Postkort fra London

October 8, 2017 at 19:54

London Eye, London

Sightseeingbus London

Carnaby Street, London

Westminster Abbey, London

London, sækkepibe

London Eye

London, Big Ben

Det er lidt sjovt at tænke på, at i april 2017 havde jeg aldrig været i London og inden midten af september havde jeg været der to gange. Første gang var tilbage i foråret på weekendtur med en af mine yndlingspiger, anden gang var på det årlige Kick-Off med mit arbejde.

 

Mens vi på den første tur næsten udelukkende bevægede os rundt i Notting Hill, Bayswater og Mayfair og kun gik op i at spise godt og shoppe, var min arbejdstur centreret om Soho og det (endnu mere) centrale London ved Themsen. Jeg arbejder for en virksomhed, der sælger oplevelser rundt omkring i verden og London er vores allerstørste destination. Af samme årsag gik en del af turen på at opleve nogle af de selvsamme produkter vi sælger; Vi var en tur oppe i London Eye og så Dream Girls og The Book of Mormon i Londons West End.

 

Det var et helt andet London jeg fik lov at opleve på den tur og selvom jeg personlig afskyer køer som pesten og derfor ikke orker turistattraktioner, så var det sjovt at få lov til at se en del af det mere velkendte (og turistede) London. Som solen endelig valgte at titte frem bag skyerne og himlen pludselig blev mere og mere blå, var jeg ret begejstret for udsigten fra London Eye. Det hjælp naturligvis også på sagen, at vi havde en privat gondol og der var rigeligt med champagne.

 

Musicalen Dream Girls, der er løst baseret på Diana Ross’ karriere, var bestemt flot, men den blegnede fuldkommen i mine øjne i forhold til The Book of Mormon. Jeg har aldrig været så godt underholdt! Den er, helt seriøst, vanvittig morsom; Sådan slå dig på lårene, haha!, ‘What, sagde de virkelig det?’-mega mega sjov! Det er en historie om to mormon-drenge, der bliver sendt til Uganda for at omvende et folkefærd plaget af AIDS, militærstyre og overtro. Sangene er fantastiske, skuespillerne var så dygtige og jeg blev både rørt (det der musicalmusik gør et eller andet ved mig), overvældet (af forbavselse over nogle af de ting de sagde) og grinte til jeg næsten ikke kunne mere. Kæmpe anbefaling herfra!

 

Hele lørdagen var afsat til en konference, men det lykkedes da at få en lille smule tid ude i byen, blandt andet på at plyndre Niketown, drikke Gin og Tonics på en klassisk engelsk pub og ikke mindst en pludselig og super spontan mulighed for at mødes med en af mine veninder, der i sommer flyttede til Amsterdam og tilfældigvis landede i London få timer inden jeg skulle ud til lufthavnen.

 

Jeg kan godt mærke, at jeg er slet ikke færdig med London. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en tur dertil igen snarest. Jeg gad gerne møde en pæn brite (med en flot løn, for det er dyrt at bo i London) og tilbringe et par år derovre. I hvert fald skal der ikke gå 31 år førend jeg kommer derover igen.

 

Se eller gense mit London-postkort fra min tur i maj og få opskriften på den perfekte maddag i London.

Police, London

London

Sightseeingbus London

London Eye

{Det ikoniske London Eye}

Westminster Abbey, London

{Westminster Abbey og Big Ben som silhuet i solen}

Kollegere, sjov i teatret, Book of Mormon

{Stemningen var høj inden, under og efter The Book of Mormon}

London by night, Carnaby Street, Soho

{Den fineste sidegade til Carnaby Street efter mørkets frembrud}

Westminster Abbey, London, Big Ben

London, Big Ben

London, blomster

Indisk restaurant, Cinnamon, London

{Lyserøde restauranter er min yndlings}

Westminster Abbey, London

{Udsigten over Westminster Abbey og Big Ben fra London Eye}

Carnaby Street, London

Carnaby Street, London

Anso og Kat i London

{Spontant gensyn med denne her søde pige}

Carnaby Street, London