En lille juleudfordring

november 30, 2018 at 13:14

Nike træningsbh, Just to it

Som om jeg ikke er prøvet nok i mit forsøg på at få ændret nogle af mine forbrugsvaner, så kom jeg i går på endnu en lille udfordring til mig selv. Jeg elsker en god udfordring, hvis I ikke havde bemærket det, haha!

 

Min elskede reformerinstruktør, som jeg normalt går hos to gange om ugen, er hjemme i Australien fra nu og frem til midten af januar, så jeg er nødt til at komme afsted til træning på egen hånd. Det plejede jeg også at være god til, men det har ikke været tilfældet på det sidste. Faktisk slet ikke.

 

Så inden jeg bliver for magelig i julehyggen, vil jeg give mig selv en træningsudfording for at holde mig til ilden – og i armslængde fra julegodterne. Der er jo nogle af os der har planer om at tilbringe en stor del af 2019 i en våddragt og bikini, så der er ingen grund til at glemme alt fornuft bare fordi det er jul og det er hyggeligt.

 

Min udfordring lyder således: Jeg skal træne seks gange om ugen frem til juleaften. Det er 3,5 uge, så det bliver til 21 træningspas. Det kan være alle slags træning: Holdtræning, konditionstræning, styrketræning, svømning, yoga, pilates, dans – you name it. For at give mig selv lidt råderum, tænker jeg, at en træningsgang kan erstattes af min. 15.000 skridt/ca. 10 km.

 

1-2-3 sæt i gang!