Små ting

maj 18, 2018 at 15:32

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

{Vegetariske tacos for to}

 

Det her indlæg skulle være udkommet i mandags, men på grund af vedvarende tekniske (og ret så uforklarlige) problemer med at kunne uploade billeder, så kommer det først nu. Lad som om det er mandag – hvis nogen overhovedet læser blogs i det her smukke sommervejr?

 

Det her sommervejr bliver mig seriøst forårskuller. Det er svært ikke bare at føle sig gennemglad. Sidste uge var, grundet dejligt vejr, og deraf mere overskud til flere spontane aftaler fra alle parter, ekstra rar ved mig.

 

Ugen blev kickstartet med job, reformer og en lang gåtur langs søerne og salat på altanen efter job hos min grandkusine. Tirsdag besluttede jeg mig for at arbejde hjemme, delvis fra gården, hvor kusine A spontant tilsluttede hen ad eftermiddag. Dagen endte med hjemmelavede vegetartacos og solskinssnak. Dagen efter bød på endnu en omgang reformer og endnu en spontan gåtur eller en lidt fesen falsk fredag, hvor jeg følte, at det var lidt snyd, at jeg ikke havde fri (på den ægte) fredag. Torsdag bød på verdens bedste helligdag sammen med den ældste. Jeg er stadig helt høj oven på den oplevelse og skønne, skønne dag. Fredag sleb jeg mig selv på job og da klokken slog 16 var jeg på vej hjem for at holde weekend.

 

Min weekend var ret proppet, så fredag tilbragte jeg stille og roligt på sofaen med Frank, og tog revanche lørdag da jeg først tog til træning (men sprang mit ene hold over og lyttede til min trætte krop), hoppede i bad og var derefter klar til en gåtur og frokostdate med min reformerinstruktør. Vi havde kun lige sagt farvel, da min veninde ringede på døren til en eftermiddag og aften med shopping, rigeligt med vin (!), lækker middag på Spaghetteria, mere vin (!), utrolig mange gode grin og en enkelt cocktail, inden vi måtte kalde det en dag.

 

Søndag morgen havde jeg derfor lidt ondt af mig selv, da jeg skulle afsted til fødselsdagsbrunch på Slottet. Heldigvis skinnede solen, temperaturen steg til 26 grader, og jeg kunne efter brunchen lægge mig tilrette på et tæppe ude i haven med min bog. Jeg tog først retur til Vesterbro sen eftermiddag, kun indlagt et durum og cola-stop på vejen hjem til min sofa.

Fredo salatbar

{Mandagsperfektion – Lang gåtur efterfulgt af salat på altanen}

La Banchina, Refshaleøen

{Endelig fik jeg chance for at besøge La Banchina på Refshaleøen! Jeg kommer helt sikkert igen}

La Banchina, Refshaleøen

{Præ-klatringsmenuen. Carb-loading, haha!}

Blocs & Walls, Københavns klatrecenter, klatring, Refshaleøen

{Den bedste (og mest skræmmende) helligdagsaktivitet}

Blocs & Walls, klatring, Refshaleøen

{Usigeligt stolt af mig selv efter jeg klatrede alle tre baner trods mildt panikanfald inden}

Mikkeller Baghaven, Reffen

{Post-klatringsøl bør være et must}

Mikkeller Baghaven, Refshaleøen, Reffen

{Jeg glæder mig til at genbesøge Reffen, når flere stader er åbnet, men indtil da var Mikkellers Baghaven et hit}

Reffen, tacos, Mikkeller Baghaven, Refshaleøen

{Tacos er måske min alleryndlingsspise – jeg fik i hvert fald tacos tre gange i sidste uge}

Little Fires Everywhere

{Little Fires Everywhere, sådan en fin bog}

Frank

{Frank er normalt en god sport, når det kommer til selfies. Her følte han den så ikke, haha!}