Nej tak til julegaver

november 8, 2018 at 09:25

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Jeg føler mig lidt som The Grinch Who Stole Christmas, men jeg har bestemt mig. Jeg vil gerne holde en jul helt uden at give eller modtage julegaver. Ingen undtagelser.

 

Idéen blev placeret i mit hoved sidste år, da jeg læste et blogindlæg på Fredes Blog om selvsamme beslutning hun tog for nogle år siden. Sidste juleaften blev sømmet i den kiste for mig. Vi var otte voksne, tre hunde og ingen børn, men der var så mange pakker, at de næsten ikke kunne være under træet. Det var et gaveorgie uden lige. Det var for meget, alt for meget.

 

Som skilsmissebarn har jeg alle år fået – og givet – utrolig mange julegaver. Dertil kommer jeg fra en familie, der elsker at give og modtage pakker. Der har alle dage været gaveregn uanset, hvilken del af familien jeg har fejret jul med. Min liste over folk jeg har skulle give julegaver til tæller forældre, stedforældre, søskende, søskendes kærester, bedsteforældre, stedbedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner og enkelte veninder + disses babyer. Og i de år, hvor jeg også har del af en svigerfamilie tog listen nye rekorder. Det bliver til rigtig, rigtig, rigtig mange gaver. Og penge.

 

Forstå mig ret – jeg elsker faktisk at give gaver. Personlige, fine gaver som jeg nøje har udvalg for at glæde modtageren til en særlig anledning eller små, hyggelige ‘bare fordi gaver’, men julens mange gaver føles hurtigt som et bestillingsarbejde. Indsamle alles ønsker, udvælg en ting eller flere fra ønskesedlen, fordel indkøb mellem søskende (vi har trods alt været kvikke nok til at lette arbejdet ved at slå os sammen som søskende), indkøb julegaver i fysiske butikker og på nettet, pak gaverne ind og sørg for uddeling af pakkerne inden jul (igen skilmissebarn, så jeg har jo ikke holdt jul med 70% af mine julegavemodtagere).

 

Selvom jeg holder af min familie, så giver det mig rundt regnet 0% glæde at styre rundt i Magasin for at finde det rigtige mærke boksershorts til min onkel sammen med resten af Storkøbenhavn eller æske Lego i BR til mine små fætre, mens stressede forældre bakser med hysteriske børn midt i ulvetimen, der ikke kan forstå, hvorfor den bamse de skal købe er til lille Viola og ikke til dem selv. Lige præcis 0% glæde.

 

Julegaveindkøbet er med andre ord blevet et stressmoment og på ingen måder hyggeligt. Jeg kunne godt tænke mig en decembermåned, hvor jeg ikke skal løbe rundt for at nå at få fat i alles gaver og tilmed stå tilbage flere tusind kroner fattigere. Det kan godt være, at jeg ender med at synes, at det er trist juleaften, når alle andre skal åbne pakker og se folks reaktioner på deres gaver. Men jeg tvivler. Alle i min familie er voksne nu og der er dermed langt mellem folk får en gave, der ægte får dem fuldstændig til at ringe af begejstret. Det er bare som om, at en ny termokande eller en sweater fra H&M ikke rigtig frembringer de lykkereaktioner, som en æske Harry Potter-lego eller en ny Barbie kunne engang hos børnene i familien. De utrolig mange pakker betyder også, at folk enten er nødt til at åbne dem samtidigt, så du ikke ser, hvad andre åbner eller at hele seancen tager hele natten.

 

I stedet for endnu et julegaveræs vil jeg gerne have, at min december og juleaften skal handle om noget andet. Jeg vil langt hellere have masser af hyggestunder med dem jeg holder af. Jeg vil gerne flette julestjerner, pynte op i mine lille lejlighed, bage julesmåkager, lave hjemmelavet glögg, gå på julemarked, se de smukke julelys i Tivoli og se julefilm på sofaen.

 

Måske jeg hader det og vil tilbage i julegaveræset til næste år. Nu får vi se.