Weekend og sociale medier-detox

august 7, 2018 at 12:12

Paris, café Peonies

Nu er weekenden vist officielt ovre og jeg har brudt min sociale medier-detox. Det gik overraskende nemt. Altså mine fingre tog adskillige gange fat i min telefon for herefter at komme i tanke om, at der jo ikke rigtig var noget at kigge på. Jeg skulle lige vænne mig til, at alle pauser eller tomrum blev udfyldt af scrollerier gennem Instagram og Facebook, men det var faktisk virkelig rart. Shit nogle fokus- og tidrøvere de to banditter.

 

Jeg har dog tjekket vejret en del mere end jeg normalt ville gøre, fordi jeg kom til at klikke på telefonen og jo ikke rigtig havde noget ærinde, så vejret blev lige tjekket (igen). Det var altså en virkelig god påmindelse om, at jeg ikke går glip af så forfærdelig meget, når jeg ikke er online i tre dage og tilmed gav det mig en ro jeg har savnet længe. Det vil jeg klart gøre igen!

 

Jeg har været så træt og flad i flere uger. Jeg ved ikke om det var været varmen eller en kombination af flere ting, men jeg har ikke været i nærheden af mit sædvanelige energiniveau. Alt har føltes som en kraftanstrengelse; komme ud ad sengen, gå med dyret, arbejde 8 timer, gå mine 15.000 skridt og træning har føltes nærmest fysisk umuligt. Af samme årsag har jeg også kun være til mine to ugentlige reformertimer og så stået på cykeltur til Amager Strandpark og SUP i weekenderne, fitten har jeg ikke set indersiden af siden før mit smut til Paris.

 

Men i weekenden skete det nærmest magiske – pludselig følte jeg mig helt som mig selv og havde den rareste weekend og den mest produktive søndag længe. Lørdag var til fri leg og nydelse og søndag var til praktik tilsat tid til ren nydelse og ro også, det var jo trods alt weekend. Det var så sundt for både min krop og hoved, og mit overskud synes endelig at være tilbage. Heldigvis – for jeg var begyndt at være bekymret for, om noget var galt, om jeg burde tage til lægen og få taget en blodprøve, så træt jeg var hele tiden. 7-9-13 var det bare hedebøglen, der fik mig i knæene.

 

Mine weekendplaner lød som følgende og sådan her så den ud, da jeg kom til søndag aften:

  • holde helt fri fra sociale medier (hej hej tidsrøvere Insta og Facebook).
  • komme videre med min bog ‘Blækhat’, som jeg har syltet i løbet af ugen (damn you Netflix!).
  • stå på SUP ude ved Kajakhotellet sammen med den ældste.
  • tage ud og spise en stor morgenmad eller brunch.
  • gå en tur rundt i Frederiksberg Have.
  • slæbe mig selv en tur i fitten (mest fordi det er lidt lang tid siden og min surfferie kommer snart).
  • lave eller gå ud og spise en grød af en art, det har jeg virkelig cravet i de sidste uger.
  • sætte musik på og få sat skik på min lejlighed.
  • vaske tøj (det.kan.ikke.udskydes.meget.længere).
  • lave en stor portion vegetarkarry til min mave og fryseren.
  • nedfælde opskriften og snappe et par billeder til deling herinde.
  • lytte til min krop og hoved og give efter for, hvad de to har behov for.

 

Derudover nåede jeg faktisk også, at:

  • droppet at tage i fitten og have det helt fint med det.
  • rydde ud i mit tøj.
  • komme selvsamme tøj ned i kælderen.
  • lokalisere mine yndlingsshorts og hamamhåndklæder, som jeg troede var pistvæk.
  • støvsuge og vaske gulv.
  • dele min store portion vegetarret (som blev dahl, ikke curry) med næstennaboen.
  • se en hel film uden at være på min telefon hele vejen igennem.
  • tage flere læsepauser igennem dagene.
  • dikke/dikke med sød (snart ikke længere) baby.
  • spise en bolle med ost efter uger uden hvede og stornydt hver en bid.

 

Det gik da meget godt! Jeg er i hvert fald selv godt tilfreds.