Små ting

januar 8, 2018 at 21:09

Frank, mops, pug, nytår

{Frank og konfetti på årets første dag}

 

Det er blevet tid til årets allerførste omgang ‘Små ting’ for nogen (ahem) glemte alt om det d. 1. januar. Det går nok også for dagene mellem jul og nytår forsvandt i et slør af turen retur til Sjælland efter jul, julefrokost hos min farmor, fødselsdagsfejring på landet, arbejde, akut tid hos dyrlægen og lade op til og overlevelse af nytårsaften. Den første uge i januar derimod, den står mere klart; back to work og masser af træning.

 

Det føles helt skørt, at juleaften var for 14 dage siden og nytårsaften kun en uge. Tid er nu engang en underlig størrelse. Selvom jeg aldrig er glad for at sige farvel til et år, så er jeg underlig lettet over, at kalenderen nu skriver 2018. Det er et pænt tal og jeg satser på, at det bliver en godt år. Jeg synes allerede det tegner godt. Jeg ved ikke om det er den lange ferie til Bali, der lurer lige om hjørnet eller om det er den sunde start på året, men jeg føler mig gladere og mindre vintertræt end jeg har gjort, siden jeg kom hjem fra Marokko.

Morgenmadspizza

{Traditionen tro bagte jeg morgenmadspizza til næstennaboen og jeg d. 1. januar}

Gåtur med Baby Valdemar og Frank

{Mama-træning vol. 2000: Styre barnevogn og kæk mops samtidig}

Frostvejr, vinter, januar

{Det smukkeste frostvejr}

Træning, benpres

{Året er startet med ekstra meget træning og gode ben}

Snevejr

{Begejstret type da sneen faldt (kortvarigt) lørdag formiddag}

Baby Valdemar, Pøllemis

{En hyggestund med den her lille smuksak}

Frank, mops, pug

{Sløj vuf, men verdens mest nutti pose}