Fredag d. 13, hvor alt gik galt

October 14, 2017 at 21:46

Amsterdam lufthavn, Schiphol airport

I går var som kendt afrejsedag til Beograd, jeg var usædvanligt urolig og stresset i både krop og hoved, og havde virkelig svært ved at sidde ned og arbejde. Jeg vågnede egentlig i god tid, så god tid, at jeg spontant besluttede mig for at tage hurtigt over i fitten og træne selv, for at få lidt af min uro ud af kroppen, inden jeg tog hul på min arbejdsdag, som heldigvis var planlagt til at foregå hjemmefra. Alle arbejdsdage er nemmere, når man ikke behøver være ude af døren kl. 8.

 

Men det havde ikke helt den ønskede effekt, uroen forblev i kroppen, men det var nok bare lige de sidste detaljer, der skulle på plads. Eksempelvis den lille rejsestørrelse kontaktlinsevæske, som jeg troede jeg havde mere af, men ikke kunne finde, så måtte lige cykle ned i Thiele og købe en ny. Senere finder jeg den naturligvis.

 

Over frokost får jeg pludselig en besked fra min stedmor om, at hun ikke kunne komme igennem til min telefon. Lidt emails frem og tilbage med mine kollegaer kunne jeg forstå, at det kun var mit abonnement, der var problemer med. Jeg finder TDC Erhvervs chatsupport og forklarer servicemedarbejderen Jeppe problemet, nummeret er tilsyneladende ude af drift, jeg kan hverken ringe eller modtage opkald. Jeppe beder mig ringe til deres support og fejlmeddele det (?!), hvilket jeg kun kan ringe af på det tidspunkt. Heldigvis arbejdede næstennaboen også hjemmefra, så jeg springer op til hende og låner hendes telefon. Problemet, noget med et nyt abonnement og mit nummer ikke er blevet oprettet, bliver fikset og jeg har igen en funktionsdygtig telefon få timer inden jeg skal mod lufthavnen. Så langt så godt.

 

Herfra skulle man tro, at alt er smooth sailing til Beograd, men nej. Stort nej. Jeg mødes med den mindste og ser, at han ikke havde forstået, at vi kun havde carry-on til rejsen. Både hans kuffert og rygsæk er for stor. Her går det op for mig, at min egen rygsæk, dog noget mindre, også er for stor til at agere som ‘håndtaske’. Vi tjekker ind og finder et hjørne af terminal 2 og finder på en ny taskeløsning; hans computer over i min trolley, hans kæmpe rygsæk i hans kuffert og så forsøge at få checket selvsamme kuffert ind. Det går heldigvis smertefrit, den søde mand ved skranken checker den ind for os uden beregning. Vi fortsætter op igen Security og ud i shoppeområdet. Vi spiser en lille rugbrødsklapper med pesto og avokado jeg havde pakket til os (#mamamaterial) og triller langsomt ud mod gaten.

 

Her opstår næste udfordring. Flyet er overbooket og de beder tre om frivilligt at opgive deres plads mod kompensation. Jeg hvisker beroligende til den mindste, at de ikke vil tvinge os til at blive, fordi de kan se, at vi skal videre fra Amsterdam til Beograd. Noget forsinket begynder de så småt at boarde os, der er kaos ved skranken, de beder folk komme op, hvis de har baggage de kan få lov til at tjekke ind.

 

Da det bliver vores tur i køen til selv-boarding bipper den højt og lyser rødt med beskeden ‘Kontakt en servicemedarbejder’. Vi stiller os i kø til skranken og ser vores afgangstidspunkt komme og gå. Vi er allerede forsinkede nu og vi havde oprindeligt kun 45 min. til at komme over til vores næste fly, når vi landede. Da det bliver vores tur forklarer servicemedarbejderen, at de havde os på en liste over dem de potentielt kunne overflytte til et andet fly, men det havde ikke lykkedes dem at få os over på en direkte afgang til Beograd. Pokkers, det kunne ellers have været lækkert tænker vi og kommer endelig ombord. Der er så proppet på flyet, at min trolley ender inden i cockpitet og vi får mast os ned på vores sæder bagerst i flyet.

 

Stewarden meddeler over højtalerne, at de vil give besked, så snart de ved noget om folks connecting flights. Jeg er ok fortrøstningsfuld, vores baggage er checket ind, vi er kun 10-15 min. forsinket, de holder da flyet, så vi kan løbe efter det, når vi lander. Men nej. Ikke langt tid efter får en lang række passagerer besked om, at de ikke når deres næste fly, os inklusiv.

 

Vi får ikke mere at vide end at vi skal finde vores nye check-in skranke, når vi ankommer. Jeg tjekker min mail, så snart vi er på hollandsk jord og der ligger en mail fra KLM: ‘Beklager dit fly er blevet forsinket (no shit Sherlock, jeg var ombord), vi har booket et nyt fly til dig’, jeg scroller ned til de nye flydetaljer – Lørdag d. 14 kl. 10. Argh!

 

Vi beslutter os for at tage én ting ad gangen, først hente den mindstes kuffert og så finde en at snakke med om, hvad vi gør med overnatning. Arrangerer de det eller skal vi finde et sted, lægge ud og sende en reklamation senere? Men kufferten er ikke kommet, da beskeden om, at alt baggage er leveret. Vi forsøger at finde KLMs skranke og finder først en lukket en, men en besked om at gå ned der, hvor vi kom fra. ‘Har I fået en hotelvoucher?’ er beskeden vi bliver mødt med, da vi kommer derned. Det havde vi jo så ikke, og mens to damer snakker hurtigt til hinanden på hollandsk, bliver vi booket ind på et lufthavnshotel og vi får en voucher hoteltransfer. Jeg er en smule irriteret over, at flypersonalet ikke oplyser om proceduren ombord og lader os finde alle informationer det selv. Hvad hvis vi havde været dumme nok til at tro, at det måtte være meningen, at vi skulle blive i lufthavnen i 13 timer? Vi spørger til den manglende kuffert, men den kan vi ikke få, den er i kælderen til flyafgangen i morgen.

 

Heldigvis finder vi rimelig smertefrit vores bus og ankommer til lufthavnshotellet Van der Valk Schiphol. Her bliver vi hurtigt checket ind og får to meals vouchers – en til aftensmad og en til morgenmad dagen efter. Selvom det er et kæmpemæssigt hotel et tilsyneladende gudsforladt sted er deres vegetariske pastaret med tomatsauce og grønsager faktisk dejlig og vi går efterfølgende trætte op på værelset.

 

Det er først her, at jeg kommer i tanke om, at vi havde taget alle mine væsker over i den mindste kuffert, da vi pakkede om i Kastrup og min kontaktlinsevæske, tandpasta, deo og alt min makeup nu befinder sig i Amsterdam lufthavnskælder. Efter en dybt vejrtrækning beslutter jeg mig for, at det nok skal gå. Vi får den jo dagen efter, når vi lander i Beograd kl. 12.15.

 

 

Fortsættelsen kommer (forhåbentlig) i morgen. Stay tuned!