Ericeira tur/retur

juni 15, 2018 at 08:23

Surfcamp, Chill in Ericeira, Portugal

Jeg elsker måske lister og klare aftaler, men jeg værdsætter også enormt meget spontanitet og frie rammer. Sidstnævnte er virkelig noget der er gået op for mig det sidste 1,5 års tid. Jeg elsker, at jeg stort set kan gøre, hvad jeg vil, når jeg vil. Især når det kommer til rejser. Jovist er penge og pasning af Frank praktikaliteter jeg skal have styr på, inden jeg trykker bestil, men mine muligheder for at stikke syd på (eller vest på for den sags skyld) er rimelig frie. Det benytter jeg mig af for tiden. I et helt andet omgang og på en helt anden måde end tidligere.

 

Nogle af jer husker måske, hvordan jeg sidste forår fik et godt råd af min kollega, som altid giver mig velmenende kærlige skub ud i livet. Hun sagde: ‘Man fortryder kun de ting man ikke gjorde‘ – og så bookede jeg den billet til New York og fløj afsted en uge senere.

 

Det er måske ikke den dybe tallerken hun har opfundet og/eller videregivet til mig, men hendes ord er blevet et form for rettesnor i mit liv. Hun spørger mig tit: ‘Har du lyst til det?’, hvis svaret er ja, bliver det fulgt op med ‘Så skal du gøre det!’.

 

Da jeg kom hjem fra Portugal, havde jeg endnu ikke planlagt, hvad jeg skulle bruge mine fastlagte og ikke flytbare 14 feriedage i slut august og pludselig var svaret åbenlyst. Jeg havde lyst til mere surf, mere Portugal og mere af samme camp (og virkelig ikke overskud til at researche nye lokationer og/eller surfcamps). Jeg kiggede på flybilletter og lavede en bookingreservation hos Chill in Ericeira – og volia, jeg rejser tilbage og fortsætter med at øve mine (begrænsede) surfing skills i 2,5 uge. Ja, jeg bad lige om et par ekstra dage fri også nu jeg var igang, haha!

 

På min tur fandt jeg nemlig frem til, at jeg simpelthen ikke rykker mig nok, hvis jeg ikke får mere tid til at øve mig end blot 5-6 gange i vandet. Surfing er så afhængigt af forholdene (vind og vejr), så hvis jeg nogensinde skal turde at tage med de letøvede længere ud og fange grønne bølger, så skal jeg have mere tid i streg. Lidt surfing i januar og så igen i juni er bare ikke nok. Særligt ikke, når man ikke er udpræget kropsligt begavet og tilmed noget af en bangebuks.

 

Det bliver i alt til 18 dage i Ericeira, hvor af en stor del nok kommer til at gå med surfing, men forhåbentlig får jeg også mulighed for at komme ud og opleve Sintra, dase på stranden, møde nye sjove mennesker, gå lidt ud (omend ikke natten inden min afrejse, ahem), spise god mad og helt sikkert også lære noget nyt om mig selv.

 

Sommerfuglene i min mave er allerede kæmpe store og jeg glæder mig (og er lidt bange, som altid). Nu kan jeg i hvert fald ikke komme til at fortryde, at jeg ikke gjorde det.