Små, mellem og store nytårsforsæt for 2018

januar 3, 2018 at 07:00

Glimmer i Beograd

Holdninger til konceptet nytårsforsæt er der nok af. Personligt synes jeg, at de er hyggelige og gode, når vi altså ikke er hænde i ‘slå-sig-selv-i-hovedet’-kategorien; tabe 10 kilo, lave 100 mavebøjninger om dagen, gøre mere rent etc. De forsæt, der ender med at blive en dårlig samvittighed, dem har jeg ikke lyst til i mit liv, men dem, der sætter tonen for at blive en (lidt) bedre, sjovere, mildere version af mig selv, de kommer med på listen.

 

Derfor har jeg samlet en liste med diverse små, mellem og store ting jeg har på sigtekornet for 2018.

 

I 2018 vil jeg gerne:

  • blive god til at bruge Head Spaces 3-minutters guidede meditationer.
  • fortsætte med min reformertræning hos verdens bedste træner.
  • generelt holde fast i mine gode træningsvaner fra 2017.
  • blive bedre til at lave armbøjninger (pt er jeg stadig elendig, så det kan næsten kun blive bedre).
  • prioritere mere velvære; få flere massager, prøve en ansigtsbehandling, få ordnet vipper og bryn.
  • vil jeg gerne gå mere i jeans.
  • være mere modig (i alt fra tøjvalg til konflikter til kærlighed).
  • rejse lige så meget som i 2017.
  • bande mindre, særligt mit forbrug af f*cking er stukket af.
  • være bedre at til at holde middage, spilaftener osv.
  • huske at være inkluderende og altid invitere folk, også når det ikke er min veninde eller nærmeste.
  • være god ved mig selv.
  • holde en kødfrimåned.
  • tage mig selv på solodates (kaffebar, bif, frokost, you name it).
  • praktisere, at det er helt i orden at takke nej.
  • fortsætte med at øve surfing og lege i vandet.

 

Hvad er der på din nytårsforsætsliste for 2018?