Surfferie i Marokko – Gør det!

November 9, 2017 at 10:19

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Jeg har længe drømt om at forene en tur til Marokko med surfing, og havde egentlig en aftale med en veninde om at tage nogle dage til Marrakech, da hun pludselig ikke kunne de datoer alligevel pga. noget arbejde. Så jeg spurgte henkastet min ældste lillebror til en familiemiddag om han ikke kunne tænke sig at komme med på surfcamp i Marokko, og han var hurtig til at springe til. Således blev pigetur til Marrakech til surfcamp i Tamghart udenfor Agadir.

 

Af mange årsager det en smule morsomt, at netop jeg så gerne ville på surfferie, fordi jeg er egentlig ret utryg ved åbent hav, jeg er ikke super pjattet med at få hovedet under vand, jeg er lidt en pivskid og dertil har jeg en irrationel frygt for havdyr, mest hajer. Altså mange grunde til ikke at afsted på surfcamp, men jeg kan alligevel overraske (både mig selv og andre) og fik booket den ældste og jeg ind på surfcamp via De Brede Planker i en uge. Hvis du ikke havde luret min entusiasme allerede, så var det altså den bedste beslutning!

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, opvarmning

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, opvarmning

{Fælles opvarmning på stranden inden dagens surflektion}

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Lad mig starte med at sige, at hvis du overvejer en surfferie, så gør det! Surfing er virkelig, virkelig sjovt og mega hårdt. Det er ikke verdens nemmeste sport, men hold nu op, hvor er det uendeligt fedt, når det lykkes at fange bølgen og komme op og stå. Vi endte med at have fem hele dage med surf; to timers instruktion med vores surfinstruktør om morgenen, så frokost på stranden og derefter ud og øve det vi havde lært på egen hånd i nogle timer, mens et par af instruktørerne holdt øje fra stranden.

 

Den ældste og jeg havde vores meget søde, britiske instruktør alene de første dage og derefter kom der fire nye tilkomne på holdet, der alle havde stiftet bekendtskab med surfing tidligere. Der er max. 6-8 i en gruppe, oftes færre, hvilket jeg synes er virkelig rart og fik mig til at føle mig tryg. Hver morgen startede på stranden, først med fælles opvarmning og derefter gik vi ud i vores grupper og gennemgik og øvede teknikken, mest det drilske pop-up (bevægelsen, når du hopper op på brættet), senere hvordan man drejer (så langt kom jeg aldrig, ahem…), og så ellers ud i bølgen for at øve os.

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

{Første dag og den ældste stod op fra første bølge – begejstret søster i baggrunden!}

 

Mens min bror var et naturtalent (jeg havde ikke forventet andet), så var det (som forventet) ikke så nemt for mig, men jeg prøvede igen og igen. Jeg grinede, bandede og hvinede. Jeg nåede nok at føle alle følelser på min tid på brættet; frustration, stolthed, glæde, frygt og alt derimellem. Ironisk nok var mine første to dage mine bedste surfdage, bølgerne var gode og jeg var stadig frisk i armene og fuldt med gå-på-mod, selvom jeg havde faldet af lang flere gange end jeg var kommet op (sådan cirka 1 til 40, ha!). Efter jeg havde den lidt voldsomme oplevelse ude i vandet sidst på anden dagen, var det som om jeg aldrig helt fik rystet forstrækkelsen af mig igen, kombineret med færre og mindre bølger, som krævede, at man padlede ekstra meget og det var hårdt for mine arme, var mine dag 3, 4 og 5 mindre imponerende. Men jeg gav ikke op og prøvede at komme ud af mit eget hoved.

 

Det blev lidt en kamp for mig, balancen mellem at presse mig selv og tillade mig selv at være bange og anerkende mine egne begrænsninger. Efterfølgende snakkede min bror og jeg om, at vi nok skulle have taget et hviledag på dag 3 for at genvinde overskuddet i armene og ikke klø på omkring 4 timer hver dag fem dage i streg.

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

{Vandski eller surfing? Haha!}

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

Uanset hvor mange (eller få) gange det lykkedes at komme helt op, så havde jeg den bedste ferie længe. Virkelig. Det var simpelthen sådan en dejlig måde at bruge en ferie på, noget jeg aldrig ville have troet, at jeg ville sige, jeg plejede at synes, at aktive ferier var for sportsidioter, som skulle lære at tage sig en slapper. Men jeg tog fejl, i hvertfald blev jeg meget glad for konceptet om surfferie og jeg vil meget gerne afsted igen snarest. Jeg skal bare lige træne mine arme, seriøst, denne gang og tage en crawl-lektion eller ti for at få min teknik på plads og opbygge en stærkere overkrop.

 

Det var dog ikke helt forgæves for min fysisk alt den tumlen rundt i bølgen blå med mit tre meter lange bræt. Min reformerinstruktør, som jeg får privattimer af herhjemme, roste mig til skyerne mandag, da jeg var returneret, og sagde, at hun virkelig kan se, at jeg er blevet stærkere efter min uges surfferie. Hurra!

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp,

{Hjerne: ‘Kom nu, giv helt slip og rejs dig’, Krop: ‘Jamen, det går så hurtigt’}

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp, Jens

Surfferie, Tamghart, Surf Star Morocco, Marokko, surf camp

Alle billederne er taget af vores surfinstruktører fra Surf Star Morocco