Små ting

November 13, 2017 at 21:32

Flot novembermorgen, blå himmel

{Smuk novemberhimmel}

 

Første uge tilbage i møllen post-ferie og med svingende succes. Objektivt set har ugen egentlig været rigtig rar med tid til træning, aftaler og lidt praktisk, men jeg har følt mig flad og underdrejet. Og frustreret, fordi jeg for pokker lige har været på den dejligste ferie og burde føle mig glad, energifyldt og ovenpå. At banke mig selv oven i hovedet over ikke at føle mig 100%, som mig selv, har sjovt nok ikke gjort det bedre.

 

Jeg har haft det rart og hyggeligt mig, set adskillige af mine alleryndlingspiger, fået trænet en del og forsøgt at give mig plads til lige at komme tilbage til hverdagen. Men den der dumme vintertid har virket ramt mig og jeg har følt mig helt vinterdeprimeret. Så i den kommende uge vil jeg forsøge at stå tidligere op, så jeg får mere dagslys ud af dagen. Dagen føles simpelthen for kort, når det er bælgragerende mørkt kl. 17. Jeg må op, gå med Frank, spise lidt morgenmad og starte dagen, når solen gør det og så gå tilsvarende tidligt i seng. Det er i hvert fald min plan. I morges lykkedes det faktisk, og nu må jeg fortsætte den gode stil næsten af ugen.

 

Heldigvis har jeg noget at se frem til, på fredag tager jeg nemlig en af mine yndlingspiger i hånden og flyver til Amsterdam og besøger en anden favoritpige. CBS-reunion i Amsterdam, det bliver godt! Pigehygge, god mad, vino og måske lidt shopping. Post-ferie-blues skal kureres med mere ferie!

Lyserød sweater fra Vero Moda, spejlselfie

{Min nye lyserøde sweater som jeg skambrugte hele sidste uge. Godt køb!}

Efterårsfarver, Nørregade

{Jeg er ved at varme op til efteråret igen. Det her smukke lys og ditto farver hjælper i hvert fald på sagen}

Yogamåtte, Pineapple King, eco yoga mat

{En omgang yoga på verdens pæneste yogamåtte jeg fik i fødselsdagsgave}

Den Store Bagedyst

{Den Store Bagedyst – kæmpe fan! Særligt af Rosa}

Kaffe, Sonny

{Pæn kaffe sammen med en meget savnet veninde, som jeg pga. forskudte ferie ikke havde set i 1,5 måned}

Morgenmad, Sonny, avokadomad

{Faktisk spiste vi morgenmad sammen på en ganske almindelig tirsdag, og netop retur fra Marokko var den slags hverdagsluksus ekstra værdsat}

Min Franko, mops, pug

{Da jeg skulle hjem fra Slottet, forslog den mindste, at jeg kom Frank i min rygsæk, så han kunne komme gratis med bus og tog. Behøver jeg sige, at Frank ikke var fan af den idé?}

Frokost, kyllingesalat, Sonny

{Det der med at komme tilbage efter ferie var hårdt, det krævede også en frokost ude. Her en sygt god kyllingesandwich på Sonny}

Æggebæger, Lucie Kaas

{Det fineste æggebæger, som er kommet på min juleønskeseddel}

Morgenmad, Repos Vesterbro

{Morgenmadsdate med næstennaboen aka Big Mama for måske sidste lørdag inden babys ankomst. Vildt!}

Vegetar quesadillas, salat, frokost

{Søndagsfrokost med en sød veninde – Vegetariske quesadillas og linsesalat}

Søndagshygge, Frank, mops, pug

{Den perfekte afslutning på weekenden med mit lille snorkende sidekick}