En dum følelse

maj 19, 2018 at 12:17

Lyserøde roser, pink roses

Jeg har en uforklarlig uro og generelt sitren i min krop, jeg føler mig konstant småstresset og har svært ved at holde koncentrationen. Jeg bliver hurtigere sur, når noget driller og hidser mig mere op end nødvendigt og sædvaneligt. Normalt har jeg et godt sovehjerte og sover fra det øjeblik mit hoved rammer min pude, men de sidste fem nætter er jeg pludselig vågnet midt om natten med en følelse af, at der er noget jeg har glemt eller ikke gjort rigtigt. Jeg ved bare ikke helt, hvorfor.

 

Normalt pryder jeg mig selv med at kende mig selv ret godt. Jeg ved normalt, hvad jeg har behov for og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Jeg ved, når jeg har haft for mange aftaler og ingen tid til at lade op på egen hånd, bliver jeg utidigt og træt. Jeg ved, at rod i mit lille hjem irriterer mit øje og hjerne. Jeg ved, at skænderier eller uklarhed mellem mig og andre fylder meget i mit hovedet.

 

Men udover en opvask der trænger til at blive taget, måske vel rigeligt at se til på jobbet og lidt begyndende surfferienerver, så har jeg ikke noget konkret jeg kan pinpointe den dumme følelse på. Måske er det også rigeligt? Måske er det bare lidt skævt i flere områder kan få det hele til at føles lidt for meget?

 

Uanset, hvad den kommer af, så er jeg den eneste, der kan gøre noget ved det. Det er mig, der passer på mig. Jeg er nødt til at stoppe op og revurdere situationen.

 

Denne her lange weekend falder på et tørt sted. Jeg planlægger en kombination af ren afslapning og tjekket nogle gøremål af min to-do, og dermed gøre næste uge, så nemt som overhovedet muligt for mig selv. Forhåbentlig er det kuren mod den dumme følelse.