Bali-bootcamp: Update

februar 9, 2018 at 08:35

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school

Jeg nåede aldrig at udgive den sidste update på min Bali-bootcamp, inden mit fly lettede. Evig tidsoptimist, haha! Men måske giver det også mere mening med en status på, hvordan det så rent faktisk gik på Bali; Gjorde min træning en forskel? Blev jeg bedre til at surfe? Og hvordan gik det med frygten?

 

Jeg havde som bekendt sat hårdt ind på både træning, kost og velvære-fronten på til min afrejse. Mit mål var 6 ganges træning om ugen med fokus på arme og generel styrke, gå 10.000 skridt dagligt, øve på mit balancebræt, spise sundt og undgå sukker, alkohol og tomme kalorier, og ikke mindst skabe mest mulig velvære for både krop og sjæl.

 

Sådan så den sidste uges træning/aktivitet ud:

Mandag: 30 min. cross, 15 min. step + 15 min. styrketræning (8,7 km / 11.990 skridt)

Tirsdag: Puls/Styrke + 20 min. balancebræt (7,1 km / 10.330 skridt)

Onsdag: Flow Yoga 2 (6,9 km / 10.047 skridt)

Torsdag: Stram Op (4,9 km / 7.592 skridt)

Fredag: Afrejsedag: 30 min. cross, 15 min. step + 15 min. styrketræning (10,5 km / 14.953 skridt)

Lørdag: Ankomstdag (6,6 km / 10.379 skridt)

Søndag: På Bali (12 km / 17.919 skridt)

 

Jeg nåede at træne alle dagene op til afrejsen, jeg kom også op på 10.000 skridt seks ud af syv dage (det er stadig svært) og jeg spiste sundt og undgik sukker (win!). Men gjorde det en forskel? Det er virkelig svært at sammenligne min surfoplevelser i Marokko med den i Bali, men alligevel vil at vove at påstå, at min træning op til Bali gjorde en stor forskel. Min udholdenhed var bedre, jeg kom meget nemmere op på brættet, min balance føltes bedre, når jeg stod op, og mine arme var ikke nær så pressede som i Marokko.

 

Sidstnævnte kan også have noget at gøre med, at jeg ‘kun’ surfede omkring 2 timer om formiddagen og ikke både for- og eftermiddag, samt at der var rigeligt med bølger på Bali, hvor Marokkos bølgerne blev færre og fladere, som dagene gik, så der skulle padles en hel del for at få nok fremdrift til at komme op.

 

Min træningsindsats gav i den grad pote. Jeg følte (og føler) mig stærkere og sundere nogensinde før. Glad og sund, præcis som jeg ønskede. Sidegevinsten var naturligvis, at jeg også stod (og forhåbentlig kan fortsætte med) lidt skarpere og strammere efter alt den træning og ingen sukker. Jeg har heller aldrig oplevet at få så mange komplimenter på, hvor sund, slank og stærk jeg ser ud. Folks søde komplimenter bekræfter mig i, at surfferie er godt for både min krop og sjæl.

 

Jeg kan også se en forskel selv; mine arme og ryg er mere tonet, min mave er fladere og mine lår er stærkere. Jeg har også bemærket, at mine bukser sidder løsere end før. Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, hvad få ugers hård(ere) indsats kan give af resultater. Nuvel var jeg ikke ude af form eller overvægtig inden min Bali-bootcamp, men særligt den sidste måneds indsats rykkede både ved mit styrke- og udholdenhedsniveau, men også ved mine tanker om sundhed og hvad der kan lade sig gøre. Som alle andre har jeg perioder, hvor de sunde valg er svære at tage end i andre, men jeg kan mærke, at jeg er motiveret for at fastholde den følelse jeg har i min krop nu og jeg vil gerne blive lige her.

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school

I forhold til mit arbejde med frygten for både hav og store bølger, så nåede jeg ikke at bruge min meditationsapp, HeadSpace, så meget som ønsket. Jeg blev stadig bange og overvældet, særligt ude på den dag ude på revet, hvor jeg ikke synes, at det var sjovt, men jeg formåede også at tale mig selv ned igen. Det gjorde også klart en forskel for mig, at jeg havde indstillet mig på, at det altså var min ferie og selvom jeg gerne vil presses, så var det også helt okay at sige fra og fortælle, hvad jeg havde behov for (oftest mindre bølger, haha!).

 

Bali-bootcampen er slut, men jeg vil fortsætte med at træne min. 4-5 gange om ugen (min reformerlærer er tilbage og jeg fortsætter med to timer om ugen), begrænse mit indtag af sukker, som er min største achilleshæl, og alkohol og tomme kalorier. Der skal bestemt være plads til både en bolle med smør og ost, fastelavnsboller, bland-selv-slik og et godt glas vin, men jeg vil vælge dem, når jeg virkelig har lyst, og ikke hver dag.

 

Derudover vil jeg gerne fortsætte med meditationsøvelserne til at give mig mere ro i pressede situationer (både på land og i vand) og tage nogle flere svømmelektioner, så jeg forhåbentlig undgå mindre panikanfald ude i vandet og føle mig sikker og stærk, også når det går lidt vildt for sig.

Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school