0%-100%

juli 1, 2018 at 20:24

Grøn og blomstret kjole fra Mango, Brooklyn, New York, Street art

Jeg husker tydeligt, hvordan min 9. klasses dansklærer, Joan, sagde, at jeg så tingene meget sort/hvidt. Jeg kan ikke huske i hvilken forbindelse det blev sagt, men jeg må have udtalt mig om noget, potentielt lettere kategorisk. På det tidspunkt kunne jeg absolut ikke se, hvor den udtalelse kom fra eller genkende mig selv i den. Som i overhovedet. Jeg synes tilmed, at hun var over stregen på den der klassiske teenage-hovedet-oppe-i-måsen-facon. Men som voksen kan jeg se, at hun havde evigt ret. Nogle siger, at det ligger til mit stjernetegn, jomfruen, men under alle omstændigheder er det meget rammende på min hjerne.

 

Jeg har sjældent midt imellem-følelser, enten er jeg glad eller også er jeg vred og/eller græder. Faktisk kommer tårer også tit i kombinationen af glæde. Let til tåre kan vi smide med i mikset. Men hvorom alting er, har jeg oftest en klar idé om, hvad jeg kan lide og ikke kan lide og hvad jeg vil og ikke vil, hvad jeg kan og ikke kan etc. Krydret med en veludviklet dramatisk sans, udtaler jeg mig ofte om, hvordan jeg forholder mig til noget via en procentsats.

 

Forleden som vi stod i køkkenet og gjorde vores frokost klar, udtalte jeg til min kollega, at ‘jeg havde 0% lyst til x’. Hvad det var har jeg allerede glemt, det var ikke noget vigtigt, stort eller nævneværdigt, bare et eller andet fjollet. Hun grinte og gentog ‘0%? Haha, det er det rare ved dig, man er ligesom ikke tvivl om, hvad du synes’.

 

På den modsatte ende af skalaen, vil du også tit høre mig sige: ‘100%’ og ‘100% enig’. Jeg bevæger mig utrolig sjældent ud imellem 0-100%. Jeg er enten 0 eller 100%. Pånær når jeg er sådan fiddy/fiddy (ja, jeg ved godt, at det hedder fifty/fitfy, men sådan er det ikke sjovt at udtale det). Nogle gange er jeg, trods alt, også ok indifferent overfor om vi skal spise thai eller vietnamesisk, cykle den ene eller den anden vej eller hvilken film vi skal se, men hvis jeg deler min mening, så er det langt oftest på en af to sider af skalaen.

 

Det er et personlighedstræk flere har kommenteret på gennem årene; Nogle synes, at det er rart, at de ved, hvor jeg står, mens andre synes, at det kan være intimiderende, at jeg er så klar på, hvad jeg vil/kan/skal/bør og ditto har en holdning til, hvad andre bør gøre i deres liv. I virkeligheden synes jeg jo slet ikke, at jeg er super sikker på noget. Eller rettere, i virkeligheden ser jeg ikke længere verden så sort og hvidt, som jeg engang gjorde. Holdninger ændres, synspunkter blødes op og smag skiftes, men min sans for dramatik er nok kommet for at blive.

 

Det er jeg 100% sikker på.

Tags: