Rejsemøder

februar 22, 2018 at 12:09

Ubud, Bali, Rice terraces, rismarker

Min tur til Bali var inspirerende på mange måder. Den gav mig en oplagt mulighed for at reflektere over mit liv og hverdag, hvad der gør mig glad, hvad der giver mig energi, hvad der er vigtig for mig, hvordan jeg går til ting (oplevelser, mennesker, arbejde etc.), hvordan jeg prioriterer min tid og midler, og ikke mindst, hvordan jeg gerne vil prioritere min tid og midler.

 

Jeg mødte så mange forskellige mennesker, som var endt netop på Bali af et hav af årsager og ville rejse videre til vidt forskellige scenarier. Nå ja, og dem der ville blive hængende på Gudernes Ø. Det er det fine i at rejse alene, du møder mennesker på en anden måde; fordi du har tiden, fokusset og overskuddet til nye mennesker, nye relationer, men også nogle gange, fordi du er nødt til at interagre med mennesker i så mange sammenhænge i løbet af en dag. Særligt på en ferie, hvor din mad ikke bliver indtaget hjemme eller du kører rundt selv i egen bil eller scooter.

 

Jeg oplevede, at jeg mødte folk mere åbent, fordi jeg rejste på egen hånd. Jeg havde tid og overskud til at lytte til folks historier og spørge ind uden at skulle tage hensyn til, om min rejsemakker også var underholdt af samtalen. Det hjalp selvfølgelig også, at jeg boede samme sted som flere af dem og dermed havde flere dage til at lære dem at kende og dele historier.

 

Jeg mødte blandt andet et hollandsk par, der havde boet og rejst rundt i Australien i over et år, og nu var på vej hjem mod Holland via Bali. Jeg mødte power-parret fra Berlin, der begge arbejdede for Facebook, konen havde kræft og var sygemeldt, og de var derfor taget på en 6-ugers lang rejse mellem kemobehandlinger. Der var også to svenske kvinder, der havde mødtes til crossfit, blevet venner og nu tog på rejser ud i verden sammen uden mænd og børn, og den tysk/israelske pige, som også rejste rundt på Bali på egen hånd. Jeg mødte også den mest livsglade tyske pige, der havde sagt sit gode job op i Tyskland og rejst til Bali for at arbejde på den surfcamp, hvor jeg boede. Planen var at blive bedre til at surfe, nyde Bali og måske starte en lille produktion af badetøj og surfdragter og begynde at sælge dem.

 

Og så var der den søde finske pige, som jeg endte med at rejse til Ubud sammen med og lærte en del bedre at kende. Hun var gået ned med stress på sit arbejde og efter 6 måneders sygemelding, indså hun, at hendes arbejdsplads ikke ville ændre sig pludselig efter 12 år, så hvis hun ville have en forandring, måtte hun selv skabe den. Så hun sagde op og besluttede sig for at rejse ud i verden, så længe en god portion af sin opsparing kunne tage hende. Da jeg mødte hende på Bali havde hun allerede rejst i 7 måneder og havde 3 måneder igen.

 

Hendes historie har floreret i mine tanker dagligt, siden jeg kom hjem. Jeg synes, at det var så fint og rigtigt sagt, at man ikke kan vente på andre ændrer sig, ændringen er nødt til at komme fra en selv. Det har jeg virkelig tænkt over og vil prøve at praktisere bedre selv fremover. Det er så let at give ydre omstændigheder skylden for din situation, men at vende den om og tænke ‘Okay, hvad kan jeg selv ændre på, der vil gøre situationen bedre’ er langt meget mere empowering (jeg mangler virkelig et godt dansk ord her!).

 

Det er det jeg elsker ved at rejse; Du åbner dig selv op for mødet med andre mennesker, anderledes kulturer, nye idéer og måder at gøre ting på, og de indtryk du samler undervejs, bliver hos dig lang tid efter du er hjemme igen.

 

Nogle af mine allerbedste Bali-minder er klart nogle af de personligheder jeg mødte og hvordan noget i dem har inspireret og vækket nye idéer og drømme i mig.

Tags: