Weekend to-dos

oktober 6, 2017 at 18:39

Morgenmad, Café Navnløs

I morges da jeg vågnede gik det op for mig, at efter en pakket september havde jeg slet ikke haft overskud til at lægge planer for oktobers weekender. Altså foruden de to weekender, hvor jeg er ude at rejse. Pludselig blev jeg ramt af en panik følelse; hvad hvis jeg kom til at kede mig og ærgre mig over de manglende planer. En weekend uden planer lyder bestemt tiltalende, særligt ovenpå en travl september med mange weekendplaner, men ikke en eneste konkret plan for hverken fredag, lørdag eller søndag gav mig en følelse af kedsomhed og ensomhed på forskud.

 

Det bedste ved en friweekend, er muligheden for frit at planlægge min træning, og lægge den lige der, hvor der er et godt hold eller jeg har lyst, uden at skulle tage hensyn til togtider eller aftaletidspunkter. Da jeg havde kigget FW-appen igennem og booket mine weekendhold allerede torsdag, føltes det alligevel ikke som nok til at tilfredsstille mig en hel weekend. Så jeg skrev ud til søde piger, som kunne være en rar tilføjelse til min weekend og som svarene tikkede ind føltes weekenden slet ikke så tom og uoverskuelig. Tværtimod faktisk.

 

Foruden et par hyggelige dates, har jeg også en lang række praktisk to-dos, som jeg ved, at jeg vil ærgre mig gevaldigt over ikke at have klaret, når mit vækkeur ringer mandagen ind, så min weekend bliver ikke kun tant og fjas.

 

Min weekend to-do lyder nogenlunde sådan her (sjove ting inkluderet):

  • Fredagstræning direkte efter job
  • Vaske tøj (der er aldrig kø fredag aften i vaskeriet, win – eller noget)
  • Lave vegetariske quesadillas
  • Lørdag(morgen)træning
  • På posthuset og sende pakke tilbage
  • Tage på Design- og vintagemarked i Carlsberg Byen med kusine A
  • Lørdagaftenhygge med O
  • Potentiel morgenmadsdate med næstennaboen
  • Hjælpe selvsamme Big Mama med at hente ting i kælderen
  • Arrangere transport fra lufthaven i Agadir
  • Lave en stor portion græskarsuppe til fryseren
  • Læse op på, hvad man skal se og lave i Beograd
  • Støvsuge hele hytten (der trænger altid, når man har en mops)
  • Købe ind til den kommende uge
  • Lægge en træningsplan for ugen
  • Redigere kagebilleder til bloggen