Min decemberliste

december 8, 2017 at 11:11

Julegaveindpakning, inspiration

Jul i Tivoli 2016

Julepynt med julestjerner, snemand, julekugle med en snemand

Julecocktail

JuleklippeklisterChokoladetoppe

Adventskrans med hvide lys, mos, sukkulenter, haveløg, knogler og glimmer

Lime- og citronsmåkager

Der er allerede gået en hel uge af december og jeg har faktisk allerede præsteret at jule en hel del. Der har været julekalender og risengrød hos min søster, præ-adventshygge hos vores bedsteforældre, 1. søndag i advent med den sjoveste omgang HINT og æbleskiver på Slottet og klippe-klister-dag på kontoret. Det betyder dog langt fra, at jeg er blevet julemæt.

 

Traditionen tro har jeg samlet en liste med 10 ting jeg gerne vil her i december. Altså udover alle de ting jeg allerede har nået.

 

  1. Holde den årlige julehyggeweekend med den mindste.
  2. Sætte julemusik på og hygge mig med at pakke mine julegaver ind.
  3. Drikke æbleglögg og gense Love Actually eller The Holiday (eller begge).
  4. Fejre juleaften i den gamle station i Ulbølle for første gang i mange år.
  5. Finde på små (spiselige) julegaver til alle de fladtrynede hunde.
  6. Kramme en lille decemberbaby og hans mor ekstra meget og låne frie hænder, hvor jeg kan.
  7. Prøve en ægte svensk lussekat, når jeg er i Stockholm i næste uge.
  8. Eksperimentere med rocky road og hjemmelavet daim til konfektskålen.
  9. Lave et par søde, spiselige værtindegaver til julens komsammener.
  10. Invitere til juleknas og en omgang HINT. En ny familiefavorit.

 

Tilføj gerne med de ting du gerne vil inden jul i kommentarfeltet! Jeg kan altid klemme lidt ekstra ind på listen.

Kalenderlysdekoration, DIY, kalenderlys, Broste, porcelænsjuletræer, kunsigt sne, kanalhus, bambi

Disneys Juleshow

Julepynt med julestjerner

Julestjerner i mit vindue

Julefrokost

Juletræ

Frank og sin julebamse, mops, pug