Hvordan jeg endte som fleksitar

april 11, 2018 at 19:11

Vegetar quesadillas og linsesalat

Jeg havde egentlig en anden tanke med det her indlæg end hvad det endte med at handle om, for førend jeg kan snakke om mit oprindelige emne, så følte jeg, at en baggrundsshistorie var på sin plads. Eller om ikke andet gjorde det nemmere for mig at forklare, hvor jeg står og hvordan jeg er endt her.

 

Hej, jeg hedder Kathrine og jeg er fleksitar. Jeg spiser hovedsagligt vegetarisk, men jeg spiser stadig kød og animalske produkter. Kød spiser jeg kun lejlighedsvist efterhånden, fisk(efrikadeller) noget oftere. Jeg er en form for deltidsvegetar om du vil.

 

Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg aldrig ville kunne blive vegetar. Som barn var mine livretter culottesteg, frikadeller og hamburgerryg. Meget har ændret sig siden da. Mit første minde om begyndende kødkvaler, er fra da jeg som relativt lille barn, efter et besøg på min morfars arbejde, hvor jeg havde fået lov til at klappe en masse små kalve, erklærede, at nu køer var mit andet yndlingsdyr efter hunde. Jeg husker, hvordan min mor sagde: ‘Hvis køer er dit nye yndlingsdyr, kan du ikke spise kød’, og så lagde jeg tanken på hylden, for hvis jeg ikke kunne spise kød, hvad kunne jeg så spise? Det var her det gik op for mig, at de nuttede baby køer altså senere bliver til store køer og køer kommer i lasagne.

 

I mine teenageår stoppede jeg med at spise svinekød. Beslutningen var nem i den forstand, at svinekød aldrig havde sagt mig noget og retter som koteletter i fad til dato får mig til at gagge ufrivilligt og boller i karry er min all-time haderet (læs. jeg kunne ikke være i nærheden af karry før jeg var i mine tyvere). Dog ville jeg fra tid til anden spise bacon og måske en enkelt af min farmors frikadeller, så mere fanatisk var jeg dog heller ikke.

Vegetarret, Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

I min voksentid begyndte en voksende kødlede, da jeg stadig boede på Nørrebro sammen med min eks. Vi spiste utrolig meget takeaway, navnligt thai, fra vores lokale thairestaurant. Favoritterne var grøn karry med kylling eller panang eller masaman med oksekød. Jeg begyndte langsomt at fiske uden om kødet. Det smagte mig ikke længere, faktisk tværtimod smagte det slet ikke godt. Jeg begyndte at fokusere på, at jeg ikke vidste, hvor kødet kom fra eller hvordan dyret havde haft det. Pludselig begyndte kødet at vokse i munden på mig til det punkt, hvor jeg begyndte at undgå det.

 

Det på her tidspunkt var jeg stadig studerende og økologi var ikke en prioritet i mit madbudget. Jo økologiske æg, mælk og mel, men ellers ikke. Gradvist gennem årene har jeg prioriteret økologi højere og højere, først frugt og grønt, men sidste år ved årsskiftet tog jeg en beslutning om, at alle animalske produkter, der kommer i min indkøbskurv – fra creme fraiche til kød – skal være økologisk. Jeg vil have, at dyret skal have haft det godt og ikke havde blive fyldt med penicillin og hormoner. De øvrige ting jeg køber er også økologiske, men hvis jeg en dag skal bruge broccoli og der kun er et konventionelt, så kommer det med hjem, og det sker ikke med de animalske produkter.

 

Det har så ført til, at jeg pludselig er blevet bevidst om, hvor mange varer, der eksempelvis indgår æggehvider eller mælk i. Her er jeg ikke 100% økologisk endnu, jeg spiser jo stadig bland-selv-slik og chokolade, der hverken er økologisk eller vegansk. Til gengæld har jeg fundet økologiske boullionterner og forsøger at undgå produkter, hvor der indgår æggehvider, hvis selvsamme produkt ikke er økologisk. Det er ikke helt nemt altid, men jeg gør mit bedste for at være en bevidst forbruger med en klar holdning; Min holdning er, at dyr skal have haft det godt.

Udover dyrevelværd er det også fra et miljømæssigt perspektiv, at jeg prioriterer økologi. Men endnu vigtigere så minimerer jeg mit forbrug af kød. Faktisk laver jeg næsten aldrig mad med kød herhjemme, jeg har lavet en ret med laks to gange i år, men ellers ingen kød eller fisk. Det er nemt for mig, fordi min lyst til kød er efterhånden forsvindende lille. Jeg tænker ikke rigtig over det længere, når jeg køber ind. Mine nuværende hofretter inkluderer ikke kød, så mine indkøb er naturligvis centeret omkring grønsagsafdelingen.

 

Der, hvor det bliver lidt mere vanskeligt er når jeg er ude, både i forhold til kød og økologi, men det synes jeg kræver sit eget indlæg for der er mange tanker, overvejelser og følelser forbundet med det emne.