Hvad der kom med hjem fra London

October 11, 2017 at 11:46

Shopping i London, træningsbh, Nike cropped sweatshirt, Adidas hue, Nike leggings, Nike træningstop, mini shaver

Adidas hue

Nike træningsbh, Just to it

Nike løbeleggings

Hvid Nike træningstop

Black cropped sweatshirt Nike // Sports bra Nike // Running tights Nike (on sale) // Training tank Nike // Hat Adidas // Mini shaver Gillette // Diamond helix stud Maria Tash

 

Nu jeg langt om længe har fået gennemgået, redigeret og delt mine billeder fra årets anden tur til London, tænkte jeg, at vi også lige kunne tage et kig på, hvad der kom med hjem. Ligesom på min arbejdstur til Barcelona, gik min medsammensvorne og jeg forbi Niketown og her tog tingene (igen) lidt overhånd for mig. Jeg ved ikke, hvad det er, måske det er det med at priserne ikke er i kroner, for herhjemme er jeg ofte ret nærig med at købe træningstøj, men i London fik jeg virkelig shoppet en del.

 

Turens bedste køb er nok den cropped sweatshirt fra Nike. Den er rar at have på, perfekt til højtaljede bukser og så synes jeg, at den cropped version gør den lidt sej. Jeg elsker den i hvert fald og har brugt den flittigt siden jeg kom hjem. Faktisk tog jeg den på allerede dagen efter jeg havde købt den.

 

Eller nej, den er det bedste køb sammen med min lille bitte diamant-helixørering, som jeg købte meget spontant i fødselsdagsgave til mig selv, da min veninde og jeg faldt over en smart piercing-butik, Maria Tash, i Liberty. Jeg var egentlig på udkig efter en lille ring, men pigen sagde, at min piercing ikke egnede sig til ringe, fordi den var skudt skævt ind, så en stud ville ligge pænere i øret. Hun lignede en, der vidste, hvad hun snakkede om, så jeg bad hende vise mig dem og forelskede mig utilsigtet i en lille ørering i guld med tre bitte små diamanter, som jeg måtte eje. Man bliver vel kun 32 en gang. Det er super svært at tage et billede af sit eget øre, for slet ikke at nævne, fokusere på en ørering i øret, så jeg må være et billede skyldig.

 

Tilføjelserne til min træningsgarderobe er bestemt også gode. Det er altså bare lækkert med nyt træningstøj, det gør lidt ekstra for motivationen (øjenrulning er fuldt forståelig ;) )