I øvrigt…

november 29, 2017 at 21:24

Julehygge, lys, kanalhus

  • har jeg sat hårdt ind på min præ-Bali-træning. Bali-bootcamp kan vi kalde det.
  • skal jeg have undervisning i crawl i næste uge, da sidste tur vidnede om, at min teknik er pist væk.
  • ved jeg faktisk ikke om den sådan rigtig nogensinde var der.
  • håber jeg på, at lidt teknik vil gøre mig mere tryg og udholdende i vandet.
  • har julehyggen for alvor spredt sig i mit lille hjem.
  • har jeg pyntet julegren (uden uheld i år!), lavet adventskrans og kalenderlysdekoration.
  • fik jeg tilmed fikset de fleste julegaver i sidste weekend.
  • satser jeg derfor på at glide igennem december med overskud.
  • savnede jeg helt Rosa i sidste afsnit af Den Store Bagedyst.
  • var jeg nu godt tilfreds med Andrea som vinder.
  • er det jo det mest geniale tv-program.
  • ville jeg være så elendig i det program.
  • er jeg sikker på, at jeg var hende, der græd og bandede. Både når det gik godt og skidt.
  • synes mine kollegere (nok af samme årsag), at jeg bør melde mig.
  • er jeg, apropos tv-programmer, blevet ret glad for Billet til kærlighed.
  • har jeg derimod opbygget et intenst had til DR TV-appen. Shit den er langsom.
  • synes jeg, at det er for vildt, at Prins Harry skal giftes med Rachel fra Suits.
  • er hun, i mine øjne, en af verdens smukkeste kvinder.
  • blev jeg så rørt, da jeg så deres forlovelsesinterview. Hold nu op, de er søde!
  • mangler jeg stadig svar fra både KLM og Air Serbia på mine kompensationssager.
  • hader jeg seriøst flyselskaber, når noget går galt.
  • har jeg bestemt ikke tænkt mig at give op.