I øvrigt…

december 29, 2017 at 08:00

Begejstret type, ballon

  • skal jeg stadig lige affinde mig med, at julen er slut.
  • synes jeg altid dagene mellem jul og nytår er lidt dumme og småtriste.
  • synes jeg også, at selve nytår er dumt.
  • skriver jeg måske noget sammenhængende om det en af de kommende dage.
  • var jeg nødt til at tage Frank til dyrlægen i går, fordi hans øje var rødt og væskende.
  • endte det med at koste med 1000 kr.
  • priser jeg mig lykkelig for, at Frank normalt ikke er en dyr hund på den konto.
  • er jeg bare glad for, at hans øje lader til at være i bedring.
  • skal vi lige til kontrol i eftermiddag.
  • fejrede jeg i forgårs min yndlings Stephanies 30 års fødselsdag med tapas og vino.
  • kan jeg åbenbart ikke tåle at blande rødvin med lyserød cremant.
  • fik jeg hendes stilletter med til ombytning i København.
  • glemte jeg alt om posen under sædet, da jeg forlod toget på Hovedbanen.
  • er de (meget dyre) stilletter pt væk og jeg beder til, at de dukker op på hittegodskontoret.
  • er det endnu en ting jeg ikke troede ville ske for mig.
  • har 2017 vist sig at være et virkeligt dyrt år på dumhedskontoen.
  • ærger jeg mig stadig over den ekstra flybillet hjem fra Beograd.
  • har jeg for resten stadig ikke fået min kompensation fra KLM eller Air Serbia.
  • har jeg netop bestilt Lonely Planet Bali hjem.
  • begynder sommerfuglene så småt at melde sig.
  • er der kun 3 uger til afrejse!