Små ting

December 5, 2017 at 10:29

Adventskrans med hvide lys, mos, sukkulenter, haveløg, knogler, lyskæde og glimmer

{Adventskrans-syslerier med kogler og glimmer}

 

Det er som om, at alle dage i sidste uge kun ledte op til én ting: 1. december og det officielle startskud på julesæsonen. En af de hyggeligste sæsoner, hvis du spørger mig. Og i år var jeg klar! Julegrenen kom allerede op i sidste weekend, og min kalenderlysdekoration og adventskrans fulgte trop dagene efter. Jeg har sjældent været i så god tid.

 

Julehyggen var ellers fået en over armen; fredag pyntede vi op på kontoret og hørte julemusik, fredag aften var Frank og jeg inviteret til julekalender (det viser sig, at TV2 har valgt at vise Pyrus kl. 16.15?!) hos min søster og hendes kæreste, inkl. risengrød og nisseøl. Lørdag morgen havde Julemanden været forbi med gaver i julesokken til både Frank og mig. Heldigt han vidste, at vi skulle overnatte hos min søster. Efter en lang gåtur i det smukke vejr, skulle vi alle (minus Frank) til adventshygge med hjemmelavede æbleskiver, pakkeleg og aftensmad hos vores bedsteforældre. Søndag blev så toppet af med fælles familietur i fitten og senere æbleskiver og en omgang HINT børnene mod de voksne. Den mindste og jeg vandt, yes!

 

Det lader til næste weekend bliver lige så crazy, men jeg må lige trække vejret dybt i maven og skære til i aftaler og planer efter behov. En proppet weekend, efter en travl uge, som jeg allerede kan se, at denne bliver, er måske lige for meget af det gode. For nu må jeg tackle mandagen og så tage den derfra. (Jeg nåede ikke at udgive indlægget i går, der skete lige alt muligt, så derfor kommer det først i dag).

Kalenderlysdekoration, DIY, kalenderlys, Broste, porcelænsjuletræer, kunsigt sne, kanalhus, bambi

{Min mest alternative kalenderlysdekoration til dato, og jeg er svært tilfreds med den}

Reformer

{Jeg elsker mine mandags- og onsdagslektioner i reformer. Bedste træning nogensinde!}

Popcorn med peanut butter og mørk chokolade

{Den sygeste snack til finalen af Den Store Bagedyst – Popcorn med peanut butter og mørk chokolade}

Børnetegning

{Betænksomme overboer og den fineste tegning af Frank}

Jule-Frank, Frank, mops, pug, julekostume

{Det er ikke alle, der er lige begejstrede for, at det blev d. 1. december. Stakkels Franko!}

Risengrød, juleøl

{Risengrød og nisseøl til at skyde december ordentlig i gang}

Frank, julesnack, julestok

{Frank var heldig, Julemanden vidste, at Frank sov hos sin moster B og havde derfor sørget for en pakke i julestokken til ham}

Hjemmestikket hårbånd

{Jeg fik også en gave i stokken – et hjemmestikket pandebånd Julemanden havde bedt min søster om at strikke}

Lyserød t-shirt, Love, mom jeans

{Grineflip da den mindste skulle forevige mit knap så vinterlige outfit}

Gåtur, Frederiksborg Slot

{Gåtur i det smukkeste decembervejr i Frederiksborg Slotshave}

Julebolle, Lagkagehuset, kalenderlys

{Verdens bedste julesnack – en gammeldags julebolle fra Lagkagehuset}