Weekendlisten

august 3, 2018 at 14:01

Kat og Frank, sommer, deminshorts, Billabong top

Det er efterhånden langt tid siden, at jeg har lavet en weekendliste, men det er sådan en hyggelig måde at begynde en weekend – med masser af gode intentioner om, hvad weekenden gerne må indeholde.

 

Derudover fungerer det også godt at få nedfældet et par praktiske to-dos. Det er lige som om, at bordet fanger, hvis man skriver det ned sort på hvidt. Og tilmed deler dem med andre. (Host, der er hvis nogen der har en ryggrad som en regnorm).

 

I denne weekend vil jeg gerne:

  • holde helt fri fra sociale medier (hej hej tidsrøvere Insta og Facebook).
  • komme videre med min bog ‘Blækhat’, som jeg har syltet i løbet af ugen (damn you Netflix!).
  • stå på SUP ude ved Kajakhotellet sammen med den ældste.
  • tage ud og spise en stor morgenmad eller brunch.
  • gå en tur rundt i Frederiksberg Have.
  • slæbe mig selv en tur i fitten (mest fordi det er lidt lang tid siden og min surfferie kommer snart).
  • lave eller gå ud og spise en grød af en art, det har jeg virkelig cravet i de sidste uger.
  • sætte musik på og få sat skik på min lejlighed.
  • vaske tøj (det.kan.ikke.udskydes.meget.længere).
  • lave en stor portion vegetarkarry til min mave og fryseren.
  • nedfælde opskriften og snappe et par billeder til deling herinde.
  • lytte til min krop og hoved og give efter for, hvad de to har behov for.

 

Jeg håber du får den fineste weekend fyldt med rare ting!