Undskyld jeg ikke har lyst til kød

juli 13, 2018 at 08:36

Burger på Mad & Kaffe

Jeg har længe tumlet med det her indlæg – eller rettere alle tankerne bag det. Som jeg fortalte i det her indlæg, som i øvrigt er en slags forhistorie for dette, så er jeg fleksitar. Jeg spiser sjældent kød, men har ikke skåret det fuldkommen ud af min diæt. (Endnu kunne jeg fristes til at sige).

 

Når det er sagt, så er sidste gang jeg spiste kød, da jeg var ude med en veninde på Spaghettaria og fik en fast menu tilbage i maj, inden da var det to gange i januar, i tacos til en fest og shawarma dagen derpå. Jeg ved præcis, hvornår jeg har spist kød og hvad det var.

 

Som barn elskede jeg kød og min mor fortæller gerne, hvordan jeg forlangte mere ‘kyyyyd!’ ved middagsbordet, men i mit voksenliv er det en anden snak. Alt sammen kan du læse i føromtalte indlæg om, hvordan/hvorfor jeg er fleksitar.

 

Det her indlæg er så utrolig svært for mig at skrive, fordi jeg i virkeligheden befinder mig et sted mellem to stole. Både i forhold til min kost, men også mine tanker og følelser omkring min kost. Jeg synes nemlig, at det er ret svært til tider at spise som jeg gør. Når jeg er hjemme og laver mad til mig selv, skænker jeg det ikke mange tanker. Jeg spiser hovedsagelig plantebaseret og laver aldrig retter med kød herhjemme. En sjælden gang i mellem steger jeg nogle fiskefrikadeller eller et stykke laks eller bikser en lille tunsalat sammen, men 19 ud af 20 måltider er 100% vegetariske.

Maoz Vegetarian, falafel, pita, Amsterdam

Der hvor det bliver svært er tre steder (inddelt efter sværhedsgrad): 1) Når jeg spiser sammen med andre hjemme hos mig selv, 2) når jeg er ude og spise på restaurant og 3) når jeg skal spise hjemme hos folk.

 

Når jeg har gæster til spisning, føler jeg ofte et behov for at ‘undskylde’ for, at jeg serverer en vegetarisk ret for dem. Det er fjollet, det ved jeg. Dem der spiser hos mig er fuldkommen ligeglade om der er kød i maden, men jeg føler alligevel et behov for at komme kritik i forkøbet ved at forklare eller undskylde mit fravalg af kød.

 

Når jeg går ud og spiser oplever jeg samme udfordring med et twist. Jeg bliver lidt irriteret på mig selv over at sætte restriktioner på, hvor vi kan spise, fordi jeg gerne vil have en vegetarisk mulighed, så jeg føler igen et behov for at undskylde og forklare. Jeg er bange for at folk bliver træt af mig og kommer til konklusionen, at jeg er for besværlig at gå ud og spise med. Derudover bliver jeg irriteret på mig selv, fordi jeg som sådan ikke har besluttet mig for aldrig at spise kød igen, men samtidig også har besluttet mig for, at jeg kun vil købe økologiske animalske produkter, for at sikre et vist niveau af dyrevelfærd, så derfor har jeg svært ved at nyde kød, når jeg er ude, fordi jeg ved, at medmindre det står med fed, så er kødet sgu nok konventionelt opdrættet, da det er en del billigere.

 

En anden udfordring ved at spise ude, er ikke kun kød vs. vegetar, men også, at jeg er begyndt at have svært ved andre animalske produkter, som ikke er økologiske, såsom ost, mælk, fløde etc., fordi det ville jeg aldrig købe selv og min klare holdning er, at dyrene skal have det godt. Hvordan forener jeg det med ikke at ville være veganer og skære alle animalske fødevarer ud ad min kost, hverken hjemme eller ude? (Jeg har ikke svaret).

 

Men den allersværeste er, når jeg skal spise hjemme hos andre og de laver mad, fordi jeg føler ikke, at jeg kan sætte krav til menuvalg eller spørge om kød (og/eller andet) er økologisk. Det er her, mit manglende valg om at være fuldtidsvegetar gør livet svært for mig. Hvis jeg var vegetar, så ville jeg aldrig skulle forholde mig til et stykke kød eller en ret med kød, fordi folk omkring mig ville vide, at det spiser jeg aldrig. Men i det sidste mange måneder til et år, har jeg befundet mig i en underlig gråzone.

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

Jeg har endnu ikke lyst til at afskrive muligheden for at spise kød, hvis jeg virkelig har lyst, men omvendt er det efterhånden også utroligt sjældent, at selvom jeg synes, at burgeren med oksekød dufter fantastisk, jeg alligevel ikke ender med at vælge vegetarvarianten.

 

Jeg er splittet mellem, at jeg ikke gider være irriterende og/eller begrænsende for andres madvalg, men at jeg samtidig heller ikke føler, at det er rigtig, at jeg skal gå på kompromis med, hvad jeg har lyst til at spise og i sidste ende mine værdier og holdninger. Jeg synes, at det er svært.