Efterårsmode: Rust på hjernen

oktober 17, 2018 at 21:05

Kjoler, brændte nuancer, rustfarvet, kanelfarvet, efterårsmode

// Kjole med knude fra Topshop // Slå-om kjole fra Realisation Par  //

// Prikket og stribet skjortekjole fra Stine Goya //

// Top fra Stine Goya (på udsalg) // Prikket bluse fra Topshop //

// Bukser fra Stine Goya (på udsalg) // Kjole fra Moves by Minimum // Prikket kjole fra Topshop //

 

Der var været lidt trykket stemning herinde de sidste par uger, og selvom bloggen bestemt er, og vil fortsætte med at være, min personlige ventil, hvor jeg kan dele, analysere og reflektere over, at det der går og optager mig i min hverdag, så et andet mine øvrige mål med bloggen også være at inspirere andre.

 

Vi behøver ikke at bringe Sherlock Holmes på banen for at se, hvor jeg trækker min inspiration fra de her dage – brændte, varme efterårsnuancer er alt jeg tænker på (altså foruden alt tankevirksomhed, der ikke er dedikeret til efterårsmode). Jeg er blevet helt besat af særligt den skønne rust-farve, som den ellers så uskønt hedder. Kombinationen med prikker gør den endnu mere uimodståelig i min bog. Ej, hvor jeg synes det er pænt. Jeg købte faktisk det fineste sæt, da jeg var i Portugal, lange, løse bukser og en oversize top med bindefunktion foran, i den fineste rustfarve og hvide prikker. Jeg elsker det!

 

Slå-om eller wrapkjolen fra Realisation Par købte jeg sidste sæson (sidst set her) og kjolen fra Topshop er jeg kommet til at bestille hjem efter jeg så den på min altid sygt smarte grandkusine, under påskud, at jeg manglede en kjole til mine forældres sølvbryllupsfest i den kommende weekend. Hvis andre skulle fristes af selvsamme kjole, vil jeg lige sige, at den er lidt lille i størrelsen og stoffet giver sig ikke, så jeg havde seriøse problemer med at komme ud af den i størrelse 36 og den røg derfor retur og jeg fik bestilt en 38 hjem i stedet.

 

Umiddelbart mangler jeg derfor ikke mere tøj i hverken rust og med prikker, men hvis jeg gjorde, så gad jeg altså virkelig gerne have den fine skjortekjole med både striber og prikker fra Stine Goya.