Lyserødt baby shower

juli 19, 2018 at 11:50

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Bland-selv-slik, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl, brunch

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl, brunch

Holdningerne til baby showers er mange; nogle synes, at det er noget amerikansk pjat, mens andre synes, at det er sjovt. Jeg hører selv til den gruppe, der egentlig synes, at det er lidt fjollet, men samtidig også synes, at vi bør fejre flere ting og derfor elsker enhver anledning til at pynte og bage. For mig at se, handler et hyggeligt baby shower ikke om gaver eller (klamme) lege, men om at skabe en mulighed for den kommende mor for at snakke uforstyrret med pigerne i hendes liv og forkæle hende lidt med en brunch, frokost eller eftermiddagskage.

 

Så da det blev klart, at min gymnasieveninde ventede sig en pige, skulle hun selvfølgelig også have et lyserødt baby shower. For at gøre det nemt for mig selv, blev indkøb og forberedelserne fordelt blandt alle pigerne, så alle tog noget med til brunchbordet. I sidste øjeblik tog jeg en beslutning om at holde det hos mine forældre, der alligevel ikke var hjemme, i stedet for at få hendes mand til at lokke hende ud ad huset, så jeg havde god tid til at gå og pynte op og gøre klar, inden alle pigerne kom og naturligvis dagens kommende-mama.

 

En anke jeg oftest hører ved baby showers er, at det hurtigt bliver et gaveræs, og jeg er så enig. Hvis du skal købe en gave når baby er kommet ud (måske endda til både mor og baby), give en dåbsgave og en til et baby shower, bliver det hurtigt dyrt at have veninder i den fødedygtige alder. Derfor er jeg fortaler for at skippe gaverne for det at holde et baby shower burde være gave nok i sig selv, og det tror jeg bestemt, at de fleste modtagere af sådan et event ville være enige i. I det her tilfælde besluttede vi os for at slå os sammen og købe en forkælelsesmassage til den kommende mor, så det var en gave til bare hende.

 

Vi legede også en enkelt lille leg, hvor alle havde taget et babybillede med af dem selv, som den kommende mor skulle placere hos alle pigerne for til sidst at få afsløret om hun havde gættet rigtigt. Der var et par enkelte ‘snydere’, hvor nogle havde taget et babybillede af deres barn med i stedet. Hun var faktisk overraskende god og fik placeret næsten alle rigtigt.

Cupcakes, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Det behøver hverken være dyrt eller uoverskueligt at holde et baby shower for en nær veninde, men for at gøre det endnu mere overskueligt, har jeg samlet, hvad vi købte og forberedte til min venindes baby shower.

 

Forslag til brunch/morgenmadselementer:

  • Hjemmebagte boller (+ evt. rugbrød)
  • Forskellige oste
  • Pølse
  • Smør
  • Marmelade
  • Amerikanske pandekager
  • Skåret frugt eller frugtspyd
  • Juice,
  • Te og kaffe (+ mælk til kaffen)
  • Noget sødt (vi serverede en kagepige af kanelsnegle og lyserøde cupcakes)

 

Forslag til pynt:

  • Balloner (både de alm. balloner og GIRL-ballonen er købt i Søstrene Grene)
  • Vimpler (købt i Søstrene Grene)
  • Lys (der kan stå direkte på et bord/dug) (de små hjertelys er købt i Tiger)
  • Paptallerkener, krus og servietter (købt i Søstrene Grene)
  • Farvet plastiskbestik (købt i SuperBrugsen)
  • DIY: Baby Shower-skilt

Frank og baby, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Frank forelskede sig hovedkults i min anden gymnasievenindes søde baby}

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Kagepige, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Jeg havde naturligvis bagt en lyserød kagepige}

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Frank og baby, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Frank ville bare være, hvor baby var}

Brunch, Julies baby shower, lyserødt, baby girl

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

{Et styks meget overrasket højgravid, haha!}