Mexi Bowl – mexicansk salatskål

August 9, 2017 at 10:49

Mexi Bowl, mexicansk salat

Mexi Bowl, mexicansk salat

Mexi Bowl, mexicansk salat

Mexi Bowl, mexicansk salat

Jeg er kæmpe mexi-fan! Jeg har næsten altid lyst til noget mexicansk, alt der kan serveres med guacamole er jo bare altid lækkert. Jeg har selv lavet et utal af madpandekager hjemme med kylling eller oksekød og quesadillas med godt med ost på panden, og så elsker jeg at bestille ægte tacos, de små bløde, ikke de der hårde skaller, når jeg har muligheden for det. Hinja de Sanchez i Kødbyen og Torvehallerne laver nogle gode tacos, hvis du har samme cravings som mig. Derudover har jeg også fået lækkert mexi på Barburrito i Skindergade.

 

Men nu skulle det ikke handle om, hvor du kan spise godt mexicansk i København, men snare, hvordan du får lidt Mexico hjem i dit eget køkken. I hvert fald elementer deraf. Jeg spiser utrolig meget salat til aftensmad, fordi det er nemt og jeg er så heldig, at jeg elsker grøntsager. En dag, hvor jeg trængte til at mikse min rutine-salat lidt op kom jeg på at lave en mexicansk variant med godt med guacamole naturligvis.

 

Da jeg bare lavede en portion til mig selv er målene lidt på sjus, men du kan jo justere alt efter, hvor sulten du er/hvor mange du vil servere den til.

 

{MEXI BOWL}

1 person

 

Kyllingbryst fra en kylling der har haft det godt (mit var fra Løgismose, købt i Netto)

100 g frisk spinat

3-4 spsk majs

5-6 stk. cherrytomater

1/2 rød peberfrugt

1/4 agurk, skåret i fjerdedele

1/2 æble, skåret i tern

1/3 dåse kikærter, ristet

1-2 forårsløg

Evt. koriander

 

Guacamole

1 godt moden avokado

1-2 spsk creme fraiche

1 fed hvidløg

1 spsk citronsaft

Salt

Peber

Evt. chili, frisk eller tørret

 

  • Vask og snit grønsagerne.
  • Steg kyllingebrystet på en pande i lidt olie. Krydder med salt og peber.
  • Rist drænede kikærter på en pande i sesamolie og sesamfrø. Krydder med salt og peber.
  • Bland avokado, creme fraiche, hvidløg og citronsaft i en skål. Smag til med salt, peber og evt. lidt chili.
  • Kom spinat i bunden af skålen og placer de resterende elementer henover, gerne opdelt.
  • Drys forårsløg henover salaten.
  • Skær kyllingebrystet i skiver og tilføj til salaten. Jeg brugte halvdelen af brystet her.

Mexi Bowl, mexicansk salat

Mexi Bowl, mexicansk salat