Når det gode humør og overskud er forsvundet

april 5, 2018 at 16:24

Frank, mops, pug, træt

Jeg er træt for tiden. Sådan helt ind i knoglerne træt. Påsken var en underlig blanding af utilfredsstillende, stille afslapningsdage uden egentlig program eller aftaler og dage med fyldt socialt program, og efterlod mig mere irriteret og utilfredsstillet end opladt og afslappet. Deraf også stilheden herinde.

 

Det kombineret med, at jeg er kommet til at gå senere og senere i seng, har gjort at jeg slet ikke har følt, at det var menneskeligt muligt at komme ud ad sengen, når min alarm ringede om morgenen. I morges kom jeg til at trykke snooze i stedet for stop to gange samtidig med at jeg satte en ny alarm til en halv time senere, så min alarm var gået af fire gange inden jeg endelig fik stoppet dem alle, og så bare sov videre uden alarm. Flot.

 

Men det er ikke kun om morgenen jeg er træt, jeg er også træt om eftermiddagen, når jeg kommer hjem efter job. I går kom jeg hjem efter en hård omgang reformer, gik en dejlig tur med Frank i solskinnet og hentede nogle pakker, inden jeg kom hjem og opdagede, hvor træt jeg egentlig var. Jeg kunne ikke overskue noget. Jeg er heldigvis sjældent så flad, som jeg følte mig i går, men fornemmelsen er en smule ubehagelig. Det er som om mine nerver er flossede og mine sanser ekstra skærpede. Jeg orker ingenting. I.n.g.e.n.t.i.n.g.

 

I går aftes røg Franks hundehåndklæde til poterne på gulvet, men jeg orkede vitterligt ikke samle det op igen. Jeg orkede ikke bukke mig og forsøge at få det til at hænge på knagen igen. Jeg lod det ligge og gik ud i køkkenet, hvor det lignede, at en bombe med beskidte tallerkener og glas var sprunget, men der var 0% overskud at gå i krig med. I stedet varmede jeg min aftensmadsrest og gik ind på sofaen, hev dynen godt op og så Netflix. Min telefon gemte jeg for mig selv, så jeg ikke ville blive fristet til at sidde at dimse med den, mens Netflix kørte. Jeg trængte til at fokusere på én ting. Jeg havde egentlig planer om at kigge lidt på min næste surfferie, men selv det projekt orkede jeg ikke.

 

Jeg ved godt, at det bare er en eller højst et par dage, så vender overskuddet og livsmodet tilbage. Indtil da forsøger jeg bare at passe bedst muligt på mig selv og gøre alt for, at de her trætte, lidt dumme dage bliver så rare som muligt, når nu det gode humør og overskud er som forsvundet fra solen. Jeg ligger bare lige her under dynen og venter.

Tags: