Små ting

december 11, 2017 at 08:27

Frank, pug, mops, julekostume, Nisse-Frank

{Da jeg blev hundemor forsvor jeg, at jeg aldrig ville klæde min hund ud – klip til hver jul fra nu af og til evig tid. For se lige det fjæs i julekostume, hvordan skal jeg kunne stoppe mig selv?!}

 

Den forgangne uge var vild, sjældent har jeg nået så meget på så kort tid uden at tabe en bold. Det kan føles helt fantastisk, når man bare banker derud af og på magisk vis når alt det man skal og tilmed hjælpe andre. Det ville dog være en kæmpe løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke kan mærke trætheden komme snigende og overskuddet langsomt ebbe ud. Man kan ikke køre i højeste gear hele tiden.

 

Der er ikke rigtig tid til at stoppe op og bare slappe af, om lidt flyver jeg til Stockholm og kommer først hjem onsdag, hvor jeg også skal nå til reformer og julekomsammen inden dagen er omme. I weekenden kommer den mindste til vores årlige julehyggeweekend, så jeg har egentlig kun torsdag uden planer pt og det er ovenpå en uge fyldt med planer. Godt det snart er jul, haha! Igen i år kan jeg godt se, at jeg kommer til at fortryde, at jeg ikke har taget fri mellem jul og nytår. Heldigvis har jeg jo 14 dages ferie at se frem til i januar. Åh, det bliver godt. Men indtil da vil jeg drikke min cortado og mentalt forberede mig på et par hektiske dage i det svenske.

 

Glædelig mandag til dig! ❤️

Barselsvisit med mad til køleskab og fryseren

{Dinner transportable til nybagt mor og baby, da de kom hjem fra hospitalet}

Svømmelektion i Charlottehaven

{Som led i min Bali-bootcamp har jeg sat mig for at få øvet min crawl-teknik. Jeg havde min første lektion i Charlottehaven tirsdag aften hos verdens bedste svømmelærer (som også er min venindes lillesøster)}

Frank, pug, mops, kuffert

{Frank har lidt under mit forsøg på at være alle steder på en gang og nå alt, så onsdag kravlede han op i min kuffert, jeg ikke havde fået pakket ud fra weekenden, så han ikke blev forladt igen (lyden af mit hjerte, der knuses)}

Baby Julian

{Lørdag var jeg på julevisit på landet og havde lidt tiltrængt kvalitetstid med min anpartsbaby}

Frank, mopsebamse, pug, mops

{Frank var meget interesseret i bamse-Frank, som nu bor hjemme hos Baby Julian, som desværre ikke kan tåle den ægte Frank}

Baby Valdemar, fingerflet

{Baby-fingerflet i de sene nattetimer}