Søndag på sofaen: Queer Eye

marts 11, 2018 at 06:00

Queer Eye, Netflix

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg var mere skeptisk end begejstret, da jeg så, at Queer Eye poppede op under ‘Nyheder’ på Netflix. Altså et remake af den originale serie fra starten af 00’erne med fem bøsser, der kalder sig selv Fab Five, som hjælper stilforvirrede/løse mænd med at komme tilbage på sporet. Kan I huske Queer Eye for the Straight Guy?

 

Man skal ikke dømme en bog, eller serie for den sags skyld, udfra sit cover, eller billede på Netflix. Ovenstående er ikke promo-billedet på Netflix skal jeg hilse at sige. Queer Eye (ikke længere kun for the straight guy) er nemlig ren kærlighed. Den er den sødeste og mest rørende realityserie i mandsminde. Den er så fin. Jeg behøvede ikke se mere end et enkelt afsnit førend jeg var forelsket i hver og en af the Fab Five. Antoni er dog min alleryndlings, fordi han er så pæn og så sød. Og Jonathan, fordi han er alt for meget og lige tilpas. YAS QUEEN! Uh – og Tan. Tan er også virkelig sød og har det sødeste britiske accent. Okay, jeg er pjattet med alle fem.

 

De mænd Queer Eye (ikke længere kun for the straight guy) hjælper, har alle udfordringer i forskellige aspekter af livet, foruden deres personlige stil, pleje, indretning og madvaner, og the Fab Five hjælper dem på kærligeste vis til at finde deres potentiale og ændre deres livsstil. Det handler ikke om at give dem en make-over, men en make-better. Hver af the Fab Five kommer med deres speciale og hjælper programmets hovedperson, eller helt, som de refererer til dem som, med alt fra indretning, madlavning, mode, personlig pleje og coaching.

 

Samtlige mænd gennemgår en kæmpe forvandling og det bånd der bliver skabt mellem the Fab Five og afsnittets hovedperson er så rørende. Jeg har endnu ikke set et afsnit, hvor jeg ikke har fået tårer i øjnene eller de har trillet ned ad mine kinder. Det er virkelig, virkelig, virkelig fint fjernsyn. Hvis du har brug for mere overbevisning, så se traileren her.

 

Se den nu og skynd dig tilbage og fortæl mig, hvem der er din favorit og hvorfor!

 

Se den hvis du kan lide: Make-over programmer som den originale Queer Eye for the Straight Guy

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 1 sæson – 8 afsnit (á 45 min.)