10 ting jeg gerne vil denne sommer

juni 14, 2018 at 11:35

Frank, sol, sommer

Sommermiddag, Sydfyn, Ulbølle

Vaffelis, gelato, tiramisuis

Lille strand, Santa Ponsa

Sommermiddag

Musik i Lejet

High waisted bikini fra Weekday

Musik i Lejet

Culottes, prikket badedragt og tynd cardigan

Selvom det føles som om det var været sommer længe (på den gode måde forstås), så er vi kun i midten af juni og har altså (forhåbentlig) masser af sommer og sol til gode. Selvom jeg er en efterårsbaby, så elsker jeg bestemt også sommeren. Særligt den slags (for)sommer vi havde i hele maj. Sådan 24-26 grader og solskin frem til september ville være helt i orden med mig. Jeg er tydeligvis nem at behage, haha!

 

Solskinsvejr, lange, lyse nætter, grillmad, strandtid, gode bøger, rosé, friske danske jordbær, fregner på næsen og glade mennesker overalt. Hvad er der ikke at kunne lide ved det? Omvendt ved jeg godt, at jeg nogle dage kan blive lidt træt over fantastisk vejr, hvis jeg er spærret inde på kontoret hele dagen. Jeg lider jo som bekendt af sommer-FOMO og kan ikke helt tåle at føle, at jeg ikke får nok ud af sommeren, og særligt varmt sommervejr.

 

Men det må jeg forsøge at give slip på. Jeg når det jeg når og kan det jeg kan. Jeg vil bare nyde sommeren og få mest muligt ud af den. Derfor har jeg, som de foregående år, kreeret en liste over (nogle af) de ting jeg gerne vil i løbet af sommermånederne. Kom meget gerne med dine tilføjelser! Man kan aldrig få for meget inspiration til sommersjov, tænker jeg.

 

Denne sommer vil jeg gerne:

  1. Holde en hyggelig picnic sammen med søde piger.
  2. Tage på kanalrundfart og lære noget nyt om min by.
  3. Prøve at stå på SUP ude ved La Banchina.
  4. Tage Frank en tur med ud til hundeområdet på Amager Strandpark.
  5. Udforske Ericeira og omegn endnu mere, når jeg vender tilbage i august.
  6. Forsøge at blive bedre til at surfe og måske turde tage et intermediate hold.
  7. Tage i Tivoli og spise churros mindst én gang.
  8. Cykle ud på Reffen og spise mig igennem madboderne.
  9. Grille grønsager og eksperimentere med lækre salater.
  10. Bruge en eventuel regnvejrsdag i biografen eller på Louisana.

 

P.S. Du kan se tidligere års sommerlister her: 2014, 2015, 2016 og 2017.

Mikla, Istanbul

Iskaffe, Repos Vesterbro

Marokko, Tamghart, Realisation Par kjole, dress, kaktus

Frank, Social Foodies, is

Star fish, søstjerne