to omgange – i første omgang rykker jeg efterhånden meget snart ud af min lille fine lejlighed på Vesterbro og op til Slottet, herefter kommer det store ryk til Portugal. Begge flytninger gør mig spændt (på lidt forskellige måder dog) og indebærer en del praktik, så mit hoved har nok været lidt distraheret. Eller rettere, det har det 100%, men nu er tingene så småt ved at falde på plads og forhåbentlig giver det plads til, at julestemningen skal indfinde sig igen. 

 

Af samme årsager, er mit hjem også noget mindre julet end vanligt. Om ikke andet udenfor mit stuevindue. Mit julevindue er jo gået hen og blevet en julefavorit hos mig, og den kunne jeg dog ikke springe helt over. Men julegrenen med stjernerne fra de forrige år holder et års pause og i stedet har jeg dekoreret med hjemmelavede stjerneguirlander i guld og glimmer. Den løsning er jeg nu også godt tilfreds med, men til næste år (hvis jeg er hjemme i min lejlighed, gips!), så vil jeg gerne have lavet endnu flere. Typisk mig i øvrigt, måske jeg er fjernt beslægtet med Gertrud Sand?! 

 

Derudover har jeg kreeret en lille jule-stilleben med mit yndige kanalhus fra Amsterdam, juletræer i porcelæn og den fineste røde bil med juletræ, som egentlig er til at hænge på et juletræ, men som altså, efter min mening, fungerer glimrende her. 

 

Trods et mindre julet hjem end jeg plejer og et juleoverskud på lavt blus, så har jeg i hvert fald planer om at dyrke julestemningen til den helt store guldmedalje i weekenden med julefilm, juleknas, julehygge – ja, alt der rimer på jul faktisk tænker jeg. Og så tager jeg lige næste uge med også og vrider alt julehyggen ud af den sidste søde decembertid. 

Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julegren
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde