Små ting

april 9, 2018 at 20:52

Frederiksborg Slot

{Smuk påskesol over Frederiksborg Slot}

 

Jeg glemte (læs. kunne ikke overskue) sidste uges ‘Små ting’, fordi jeg var post-påske-tvær, så denne uge er altså en fotokavalkade fra hele to uger. Efter påske, og egentlig også under, følte jeg mig usædvanligt udkørt og modløs. Mit energiniveau og humør var på middle når det var bedst, men op til weekenden syntes det at vende. Jeg har simpelthen haft en rareste weekend sprængfyldt med rare ting, så selvom det nu er hverdag igen, er jeg meget mere fortrøstningsfuld.

 

Min weekend indeholdt alt det jeg bedst kan lide; en stille fredag med hjemmelavede vegetariske quesadillas og Netflix (jeg er pt besat af How to Get Away with Murder), lørdag med hård morgentræning, praktiske ærinder og en hurtig kaffedate, inden en hyggelig tur på landet til veninde og efterhånden-ikke-så-meget-baby, søndag fejrede Frank og jeg det smukke forårsvejr med en lang tur i Søndermarken inkl. isstop, jeg bookede min næste ferie og så jeg rundede dagen af med at få pudset vinduer af min mor og burgere udenfor i Kødbyen. Så er det svært ikke at være tilfreds!

 

Glædelig ny uge til jer!

Påske, påskeæg

{Sidste dag inden påske agerede jeg påskehare for mine kollegere og efterlod et sæt påskelækkerier til hver}

Sweatshirt

{Ny pæn sweatshirt}

Thai

{Optursrester – rød karry kun tilføjet ekstra grønsager}

Ludwig og Frank

{To meget lækresultne hunde, som vil gøre alt for en godbid eller to}

Påskeæg fra Frederiksberg Chokolade

{Et pæn (og lækkert) påskeæg fra en sød veninde}

Baby Julian

{Hyggelig læsetid på landet}

Papa Ramen, Wolt

{Kuren mod ondt i halsen – Kæmpe fan af Wolt}

Kæmpe snegl

{Denne her kæmpe snegl var ren lykke. Ikke for Frank dog}

Pøllemiz

{Min sødeste lille pøllemiz}

Søndermarken

{Søndagsgåtur i Søndermarken – yay forår!}

Vaffelis, Social Foodies

{Sæsonens første vaffelis fra Social Foodies}

Tommi's Burger Joint, vegetarburger, Kødbyen, veggieburger

{Første aftensmad udendørs og tilmed en virkelig god vegetarburger fra Tommi’s i Kødbyen}

Min Franko

{Ham her. Hver evig eneste dag}