De 15 mest læste indlæg i 2017

december 30, 2017 at 07:00

Blonde t-shirt og bordeaux-bukser

Frank

Baby Julian, selfie

The Bowl Market, Gasværksvej

Nike Air Max 97 Silver Bullet

Gavekurv, Baby boy

Det er tiden, hvor man gør status. Der er ikke meget tilbage af 2017, faktisk kun to dage, så derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se tilbage på året, der gik, her på bloggen. Jeg tænker, at jeg laver et indlæg om, mit personlige 2017, og lader dette være de 15 indlæg flest af jer har klikket ind på og læst i årets løb.

 

Det er altid sjovt for mig at se, hvad der endte med at blive mere populært end andet. Hvert år bliver jeg overrasket. Knap så overraksende dog, er I pjattede med alt med babyer; nuttede babyer, babyplaner, venskaber efter babyer. I læser med hver gang, derfor er der en del babyrelaterede indlæg på listen.

 

Der er også dem som virkelig har taget fusen på mig, som f.eks. indlægget om mine Air Max 97 og opskriften på kyllingedeller. I har en bred smag, haha!

 

De 15 mest læste indlæg i 2017

På 15. pladsen ligger indlægget ‘Siden jeg er blevet hundemor‘, om alle de ting jeg har gjort/sagt/følt siden jeg fik Frank. Det er faktisk også en personlig favorit.

 

Det 14. mest læste indlæg ‘2017 – måske jeg er fan af dig alligevel‘ handlede om ham den søde fyr, der kom op til mig, som jeg sad og spiste morgenmad med næstennaboen. Trods vi kom tilbage de følgende lørdage, så jeg ham aldrig igen.

 

Ironisk nok endte indlægget om ‘Fredag d. 13, hvor alt gik galt‘ på 13. pladsen over mest læste indlæg. Nu kan jeg sagtens grine af den del af turen. Der går nok bare stadig lidt tid førend jeg synes, at hjemturen er sjov.

 

12. pladsen handler om når man venter på den rette anledning til en GIF. Det gjorde jeg og den kom. Jeg er stadig færdig over, hvor perfekt den passede. Noora viser præcis, hvad jeg følte de dage.

 

11. pladsen er min indlæg om, hvordan det er gået med mine venskaber efter babyerne er kommet til.

 

10. pladsen er sjovt nok ‘10 ting du (nok) ikke vidste om mig‘. Dem der er kommet efter har I også taget godt imod. Random facts om folk er bare lidt sjove og hyggelige. Sådan har jeg det også selv.

 

På 9. pladsen ligger min opskrift på de bedste kyllingedeller, som I åbenbart også må have synes er gode.

 

8. pladsen handler om ‘Den type jeg (åbenbart) altid falder for‘. (Tilbage til Noora-gif’en for at se, hvordan det gik).

 

7. pladsen gik til ‘Tre dates og en donorbaby‘ om min (småtossede) aftale med min veninde. Måske der kommer en opfølgning på det indlæg i det nye år.

 

I årets 6. mest populære indlæg skrev jeg om Frank mon var klar til at blive storebror efter vi havde haft besøg af Baby Julian.

 

Apropos – så går 5. pladsen til ‘Best of Baby Julian og livet som anpartsholder‘. Hvad kan jeg sige, alle elsker babyer?

 

4. pladsen handler om den intense jagt på mine Air Max 97. Dem har jeg også virkelig fået brugt siden, så det var godt, at det endelig lykkes. (P.S. Zalando og PostNord, I er dog ikke tilgivet!).

 

Årets 3. mest læste indlæg var et forsøg på en slags status efter en nedslående besked, ‘Én æggeleder og ingen far – hvad så nu?‘.

 

2. pladsen er indlægget om, hvordan jeg sammensatte en ‘Tillykke med jeres baby-kurv‘ til to af mine yndlingsmennesker, da de blev forældre.

 

På 1. pladsen, som 2017s mest læste indlæg, er historien om d. 4. januar 2017, hvor en ellers søde læge sagde til mig: ‘Det er derfor du ikke er blevet gravid‘. Også kendt som årets værste dag.