Kathrine vs. Katherine

september 13, 2018 at 16:09

Ericeira, Portugal

På min seneste ferie i Portugal lagde jeg mærke til noget, som jeg måske har bemærket i det små tidligere, men først på denne tur gik det op for mig, hvor udpræget det er. Min personlighed ændres i kraft af, hvilket sprog jeg taler. Hvad jeg siger og hvordan jeg opfører mig skifter alt efter om jeg er Kathrine eller Katherine.

 

Det er ikke to modsætninger, men der er alligevel en tydelig forskel. Jeg reagerer lige naturligt på Kathrine som på Katherine efter at have boet i både USA og Australien. Jeg føler, at begge navne er mine. Men når jeg taler dansk og er Kathrine, er jeg (om ikke andet lidt) mere ordentlig, velovervejet og tilbageholden i min kommunikation og væremåde, når jeg taler engelsk og er Katherine, er jeg en del mere bramfri, ligefrem og åben.

 

Jeg er sarkastisk af natur og joker altid, jeg er også hurtig med en rap bemærkning – uanset hvilket sprog det foregår på. Jeg er også altid hurtig med en kæk, småuartig bemærkning. Men særlig på engelsk er jeg en kæmpe flirt. Det er som om det at tale et fremmedsprog distancerer mig fra indholdet af hvad jeg siger, hvis det giver mening? Jeg er modigere på engelsk, jeg siger ting jeg normalt ikke ville sige eller i hvert fald slet ikke udtrykke på samme bramfrie måde. Flere gange tog jeg mig selv i at sige ting jeg aldrig ville sige til en fyr i byen i København, men på engelsk har jeg tilsyneladende intet problem med at smide komplimenterende gloser omkring mig eller flirte skamløst til modtagerens øre bliver røde.

 

Nu jeg tænker over det, gælder det ikke kun i flirtende sammenhænge, men også i platoniske, venskablige relationer. For eksempel siger jeg stort set aldrig ‘jeg elsker dig’, men på engelsk har jeg absolut ingen betænkligheder ved at sige ‘I love you’ til mennesker jeg har kendt i få dage og føle, at jeg mener det. Det er vist et helt indlæg for sig selv. Hvorom alting er, så taler Katherine mere lige ud ad posen og meget direkte – og jeg er egentlig ret pjattet med det. I det hele taget er jeg pjattet med Katherine, hun er sjovere end Kathrine (no offense til mig selv). Hun griner mere, danser mere, er mere social, går mere ud, har mere energi, giver flere komplimenter, er mere spontan, siger ja fremfor nej, smiler mere og fjoller mere.

 

Det er egentlig ikke sådan, at jeg tænker, at jeg er mere den ene fremfor den anden, jeg er begge Kath(e)rines lige meget. I virkeligheden er det nok næppe kun sprogdelen, der har betydning for, hvordan min opførelse og generelle energi ændrer sig, men ligeså meget mit miljø. Når jeg er på ferie, er jeg (ikke overraskende) mere afslappet og ubekymret, og mit mål er at have det sjovt. Med lektionen fra min første tur til Portugal i mente, gik jeg meget bevidst til endnu en surfcamp-soloferie med mantraet ‘Du får, hvad du giver’. Jeg ville gerne have søde, sjove mennesker med en glad, positiv og åben indstilling omkring mig, så det var det jeg selv var bevidst om at udstråle. Og det virkede sørme!

 

Uanset om det er sproget, stedet eller menneskene omkring mig, der gjorde mig til en sjovere variant af mig selv, så vil jeg gerne være meget mere Katherine – også på dansk jord.